Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10748Visninger
AA

6. Surprise

Kathleen Beck Styles

Jeg tumlede fortumlet ud af døren til lægekonsultationen imens Harry trak mig hen til sig. Jeg havde aldrig rigtig troede at de ord skulle komme helt normalt ud af hendes mund. Jeg kunne se Harrys kæmpe smil og jeg tumlede ind i væggen inden jeg holdte mig for øjne. Jeg vidste at der var stor sandsynlighed for hun talte sandt, men inderst inde ville jeg ønske at det var en utrolig dårlig joke.

”love?” Harry satte sig på hug foran mig imens jeg rystede, tårerne var også begyndt at løbe. Jeg kunne da ikke klare tre børn, hvordan skulle det var fysisk muligt?

”Skat kom” han skubbede mig blidt ud af døren imens jeg og Harry gik med nervøse skridt ned af trapperne. Niall og Louises barn Eric havde en legeaftale med Celina, det ville sige at Celina skulle hjem til dem. Det tro jeg også var den bedste mulighed lige nu, jeg var for diffus til at skulle fokusere rigtig.
”Lad os køre hjem” det var som om Harry snakkede monolog, det var det vel også for jeg registeret det ikke. Bare selve tanken om der var en mulighed for tvillinger, det skræmte livet af mig. Harry var dog som han plejede, velovervejet og helt igennem fantastisk.

”Hvad skal vi lave når vi kommer hjem?” jeg vendte hoved mod Harry imens jeg sendte ham et tøvende smil. Harry sendte mig et glad et tilbage inden han kørte os ud fra skjulet. ”Voksenhygge?” jeg grinede stort da jeg ikke kunne undgå at se Harrys lumske smil. Jeg slog ham efterfølgende blidt mod skulderen inden jeg glad rystede på hovedet. ”Ikke den slags hygge Harry” han stak underlæben ud i en muggen miminik, alt inden der gik nogle sekunder inden han smilede stort.

”Slik, pizza og så se en film?” han kiggede kort på mig og jeg grinede hjertelig. Det var Harry i en nøddeskal. ”Det lyder som en perfekt date” jeg skubbede mig lidt ud i sædet inden jeg gav hans skægstubbe et blidt kys. Jeg kunne se den påvirkning jeg havde på ham, selv efter seks år, seks år og jeg stadige havde den påvirkning på ham. Det kan man da ikke andet ind at elske.

”I lange tider” han grinede hjertelig inden han kørte ind bag min bil og slukkede for motoren. Jeg åbnede døren og kiggede kort hen på Harry. Harry sendte mig et sødt smil inden jeg gik hen og trak ham ind i et varmt kram og et lille kindkys.

”Hey!” Harry brokkede sig for sjovt inden han lavede trutmund. Jeg rystede bare smilende på hovedet inden jeg grinede kort.

”Du må fange mig først” jeg satte i løb og Harry løb efter mig. Jeg som er lidt dum løber selvfølgelig hen til døren men glemmer alt om jeg ingen nøgler har på mig. Jeg bliver skubbede ind mod døren inden Harry ligger sine hænder mod døren. En på hver sin side, et lille pust mod min hals. Han vidste stadige hvad han skulle gøre for at tænde mig, og det elskede jeg ham for.

”Fanget” han lagde sit pande, mod min pande. Vores vejrtrækninger der var hivende, men af hver sin grund. Jeg havde næsten ingen energi og Harry havde sikkert stadige adrenalin i sig fra konsultationen af – og så begge en form for aflukkede lyst, men hvem ville bebrejde en det?
Bare kig på Harry, og så er det vel helt forståeligt.

”Det var da ikke godt” han sendte mig et lumsk smil inden han blidt, næsten fjerlet lod hans læber ramme mine. Jeg derimod lagde mine hænder omkring hans hals og trak ham helt ned til mine læber inden jeg lod dem smelte harmonisk sammen, og måske en smule lystig fra begge sides af.

”Lad os komme ind, i varmen” han kyssede blidt min næsetip inden han satte nøglen i nøglehullet. 

”Kathleen?” jeg nikkede inden jeg skubbede mine højhælet af. Siden jeg var blevet større omtale i medierne, udover at være Harrys hustru, var jeg også blevet instrueret i at gå mere op i min stil, udseende – det havde jeg også modvilligt gået med til, og nu var det bare blevet en vane.

Man danner jo mange vanedannende vaner i løbet af sin karriere.

”Henter du slikket, så bestiller jeg pizzaen?” jeg nikkede smilende inden jeg vendte mig rundt og gik ud i køkkenet. Harry trak dog bare sin telefon frem og gik ind i stuen. Jeg måtte indrømme at jeg elskede at have alene tid med Harry, men jeg savnede stadige min lille pige. Det mest skræmmende var nok allerede savnede at holde om hende, kysse hende derfor lagde jeg kort mine hænder på min mave: vanesag ikke?

”Kathleen, kom nu” jeg stønnede irriteret da jeg udmærket godt vidste hvor meget slik Harry egentlig kunne spise, i denne familie var det Harry og Celina der altid kæmpede om den sidste stykke slik. Harry gav sig dog altid fordi Celina trodsalt stadige er barn og vores barn, kommende storesøster hvis alt går som det skal.

”Harry, hvad med at komme og hjælpe?” jeg skubbede irriteret skålene ud mod kanten af bordet lige da Harry kom. Han grinede endnu gang af mig inden han snuppede de skåle han kunne. Jeg gik bare muggene efter Harry.

 

 

Der var gået en masse timer og Harry og jeg var i gang med den anden film. Jeg havde fået spist og det var Harry også taknemlig for, det var jeg dog også. Jeg lå op af Harry og Harry lå op af sofalænet. Jeg tro vi begge var utrolig anspændte, vi savnede begge Celina og ingen af os ville ødelægge deres legedag.

Jeg måtte dog indrømme at min indre ego havde lyst til det, det var nok også derfor Harry allerede holdte så godt fast om mig. Jeg var blevet en bjørnemor og det blev heller ikke let forglemt.

”Kathleen, trak vejret normalt” det var først nu det gik op for mig at min vejrtrækninger var helt ustyrlig. Det hele kunne ikke kun skyldes mit savn til Celina, der må også være noget andet. Jeg vidste det nok allerede, for hvad skulle vi gøre hvis vi fik tvillinger. Ville det ikke sige at jeg mistede alt hvad jeg havde kæmpede mig til de sidste fem år?

”Jeg prøver” lige da jeg skulle til at snakke videre ringede det på døren. Jeg og Harry kiggede undrende på hinanden, det var ikke fordi vi ventede nogle. Celina skulle vi først hente 19, og klokken var kun 15.
”Kathleen?” Harry skubbede sig selv op og jeg skubbede mig væk, satte mig bedre op i sofaen. Harry gik ud i gangen hvor døren blev åbnet. Jeg kunne høre et par skridt og nogle små snøftelyde og det gjorde mig urolig.

Var det Celina?

”Kathleen!” Harry råbte lidt panisk på mig og jeg måtte nok sige jeg lignede en idiot da jeg skyndte mig ud af sofaen. Det positive var dog jeg kom hurtig op og ud i gangen hvor jeg blev mødt af en grædende Celina. Det skar helt i hjertet og jeg havde igen lyst til at stortude.

”Celina skat?” jeg registrerede kort Niall stå i døren inden Celina kastede sig ind i armene på mig. Harry lagde efterfølgende hans arme omkring os og bare vuggede Celina frem og tilbage, jeg fulgte bare lydig med, det gjorde næsten ondt.

”Celina, gå ind i stuen med far” jeg kyssede hende blidt på håret imens Harry trak hende op og sidde på sig selv inden han gik af sted med hende.

”Kom ind Niall” jeg flyttede mig og Niall gik anspændt ind. Uden nogle omsvøbt gik vi begge ud i køkkenet inden jeg blidt lukkede døren efter os. Jeg stirrede nervøs på Niall og Niall kiggede ned på hans skosnuder.

”Niall?” jeg satte mig på barstolen og ligeledes gjorde Niall. Vi kiggede begge ind i hinandens øjne, de lignede på mange måder hinanden, mine var bare mere isnet.

”Vær sød at sige noget Niall” jeg kiggede bekymrede på ham.

”Jeg skulle hente Eric og Celina i dag ikke?” jeg nikkede sammenbidt, det her tegner ikke godt. ”Celina kom stormende hen til mig” han trak vejret hivende, Niall holdte også af Celina og det vidste jeg. Det var nok derfor det var så svært for ham.

Niall var som den bror jeg aldrig fik, Niall og Harry var bedstevenner, så man kan vel selv se hvor det ender?

”Niall, jeg vil vide det nu!” jeg hævede stemmen inden døren gik op. Harry kom ind og lukkede den igen.

”Hvor er Celina?” Harry havde fået min fulde opmærksomhed.

”Hun faldt i søvn, så jeg lagde hende bedre tilrette i sofaen” jeg nikkede med sammenrullede læber, inden Harry prøvede at give mig et kys. Jeg veg bare lidt væk og Harry satte sig irriteret i barstolen ved siden af mig.

”Jeg er ked af det, jeg prøvede at gøre noget” Nialls stemme dirrede og jeg knyttede mine hænder sammen så de blev hvide af blodmangel.

”Hvad gjorde de?” Niall kiggede lidt overrasket hen mod os. Jeg rystede på hovedet og Harry valgte at uddybe det.

”De driller Celina for tiden” han nikkede med en lille mellemrum mellem sine læber. ”Det gjorde de så også i dag” jeg hev hivende efter vejret imens jeg var ved at flyve op i loftet af raseri.

”Hvad gjorde de?” jeg kunne mærke hvordan tårerne bankede på og det irriteret mig mere. Harry lagde trygt en hånd mod mit knæ og det fik mig til at falde lidt ned, men kun lige det der var nødvendig for jeg ikke fløj op i luften af ren og skær raseri.

”De hev hende i Celinas hår, sagde ørenavne til hende” jeg kunne høre en spæd barnegrød og derfor rejste jeg mig op. Harry kiggede på mig og jeg nikkede, så Harry blev sidende. Jeg derimod satte mit tempo op og gik med hurtige skridt ind til Celina jeg vidste lyden kom fra.

”Skat?” jeg trak hende blidt op på mig inden hun knugede sig ind til mig.
Næsten helt manisk.

 

 

Der var gået flere uger siden episoden. Harry havde mere og mere travlt, og jeg var enten til møder eller diskuteret med skolen omkring deres politik mod mobning og drillerier. Det var bare som om jeg løb direkte ind i en væg hver eneste gang, jeg var snart rigtig frustreret over det.

”Mor?”  jeg kiggede ned på Celina der sad og legede med legoklodser. Det var dagen hvor jeg skulle til scanning og Celina fik lov til at tage med, så det betød at hun havde fået fri om fredagen. Det havde hun brug for, jeg, Harry havde brug for det.

”Min skat?” hun skubbede mine arme væk og satte sig ned på mine sammenflettede ben. Jeg lagde trygt armene omkring hende. Harry var blevet nægtede udgang, og det gjorde ondt på mig. Hvorfor kunne de ikke nænne ham det, Harry er en af de mest pligtopfyldende mennesker jeg kender.
Vores forældre vidste stadige ikke noget, men det skulle de snart vide, om det blev en eller flere vidste vi ikke endnu.

”Kommer far?” Harry var taget af sted for længst og Celina og jeg skulle først af sted om nogen timer. Men hun var for spændt til at sove længe.

”Far kan desværre ikke min skat” det gjorde helt ondt at sige og jeg kunne godt selv mærke det. Jeg kyssede stille Celina mod håret og hun grinede med hendes barnestemme. Jeg havde en teori om hun blev genert når man gjorde det, det skyldtes nok vores kærlighed til hinanden. Hun havde trodsalt læggede i min mave i ni måneder.

”Men mor” hun strammede grebet med hendes små barnefinger.

”Vi overrasker ham ikke?” jeg vendte hende lidt om så jeg kunne kigge ind i hendes smukke grønne øjne. Endnu en ting fra Harry, mon vores kommende barn ligner Harry eller jeg mest? Eller en sød sammenblanding?

”Jo, god ide mor!” hun hvinede glad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...