Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 25 nov. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
238Visninger
AA

11. Dag 10 - AkaVEde fEjl

Dag 10.

Jeg ville ønske jeg havde noget mere fantastisk at dele på dag 10 af min mærkelige bog. Men jeg har ikke rigtig noget.

Det er ikke så tit jeg sover over mig. Men det gjorde jeg i dag. Heldigvis var der tid til at jeg kunne spise morgenmad og nå til undervisningen i tide. Det var heldigt at jeg var der - for jeg lærte at den opgave jeg har arbejdet hårdt på, er helt forkert. Men hey! det sker for selv den bedste.

 

Det sjove var at jeg havde tysk lige bagefter. For nylig kom jeg til at lave en stil på tre sider, da den skulle have været 3/4. Der står tre fjerdele, at du ved det... for det missede jeg sku lige. Men hey! Alle begår fejl... 

Det er bare ikke alle der ender med at læse deres alt for lange stil op i timerne. Alt sammen fordi læreren tænker "haha, dø din akavede, evigt fortabte yngling!" eller du ved... læretanker.

Stol midt i klassen. Tyske verber, bøjninger, ord. Skælvende ben. Snuskede røde rettelser af alle de små fejl. Tre sider. Tør hals.

Lyder det akavet? Jeg havde forresten også morgenhår. Men hey! alle har deres akavede øjeblikke... ikke?

 

Jeg kommer for sent til idræt og opdager at jeg hverken har mit håndklæde, rent undertøj eller strømper med. Det er koldt udenfor - men jeg har pakket mit sommer-idrætstøj. Men hey! der er alligevel ingen der går i bad efter idræt.

Jeg kan ikke mærke mine fingre da jeg kommer tilbage i omklædningen. Sokkerne er strukket så langt op mod knæene som muligt. Med hurtige bevægelser klær' jeg om, skynder mod mod samfundsfag uden at spørge om nogen har en spray-deodorant. Den har jeg også glemt.

Jeg går mod lokalet da det pludselig slår mig at døren er en tåget gul firkant. Mine briller. Glemt i omklædningsrummet. Jeg smider mine ting for at gå tilbage. En af pigerne fra klassen har dem. Gør grin med mig selv. Får hende til at grine. Hey! At være glemsom, det er da sjovt!

 

Vores samfundsfagslærer spørger efter nyheder. En af drengene hører det som vittigheder. Der bliver fortalt to vittigheder. En af dem man kender fra børnehaveklassen, med eleven Per og læreren, og en der gør grin med Holocaust.

Stemningen er rimelig tung efter den sidste... vores lærer synes ikke det er sjovt. Jeg ransager min hjerne. Normalt kender jeg gode jokes, men det er som om mit hoved er i baglås. Alligevel hæver jeg stemmen da læreren efterspørger en mere tam joke.

For tam. Jeg er den eneste der griner - men stopper ikke. Håber halvt at hvis de ikke griner af joken kan de grine af hvor akavet jeg er. Det gør de ikke. Min hjerne er imod mig i sådan en situation. Biologisk set er det umuligt for mig ikke at lide.

Vores lærer rømmer sig og skriver et par ting på tavlen. Jeg begraver mig i min computer. Akavet, fejlbarlig, udsat. Men hey! Alle har... det kan ske for... det er da sjovt...

 

 

Men hvorfor var der så ingen der grinede?

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...