Kun en nørd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2016
  • Opdateret: 18 okt. 2016
  • Status: Færdig
Charlize Green eller Charlie som hun foretrækker at blive kaldt er en indadvendt nørd der hader mange mennesker og har det med at få sagt det første hun tænker. Hun rødmer konstant og er bare ikke så god til det der sociale, så det lå ikke lige i kortene at hun skulle være den nye "IT-Girl" men det er hun efter at hun ved et tilfælde fik hovedrollen i en ny hit tv serie. Hvordan klarer hun alt den opmærksomhed og af skulle gebærde sig i offentligheden når alle vil have et stykke af hende ? Og hvad med fyrene der pludseligt viser hende interesse ? Også fyre hun ikke i sine vildeste drømme troede ville se til hendes side, som fx hendes store idol Zachary Levi. Men Charlie har lidt opgivet det der med forhold, for ingen mænd virker til at kunne give hende det hun ønsker, selv om hun ikke helt kan sætte fingeren på hvad det er. Og Zachary virker som en sød fyr, en alt for sød fyr, og det er ikke sød hun ønsker, men har han også nogle hemmeligheder ?

2Likes
0Kommentarer
3107Visninger
AA

3. "Han skal nok passe på dig"


 "Hvad har jeg glemt Agnes ?" Charlie stak hovedet ind i stuen og så på sin presse agent.
 Agnes rystede på hovedet, den pige var en håndfuld ind imellem, men på den gode måde. "Dit hovede er jeg sikker på".
 "Ha ha meget morsomt, hvad skal jeg tage med af tøj ? Jeg mener jeg skal vel ikke meje mig ud til panelerne vel ?" Hun begyndte at stresse ved tanken.
 Agnes gik over og lagde en hånd på hendes skulder. "Slap nu af skat, det skal nok gå og nej du skal bare være dig selv, men du burde tage et par kjoler med hvis du vil til nogle af festerne".
 "Jeg ved ikke helt, fester er ikke så meget mig, selv om Zachary faktisk lidt inviterede mig til deres fest i morgen". Hun rødmede, charlie var træt af altid at rødme.
 Agnes så på hende med et lille smil i mundvigen. "Nå så det gjorde han, har du tænkt dig at tage med ?"
 "Jeg ved det ikke helt, jeg tror jeg venter og ser om jeg har energien efter panel idag og det store i morgen". Hun følte sig udmattet allerede ved tanken.
 Agnes nikkede, hun vidste hvordan Charlie havde det. "Du burde tage med og more dig lidt, du er en ung smuk pige, du burde komme ud og danse og have det sjovt".
 Charlie rystede bare på hovedet, selv Agnes havde ind imellem svært ved at forstå hendes problem.
 De kørte ned til San Diego, det var kun et par timers køretur, så det kunne ikke betale sig at flyve.
 Da de ankom tjekkede de ind på hotellet, det lå i gå afstand fra både Comic con og Herd HQ, Charlie stod og stirrede ud af suitens vindue da det bankede på døren og Agnes lukkede sig ind med det ekstra nøglekort.
 "Hvad står du der og ser så deprimeret ud for ?" Agnes så spørgende på hende.
 Charlie vendte sig om. "Jeg er bare lidt trist over at jeg ikke kan gå rundt og se tingene i fred og ro og hygge mig som jeg plejer, det er bagsiden ved medaljen".
 "Jeg forstår dig godt, men du ved jo også hvordan du ville reagere hvis du blev genkendt og folk stimlede sammen om dig". Agnes så på hende, hun forstod hende godt, hun egnede sig ikke til berømmelse.
 Charlie besluttede sig for at tage et beroligende bad, bagefter tørrede hun sit skulderlange hår, det fik krøllerne frem modsat mange andre rødhårede hun havde mødt så elskede hun sin hårfarve.
 Det der med make-up var ikke hende, så hun nøjedes med lidt mascare og en klar lip gloss, det måtte være godt nok.
 Tøjet var straks sværere, hun vidste til det store panel næste dag for serien på selve Comic con ville folk forvente at hun så pæn ud, så idag ville hun bare være sig selv.
 Så hun tog sine foretrukne skinny jeans på, de var så slidte at der var hul på det ene knæ, men de var rare og bløde, og hun foretrak at føle sig godt tilpas.
 Hun rodede gennem sine bluser, tjah hvorfor ikke tænkte hun og hev sin Nerd Machine tank top på, hun gik ind i stuen og så på Agnes. "Går det her an ?"
 "Det er vel ganske passende for situation og jeg er sikker på at Zac vil elske at du har en af deres bluser på". Svarede hun med et smil.
 Da de skulle afsted blev de hentet i en mørk bil med en chauffør/sikkerhedsvagt og kørt direkte til en bagindgang.
 Der stod en ældre, venligt udseendet mand i døren og Charlie genkendte ham straks som Zacharys far Darrell.
 "Velkommen Charlize, jeg er Darrell, vi er virkeligt glade for at du ville være med". Han gav hende hånden og smilede venligt til hende.
 Hun gengældte smilet. "Hej Darrell, vær sød at sige Charlie, jeg er rigtig glad for at være her, selv om jeg savner at hænge ude blandt masserne og undskyld alt det her besvær".
 "Det skal du ikke tænke på søde, Zac har sørget for at du bliver passet på hele vejen, han glæder sig til at møde dig". Han viste dem ind gennem døren og ned af en gang.
 Der kom de røde kinder igen, uhh ligefrem glædede sig til at møde hende ? Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hun fulgte bare med.
 "Ja vi er lidt sent på den, så Zac er nok allerede på scenen, han ville ellers gerne have hilst på dig inden". Darrell så på hende og hun nikkede, hun ville også helst have sagt hej til ham først, lidt mere privat.
 Darrell fortsatte. "Bare roligt, du skal sidst ind, men bare roligt du bliver guided af vores søde frivillige".
 De kom ned til backstage rummet og hun hilste på de andre der var med i panelet, Charlie rødmede nøjagtigt som hun havde forventet, hun syntes stadig det var sært at møde folk hun havde set i tv og at de faktisk bemærkede hende.
 De blev kaldt ind på scenen en af gangen og jo tættere det kom på hendes tur, jo mere panisk blev hun, hvorfor havde hun sagt ja til det her ? Hun havde mest lyst til at løbe væk.
 Men så kom en sød ung pige og tog hendes hånd. "Bare kom med mig, det er din tur nu".
 "Tak". Hun smilte til pigen, unden hendes beroligende hånd var hun ikke sikker på at hun kunne have gjort det.
 Pigen klemte hendes hånd. "Bare roligt Zac forklarede mig dit problem, han sagde at blev du usikker når du kom ind, så bare kig på ham, han skal nok passe på dig".
 På vej ind af døren slog tanken hende, han havde ikke seriøst tænkt sig at hun skulle sidde på,hans skød vel ?
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...