Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
11046Visninger
AA

3. Not a word too Celina!

Harry Edward Styles

Ej, hvad havde jeg gang i. 
"To cappuccinoer," sagde Louis med et smil. Servitricen gik  med et smil, og efterlod Louis og jeg tilbage.
Havde jeg lige sagt ned til at komme hjem? Jeg var lige blevet færdig med introkursus 1. Og hvad nu? Nu tog jeg ikke hjem? 
"Hvad så? Du virker flad?" Louis sparkede til mig under bordet. Bare et lille blidt spark.
Jeg rystede bare på hovedet. Danielle, der som tiden var gået var blevet Louis' hustru, som Kathleen var min, var taget hjem igen, for at forberede til sit arbejde imorgen. Jeg rynkede panden. Hvis de havde haft et barn, havde Louis nok også taget hjem.
"Louis jeg bliver nødt til at gå."
Jeg fik en rigtig grim smag i munden. Hvorfor sagde jeg ja til Louis og nej til Kathleen? Siden hvornår var han vigtigere end mit barn og hustru? 
"Hvorfor?" Spurgte han forvirret. Jeg rejste mig fra stolen og svang min jakke over skuldrene, i samme øjeblik Servitricen kom tilbage med kaffen. "Jeg har nogle der venter på mig derhjemme. Vi ses senere."
Uden flere ord gik jeg ud i kulden, og skyndte mig hen til bilen. Vi var netop rundet september, og jeg kunne allerede mærke temperaturskiftene. Og idag var Celina startet i skole. Med et suk startede jeg motoren. Klokken 5 om eftermiddagen ville der være meget trafik, men jeg skulle hjem nu. 
Og desværre kendte jeg Kathleen godt nok til, at hun havde grædt, da jeg havde hørt hendes stemme i telefonen. Det gav mig bare mere ondt i maven.
Jeg kom hurtigt ud på motorvejen, men jeg blev mødt af en kø næsten med det samme. Trafikken i London var forfærdelig, og vi var blevet tvunget til at flytte ud fra centrum, da vi fik Celina. Nu boede vi ca. En 1/2 time fra centrum. Det var hurtigt at vænne sig til, og så længe Celina havde det godt.
Frustreret kørte jeg af motorvejen igen, og besluttede mig for at tage en kæmpe ringvej. Forhåbentlig kom jeg før hjem. 
Jeg skar tænder. Hvorfor skulle jeg afholdes fra at komme hjem? Var det den ukendte skuffelse jeg havde til Louis og Brianna? Jeg havde altid været skuffet og sur over Louis' beslutning med at gå fra Brianna, fordi de ikke elskede hinanden. Nej, men så for Freddies skyld, i det mindste. Jeg følte Kathleen havde taget Louis' plads mere og mere, og passet på Freddie som vi havde passet Celina. Det var uretfærdigt.
Men kort efter Celinas fødsel, var vores band gået på on and off. Vi havde kun enkelte koncerter, og flere og flere umusikalske ting kom os i forkøbet. Vi havde kun udgivet et album siden, så vi var ikke lige så kendte som før.
Men Kathleen derimod var begyndt en stjernekarriere, ikke ligeså voldsom som min havde været, men den var der. En af hendes dansere på turnéen, Louise, var endt som Niall's kæreste, og nu mor til deres barn. De var startet i samme klasse her, Eric og Celina, og jeg vidste Celina var tryg ved at have en hun kendte der. 
Gad vide om Celina havde haft en god dag? Det var så irriterende jeg ikke turde tage fri for hendes første skoledag. Jeg havde dårlig samvittighed. Jeg huskede tydeligt min første skoledag, og der var begge mine forældre med. 
Men jeg var sikker på Kathleen og jeg havde opfostret hende godt. Hun var en glad pige.


Et utilfredst kvarter senere, var jeg endelig hjemme. 
Men der holdte kun én bil i indkørslen. Så Brianna måtte have taget hjem. Vores store hus var forholdsvist nyt, og vi havde købt og indrettet det da Kathleen var højgravid med Celina. Jeg smilede svagt, det var en skør tid dengang.
 Jeg skyndte mig ud af bilen og hen til hoveddøren, hvor jeg skyndte mig at låse op og træde ind i entreen.
"Far!" Inden jeg fik set mig om havde Celina løbet om benene på mig og kastet sig over det hun kunne nå af mig. Jeg smed det jeg havde i hænderne og satte mig på hug ned til hende.
"Hej min pige," grinede jeg muntert.
En træt Kathleen kom ud bag Celina, hendes øjne var røde og hendes hår uglet. Hun var også begyndt st kaste mere og mere op, også når hun intet havde spist.
Jeg kyssede Celinas pande. "Har du haft en god dag?" Den lille pige rødmede og nikkede. "Jeg er startet i skole far!" Jeg smilede stort. "Var det sjovt? Far elskede at gå i skole." "Mor siger du hadede det," drillede hun.  Forarget (selvfølgelig for sjov) åbnede jeg munden. "Siger mor det?" Celina nikkede med et højt grin. Jeg rystede på hovedet. "Ej mor altså!" 
Kathleen grinede over os. "Celina min skat, gå ind i stuen og leg, jeg skal lige tale med far."
Celine hoppede væk fra mig og videre ind i stuen. Jeg rejste mig langsomt op og kiggede på min smadrede hustru, der lignede et vrag af sig selv.
"Kathleen..." Jeg lagde hovedet på skrå og trak hende ind til mig i et kram. "Du kom alligevel," hviskede hun. Jeg sukkede dybt. "Undskyld. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Selvfølgelig kommer jeg hjem til jer, til enhver tid." Kathleen havde tårer i øjnene da hun trak sig væk. Hun nikkede. 
"Kathleen. Vil du fortælle lidt om de opkastninger?"
Hun åbnede munden på klem og rullede så sine læber sammen. Sidst Kathleen havde kastet sådan op, var på turnéen for snart 6 år siden, og dengang var hun gravid med Celina. Hun var gravid igen, ville jeg blive skuffet over hun ikke havde informeret mig om det med det samme. Vi var gift og havde en familie nu. 

Hun nikkede. "Kom med," hun tog mig med ud i køkkenet, hvor hun med usikre skridt gik hen til vindueskarmen, og samlede en lille pind op, jeg hurtigt kunne genkende som en graviditetstest.
Med et ryst på hovedet kiggede hun på den, inden hun rakte den til mig så jeg kunne nærstudere den.

De to blå streger der stod lodret på displayet, viste mig en hel ny fremtid. For nogle ville det her blot give noget at tænke over i et par uger, men jeg ville tænke på det her resten af mit liv. 
Jeg skulle være far igen. Hun er gravid. Jeg lagde testen fra mig. 
"Men Kathleen..." Jeg var målløs. Det var endelig sket igen. 
Jeg var fyldt 28 i starten af dette år, og det havde sat nogle tanker igang om, at Jeg syntes vores familie snart skulle udvides. Jeg havde intet nævnt for Kathleen, men jeg kunne sagtens mærke den boblende lykke der var i min mave.
Et liv ville gro i hendes krop til om 9 måneder og vi ville blive forældre igen. 
"Det er jo helt fantastisk!" Sluttede jeg med et grin. Hun kiggede overrasket op på mig. "Syntes du virkelig det?" Med et grin trak jeg hende ind til mig i et kram mere. "Ja... Du kan slet ikke drømme om hvor taknemmelig jeg er," jeg kyssede hende flere gange på kinderne, i panden og til sidst på munden. Hun fnes forsigtigt og rødmede. "Så du er glad? Du ville gerne have et barn mere?" Jeg nikkede. 
"Du er da også glad, ikke?" 
Hun tabte humøret lidt. "Jeg ved ikke om jeg kan klare det. Jeg kunne mærke det for et par dage siden. Jeg begyndte at kaste op hele tiden. Og idag da Celina blev ked af det og græd, var jeg selv ved at tude. Hvad skal jeg gøre?"
Jeg holdte hende om hofterne, og kiggede lidt misbilligende på hende. "Hvor tit kaster du op?"
Hun trak på skuldrene. "Hele tiden." Jeg rynkede panden. "Hele tiden?"
Sidst hun var gravid, kastede hun kun op om morgenen, og efter et stykke tid om aftenen. 
"Jeg har lige været ude og kaste op." Jeg så nok lidt bekymret ud. "Er du okay, Kat? Skal du have en pause fra det hele? Ser du, jeg har fri imorgen, og torsdag, fredag, lørdag og søndag. Der har jeg tid til jer, så finder vi ud af det hele, det lover jeg."
"Hvorfor har du så meget fri?" Hendes hænder gled op langs min brystkasse og endte mod mine skuldre. Jeg smilede. "Vi har kun introkurser de næste 3-5 uger. Så begynder optagelserne senere," jeg gav hende et lille kys. "Hvordan i alverden tror du, at jeg skal kunne klare mig gennem en graviditet når du forsvinder i de vigtigste uger? Om 4 uger skal vi til scanning, det ved du, og derefter begynder jeg at blive tungere og tungere. Du ved jo det hele."
Jeg kiggede ned i vores fødder, og fik den tanke at hun måske allerede om 10 uger ville have svært ved at se ned til anklerne. 
"Hvor langt er du henne, Kathleen?" "5 uger formoder jeg. Jeg har kun misset min menstruation én gang, i lørdags."
Jeg nikkede. "Vi finder ud af det, det lover jeg." "Godt, men ikke et ord til Celina."
"Hvorfor ikke?" 
Kathleen så sigende på mig. "Du ved jo at jeg stadig kan nå at abortere spontant. Lad hende ikke blive skuffet." Hun gav slip på mig.
"Selvfølgelig, min skat."



" -også gik han med iver over den store bro, og videre ned af stien."
"Far?"
Jeg stoppede højtlæsningen og kiggede opmærksomt på min datter der lå i skødet af mig. 
"Ja min pige?" 
"Hvorfor kaster mor hele tiden op?" 
Jeg sank en klump. Jeg var ikke helt vant til tanken om at Kathleen var gravid igen, og vi snart skulle have et barn mere. Men det ville i sidste ende glæde Celina. "Celina? Kan du huske dengang vi talte om, at nogle har en lillebror eller søster?"
Hun lagde sig bedre til rette i min favn, og det jeg ville fortælle hende var noget sjovere end hendes eventyr, jeg var ved at læse op for hende. Ja, jeg havde lovet ikke at fortælle hende noget for Kathleen, men jeg havde en metode. 
Jeg lagde bogen fra mig og strammede mit greb om den stadig lille pige. "Ja far. Hvad er der med det?"
Jeg rømmede mig. "Når man skal have en lillesøster eller en lillebror, skal babyen være inde i maven, ikke også?" 
Celina nikkede forstående. 
"Mor har taget sådan en lille bitte pille. Enten, så bliver pillen til en lille baby i hendes mave, eller også forsvinder den. Det ved man ikke." 
"Så jeg skal være storesøster?" Spurgte hun håbefuldt. "Måske. Hvis mor har slugt den rigtige pille," jeg prikkede hende på næsen. 
Celina grinede og kiggede mig lige ind i øjnene. Jeg vidste stadig ikke hvor det mod var fra, det med st stirre ind i øjnene på en. Men hendes øjne var smukke. Hun havde arvet min grønne farve, hendes var bare lidt mere matte end mine. Det var nok en blanding af hendes mors blå, også. 
Tænk om vi ville få en datter mere, der ville få Kathleens øjne? Med det samme blev jeg håbefuld, og glædede mig til at blive far igen, og denne gang skulle både jeg og Celina opleve Kathleen gravid.
"Far... Der var nogen der drillede mig lidt idag," sagde hun spinkelt. Bekymret kiggede jeg ned på hende, imens forsøgte hun at gemme sit ansigt i mit bryst. 
"Hvad sagde de, Celina?" 
Hun kiggede nervøst op på mig. "De sagde mit efternavn var mærkeligt. Man kan da ikke hedde Styles sagde de," hun kiggede flovt ned i madrassen af hendes seng. 
"Lille Celina," jeg skubbede blidt hendes hage op til mig. "Du må love mig ikke at lytte til dem, okay? Du må ikke drille tilbage, men du må ikke blive ked af det."
Allerede ved hendes fødsel var jeg bange for at give hende mit efternavn. Men da Kathleen også fik det, hjalp det lidt på det. Jeg var bare ked af, at jeg har givet hende så mange kvaler i livet, blot på grund af efternavnet. 
"Du må stole på mor og jeg. Vi passer på dig," jeg kyssede hendes pande.
Hun sukkede. "Det ved jeg. Tak far."
"Jeg elsker dig, min Celina. Jeg har fri imorgen, så tager jeg med dig i skole, okay?"
Hun lyste op i et kæmpe smil og rejste sig i sengen. "Gør du?! Tak far!" Hun faldt om halsen på mig og knugede mig ind til sig. Jeg grinede over hendes kære opførsel og strøg hende over ryggen. 
"Selv tak min pige," grinede jeg. Hun trak sig lidt væk fra mig. "Jeg elsker også dig far."
Det var klart hun havde fået den store kærlighed af sin mor. Jeg afholdte mig fra at rødme, men de tre ord betød meget, også fra min datter.
"Lig dig til at sove. Godnat min skat," jeg kyssede hendes pande og lod hende glide ned fra min brystkasse, så hun puttede sig godt ind til dynen og puden.
Hun smilede tilfredst med et træt suk. "Godnat far."
"Godnat Celina."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...