Mit navn er Sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Føler du for at læse om hvordan det rabler for en 17-årig pige?

1Likes
0Kommentarer
262Visninger
AA

2. Dag 1 - 67 tårer

Dag 1.
Det er ret imponerende hvor mange tårer menneskekroppen kan producere. Så mange at de slet ikke kan tælles. Jeg græder når jeg er såret, når jeg skammer mig, når jeg er vred, når jeg er glad. Men det er okay...

Jeg tror at tårer er noget andre mennesker skal se. Men det glemmer jeg nogen gange, og så prøver jeg at skjule det. 

 

Det er egentlig et par dage siden, men jeg synes alligevel det er vigtigt at få skrevet ned. Jeg græd omkring 67 tårer, tror jeg. Først græd jeg helt stille og alene, fordi jeg skammede mig over noget jeg havde gjort... eller rettere ikke gjort.

Jeg vil ikke gå i detaljer, for det ikke behøves slet ikke. Men jeg havde sagt at jeg ville gøre noget for Nogen. Noget man ikke bare gjorde sådan 'bum', men som man skulle blive ved med at arbejde for.

Først arbejdede jeg hårdt, var flittig og gjorde mit bedste. Men... det var som om det slet ikke gav resultater. Af en eller anden grund havde jeg brug for at se resultater, se at jeg gjorde noget. Jeg ville se at jeg ikke bare viftede med hænderne i tom luft.

Men der var intet at se. Så jeg stoppede bare lige så stille med at kæmpe. Det var dog ikke det jeg skammede mig over. Det er okay at give op, det er okay ikke at kunne klare mere.

 

Det der var forkert, var når Nogen skrev til mig, ringede til mig og prøvede at høre hvordan det gik... ignorerede jeg dem. De ville jo have mig til at kæmpe for ingenting! Jeg skulle kæmpe mod en usynlig drage og redde en usynlig prinsesse. Det kunne jeg ikke... Men hvilken ridder ville indrømme at de ikke kunne besejre dragen?

Så jeg sagde intet og det endte med at gå ud over dem jeg ville hjælpe. For ser du, hvis jeg bare havde sagt at jeg ikke kunne besejre dragen, havde de sendt en anden ridder. En der kunne klare ærterne når jeg nu ikke kunne! Men... fordi jeg intet sagde, fik de slet ikke chancen.

 

Derfor skammede jeg mig, og derfor græd jeg. Men jeg har lært det nu, og jeg ved at jeg skal sige det, næste gang jeg ikke kan besejre en drage. For kun hvis jeg siger det, kan de sende en ny ridder, eller hjælpe mig så jeg kan besejre dragen...

 

Mit navn er Sol.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...