Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10751Visninger
AA

10. One, two, three go

Kathleen Beck Styles

Der var gået to uger, og selvom min mave ikke var blevet synderlig større, så kunne man denne gang godt se det uden at anstrenge sig. Harry var taget tilbage til sættet i onsdag og var blevet en lille smule bedre, selvom dagene med ham her havde været fantastiske, så var de ikke realistiske. Harry, nåede som regel nøjagtigt lige hjem til når Celina skulle sove og gik så stadige før Celina vågnede, og det fik altid mit sammenbrud til at nærmer sig bristepunktet.

Celina var blevet holdt hjemme da hun fik et sammenbrud efter at de endnu en gang havde mobbet hende. Det mente lærerne, ledelsen var bedst.
Ville det ikke bare være bedre hvis børnene slet ikke mobbede hende, det kunne de bare ikke se for sig. For alle børn er jo søde og rare, det er bare Celina der har misforstået det.

”Celina, vi skal af sted” jeg skubbede døren op og kiggede på Celina der sad med hendes bamse i armene. ”Skat?” jeg trådte hen til hende og satte mig ned i sengen og Celina kastede sig hurtig i armene på mig.

”Mor?” hun kiggede besværet op på mig fra hendes skjul. ”Ja?” jeg kyssede hende blidt på panden inden et lille snøft forlod hendes læber. Jeg vidste at hun savnede Harry, og savnet at lærer noget derfor var hun også ekstra trist for tiden.

”Kommer far hjem tidligere i dag” jeg tørrede blidt hendes kinder med spidsen af mine tommelfinger.

”Det ved jeg ikke Celina. Men ved du hvad vi kunne?” jeg sendte hende et opmuntrende smil. Hun lyste en smule op, håbet var ikke helt slukket i hende endnu.

”Vi kunne tage hen og besøge far efter mors møde?” hun hoppede glad i mit skød imens hun sendte mig et blændende smil. Jeg grinede halvhjertet inden Celina lod hendes små hænder ligge sig kort på toppen af min mave.
Jeg var meget sikker på det skyldtes Harry, når han havde gjort det. Harry var jo Celinas helt, og alt han gjorde var jo fantastisk – så selv det med Harry næsten aldrig var hjemme havde hun det svært ved, men hun var stolt.

”Virkelig mor!” hun kiggede glædestrålende på mig. Jeg vidste det var risikofyldt, men bare smilet på hendes læber fik mig til at ville gøre alt for det lykkes. Både for Celinas skyld, men også ligeså meget Harrys.

”Ja, lad os komme af sted, jeg skal jo ikke komme for sent” jeg grinede hjertelig da Celina hoppede hurtig ned og greb fat i min arm og hev mig med ud og ned af trapperne. Selv Celina vidste hvad det betød, jo hurtigere mødet gik, jo hurtigere kunne hun se hendes far. Det kunne ingen vel sige nej til?

”Mor skynd dig!” hun trippede ved døren inden jeg lod mine fødder ramme sålen til mine højhælet sko. ”Rolig Celina, jeg er ikke så hurtig” jeg åbnede døren grinende inden hun susede hen mod bilen og hoppede på stedet – jeg derimod låste hurtig af inden jeg trådte de få skridt hen mod bilen.

”Mrs. Styles, du ved hvordan vores politik er” min manager kiggede sigende på Celina og Celina kiggede uskyldig op på hende. Jeg rystede bare kort på hovedet, jeg kunne snart ikke holde den latente bombe fra at springe i tusind stykker og tage de nærmeste med sig i faldet.

”Skat, gå hen og leg” jeg skubbede hende hen mod sofa arealet inden jeg igen kiggede hen på hende. Jeg var faktisk på højde med hende og det skræmte mig mere. Det måtte vel betyde at jeg er vokset i karakter, eller bare mentalt.

Jeg tro faktisk det havde gavnet mig at blive mor, og kommende mor til to vidunderlig ukendte børn.
Vores tvillinger.
”Prøv at hør Nina!” jeg satte mig ned i stolen og det samme gjorde hun, modvilligt dog. Jeg lagde tungt underarmene på bordet inden jeg skubbede mig længere frem mod hende. Jeg kunne se hendes modvillige blik da hun trak sig lidt væk.
Siden Celina var kommet var jeg også blevet mere dominerende, især hvad der angik mine holdninger til arbejdet.

”Celina er min datter” jeg pustede ud inden jeg halvt lagde mit hoved på skrå, så den lå nogle centimeter længere nede mod min skulder. ”Og hun har brug for at være ved mig” hun prøvede at holde sin rystende tilbage inden jeg igen skubbede mig tilbage og satte mig utrolig nok godt til rette.

Havde jeg sagt jeg elsket at få min vilje. Både ude fra arbejdet af, og der hjemme?

”Fint, mrs. Styles” hun satte sig tilbage i stolen imens hun lagde papirerne foran mig. Celina legede fint og faktisk utrolig velpasset, jeg kunne ikke lade være med at skæve over til hende et par gange, eller et dusin gange.

”Her er din nye kontrakt” hun skubbede den hen mod mig inden jeg trak den helt hen til mig. Jeg tog den tøvende op og bladrede den hurtig igennem.

”Hvad indgår der i den?” min stemme var under kontrol, men jeg kunne høre at den var tæt på at være rystende.

”At du skal indspille nye albums, flere turneer i nærmeste fremtid og alt det sædvandlige”  jeg trak vejret uregelmæssigt. Det med album kneb og turneerne vidste jeg ikke hvordan jeg skulle gøre når jeg blev mor til to nye børn.

”Jeg…” hun kiggede irriteret på mig.

”Jeg er gravid, jeg ved ikke hvordan det kan lade sig gøre” Celina kiggede hurtig hen på mig da hun hørte ordet gravid. Jeg mimede bare til hende at hun skulle lege videre og hun gjorde det også tøvende.

”Kathleen Beck Styles!” hun hamrede en ny bunke papirer ned i bordet så det lavede et kæmpe smæld. Celina blev med det samme trist og efterfulgt af hendes tårer der fik frit løb. Jeg signalerede hende hen til mig og hun greb fat i bamsen og løb lige ind i mellem mine ben inden jeg trak hende trøstende op til mig selv.

”Det der, sig undskyld!” jeg kiggede på min manager som kiggede overrasket på os. Hun rømmede sig kort inden hun spinkel sagde undskyld, Celina puttet bare sig længere ind til mig, grædende og næsten helt umulig at trøste.

 

 

Jeg havde fået lov til at køre ind på pladsen da manden kunne se Celina hoppe i sædet, og så var jeg meget sikker på at han kunne genkende mig, for han nedstirrede mig undersøgende. Jeg kiggede igennem bakspejlet og hen på Celina, hendes smil var næsten magisk. Jeg drejede ind på parkeringspladsen, henne ved sættet.

”Celina, er du parat til at gøre far glad?” jeg stod foroverbøjet ved hende og Celina gav hurtig min kind et kindkys.

”Jeg glæder mig!” hun skubbede selen væk og hoppede energisk ud af bilen og holdte mig glad i hånden. Jeg trak vejret kort inden jeg lod et smil ramme hendes synsvinkel.

”Han sagde zone to, kom Celina” jeg kyssede blidt hendes håndryg inden jeg gik med hende hen mod stedet. Jeg måtte indrømme at jeg var nervøs for at Harry ville hade ideen, det var trodsalt ikke fordi vi havde levet på en lyserød sky i forhold til hvad vi plejede.

”Jeg glæder mig!” hun trak mig glad med sig og gav også hurtig slip på min hånd da hun så hvem der gik forbi hende.

”FAR!” hun skreg det glad og Harry registeret det ikke rigtig, for han gik ved siden af en anden mand og snakkede lystig sammen.

”Far!” hun løb hen mod ham og det var nok først nu det gik op for Harry at det var Celina der kaldte for der vendte han sig op og strakte armene ud og lod Celina løbe ind i dem. Jeg rystede smilende på hovedet, men med en anelse frustrationer.
Det kunne kun skyldtes mine hormoner og så frustrationerne fra at Harry ikke registeret Celina før anden gang hun råbte hans titel.

Jeg nåede stille hen til dem imens Harry lod Celina dreje rundt, som en helikopter og jeg kunne ikke lade være med at grine hjertelig af dem.

”Celina, pas på du ikke får det skidt” Harry stoppede turen og satte en fortumlet Celina ned på jorden. Celina gik til den ene side, og den anden imens hun prøvede at få balancen. Harry og jeg kunne ikke lade være med at grine hjertelig af hende inden vi tilsammen fik stoppede den lille snoretop.

”Mor, tak!” hun tumlede hen til Harry og krammede hans ben, Harry var trodsalt stadige utrolig høj, og Celina var jo ikke blevet højere på to uger.

”Kathleen?” Harry trak mig stille hen til sig selv inden han lagde et svagt kys på panden. Jeg kunne dog mærke at der var noget i det kys der afholdte ham fra at rigtig nyde det. Det kunne ikke gøre andet ind at undre mig, for var der noget galt med mig.

”Celina savnede dig” jeg trak svagt med skulderne inden han slap mig. Det var nok også der hvor det gik op for mig hvem der stod med ryggen til os, kiggende på en plakat bag Harry og hans lille familie.

”Harry, hvad laver Louis og Danielle her?” jeg skubbede mig helt væk inden jeg kiggede med løftet øjnebryn på ham. Harry der bare kiggede tøvende bag sig, og Celina der løb glad rundt om vores ben.

”Svar mig Harry” jeg trippede med den ene fod inden Celina begyndte at dreje glad rundt. Jeg havde faktisk ikke set hende så glad i flere uger som hun var nu, det var helt magisk indtil Harrys ord afbrød det magiske øjeblik.

”Jeg skulle faktisk noget med dem” han bed sig tøvende i læben og Celina stoppede op og kiggede bag Harry. ”Hvad skulle du med dem?” Celina trak armene ud og lod Harry trække hende op og sidde på hoften.

”Jeg skulle til et møde” han lød nervøs, og hvis det ikke var for Louis og Danielles ord bagefter havde jeg troede ham.
”Harry, er du parat til biografen?” Ligesom Louis sagde ordene vendte de sig om og kiggede på os. Jeg kogte nok af raseri, og Louis kiggede tøvende på os.

”Nå du skulle til et møde. Det lyder spændende… hvad handler det om?” jeg lagde armene over kors og Celina kiggede nervøs på hele senariet.

”Kathleen, stop nu” han lød opgivende og jeg trak Celina hen til mig. Celina sagde dog ikke det store for hun lagde bare træt hendes hoved mod mit skulderblad.

”Stoppe, Harry. Skal jeg stoppe?!” Celina trak sig længere ind til mig, og jeg strammede nok grebet lidt for meget til Celinas lille klynk kom frem. Jeg slap hende stille igen imens jeg fik sagt til hende at hun skulle gå hen til bilen – som vi kun stod få meter fra.

”Kathleen, der er jo ikke noget galt i det?” jeg grinede sarkastisk. Nej det er derfor jeg kigger mistroisk på dig ikke?

”Nej ved du hvad Harry. Bare bliv væk, det er vidst det du vil” jeg trak mig et par skridt væk og Harry stirrede overrasket på mig.
”Det er vidst bedst for alle at du bliver hos dem i aften” han trak mig hen til sig igen. ”Kathleen!” han lød arrig.

”Nej Harry, jeg gider det ikke. Bliv ved Louis og Danielle i så lang tid du vil!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...