Gymnasiet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2016
  • Opdateret: 1 okt. 2016
  • Status: Igang
flipperpige blandt moderne mennesker

32Likes
23Kommentarer
348Visninger

1. misfit

Du var ikke interesseret i os andre, og du rullede øjne hver eneste gang, at jeg fortalte dig om min yndlingssange eller om, at der var Ralph Lauren udsalg i Magasin

Du interesserede dig ikke for andet end dine genbrugsbutikker og dit søndags-abonnement på Politikken, og du mente, at folk var latterlige, hvis de drak deres kaffe med mælk eller sukker, eller

hvis de foretrak kvalitet frem for kvantitet; blær frem for bæredygtighed, som du kaldte det. Du havde meget svært ved at acceptere, hvis folk talte godt om Anders Samuelsen eller sagde, at de trængte til at barbere ben, og

det var først efter, at vi havde kendt hinanden i et halt år, at jeg for første gang førte en samtale med dig. Du havde holdninger til absolut alt, og man kunne ikke føre en objektiv samtale med dig, hvilket var røvirriterende til tider, men du var også sej, fordi du ikke gav en fuck, for hvad andre tænkte

Vi andre havde svært ved at inkludere dig ordentligt i vores fællesskab, selvom vi egentlig gerne ville. Du var bare ikke det samme sted som os, og når vi snakkede om make-up og kendisser, kæftede du op om ting som politik og vores brændende klode, som havde brug for, at vi spiste vegetarisk, for du var så anderledes,

hvilket på en måde var ret sejt, og du virkede ret selvsikker og ligeglad med, at du ikke passede ind på vores landsbysgymnasium, for du havde nok i dig selv. du kunne sagtens bare sidde med en tyk bog i pauserne, og stadigvæk være en del af klassen,

selvom du var så anderledes end mig, så jeg også lidt op til dig, fordi du havde nosserne til at skille dig ud,

men jeg sagde det ikke til dig, og jeg vidste ikke, at du, når du kom hjem om eftermiddagen, kiggede længselsfuld på dit tøjstativ med flipperkjoler, og græd lidt, fordi du ikke havde modet til at gå med dem, og at skille dig så meget ud,

for du så godt vores blikke på dig, du vidste godt, at du ikke passede ind,

men du vidste ikke, at der også var lidt beundring,

og du hadede dig selv for

at være så svag

når vi andre syntes

at du var så stærk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...