Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

12. Dag 11 - Den Lille Prins

Dag 11.

Jeg skrev ikke noget i går. Det er ellers gået meget godt med at være disciplineret indtil nu. Men jeg er et rodehoved i mange aspekter af mit liv, så hvorfor ikke også være det i min skrivning?

Grunden til, at jeg ikke skrev noget, er meget simpel. Jeg sad og småtudede mens jeg så Den Lille Prins. Det er ikke noget jeg kan gøre for. Netop den historie har et meget solidt emotionelt greb i mig.

 

Første gang jeg hørte historien var det Vinkelen der læste den op for mig. Det var dengang vi stadig var kærester, og jeg plagede ham om at fortælle mig godnathistorier. Altså endte han med at læse Den Lille Prins for mig.

Så der lå jeg, i min seng -næsten hver aften- og lyttede til hans stemme via Skype, mens han fortalte historien om Den Lille Prins. Det var lidt af en kamp, for jeg faldt jo i søvn undervejs og han blev altid nødt til at udspørge mig om hvornår jeg var faldet i søvn - så jeg kunne få hele historien med.

Men det var det værd og historien rørte mig meget dybt allerede dengang.

 

Anden gang jeg hørte historien var da jeg var på sommercamp. Både Vinkelen og jeg var på denne "intensive akademiske camp i sommerferien". Men det var efter vi havde slået op. Jeg var meget knust over bruddet, selvom det ikke forhindrede mig i at have det supersjovt var det alligevel hårdt.

Så da jeg gik op for at høre godnathistorie anden aften, vidste jeg at det ville være hårdt for mig at lytte til historien om Den Lille Prins. Men det landede mig selvfølgelig i endnu en omgang tårer.

Jeg græd snot i skyggen af en scene, indtil en af tutorene kom hen - krammede og spurgte hvad der var galt, hvordan hun kunne hjælpe osv. Der var kun en ting jeg kunne komme i tanke om. Jeg bad hende om at hente Vinkelen. I det øjeblik, var vinkelen en meget god person, for han krammede mig bare og lod mig græde. Det synes jeg var stort af ham.

Jeg kan huske en ting han sagde meget tydeligt. Han sagde; Den Lille Prins er ikke en trist historie, det er en håbefuld historie.

 

På en måde havde han ret, for Den Lille Prins er en håbefuld historie. Men der er ikke kun glæde, der er også sorg. Det er et fuldt billede af følelser og det er det der, for mig, gør fortællingen om Den Lille Prins så enestående. Den er overordnet tryg og lykkelig og glad. Men også trist og bange.

Derfor græd jeg, men jeg smilede også. Mit hjerte blev blødt. Jeg er så glad for at mit hjerte kan blive blødt...

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...