Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

13. Dag 12 - Smukke løgne

Dag 12.

De fleste mennesker kan godt lide at se sig selv som en ærlig person. Hvis man spurgte mig ville jeg også sige at jeg var en ærlig person. Men det er ikke sandt. Jeg lyver uden at føle skam, fordi jeg lyver for at hjælpe.

En løgn er som regel noget man forbinder med noget dårligt. Men nogle løgne er smukke og godsindede. Her kommer man måske til at tænke på hvide løgne. For dem fortæller vi alle sammen. Men det er ikke dem jeg tænker på.

 

Det er de vigtige løgne. Løgne der bringer ro og tryghed, hvad enten de virker sande eller ej. Som når en mor på et styrtende fly knuger sit barn ind til sig og lover at det hele nok skal blive okay. Som når en læge giver en meget syg patient kalkpiller og forklarer at det er meget vigtig medicin de har fået.

Som når jeg fortæller min mor at hun ikke skal være bange for at have alzheimers, ligesom mormor.

 

- Her stod engang en løgn. Men den er nu flygtet fra sin afsløring og hviler sikkert, langt væk i mine tanker.

 

Men det er en løgn, og en der ikke tåler afsløring. Så, kære begivenhedsbog. Jeg vil vende tilbage for at slette dette snart.

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...