Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10747Visninger
AA

5. More Than One?

Harry Edward Styles

Celina fnisede over min kendsgerning, og jeg tog hende i hånden. "Kom, nu skal jeg forklare dig det."
Ivrigt fulgte hun med mig ovenpå, og ind på hendes værelse. Der hang en kalender med billeder af dyr, som Celina holdte meget af. Den tog jeg ned, og satte mig i hendes seng. Hun satte sig ved siden af mig, og lod mig stille tælle.
Hver lørdag ville Kathleen træde ind i en ny uge. Idag var det tirsdag, og det ville betyde hun ville være i uge 6 på lørdag.
Jeg talte 5 uger frem, og satte et stort kryds i feltet hver lørdag.
Hov, vi skulle da bestille en tid hos lægen, for at blive viderestillet til scanninger og undersøgelser.
"Skat?" Mit pludselige råb gjorde Celine lidt forskrækket, og jeg skyndte mig at ae hendes lår. Hun smilede og støttede Sit hoved imod min skulder. Jeg kyssede hendes hovedbund.
"Ja, Harry?"
Kathleen kom ind i værelset med et lille træt smil. "Har du ringet til lægen endnu?"
Hun rystede på hovedet. "Jeg er til møde imorgen, også har jeg fri resten af ugen. Kan du ikke bestille en tid på fredag, så jeg kan tage med dig?"
Hendes øjne lyste glædeligt op. Måske mindet om, at jeg ikke var med sidst, og jeg ville det mig, glædede hende. "Jo selvfølgelig. Er i snart færdige eller hvad?" Grinede hun. Celine rystede på hovedet. 
Kathleen grinede og satte sig på den anden side af Celina. Hun strøg hende blidt over ryggen.
"Celina," jeg fangede hurtigt den lille piges opmærksomhed, ved brug af hendes navn. "Mor hun tog sin pille, for 5 uger siden. På lørdag, er det 6 uger siden. Se," jeg pegede lørdag ud, og viste hende kalenderen frem til uge 11, hvor vi nok skulle til første scanning og se om barnet havde det godt. 
"Om 5 uger, skal vi til lægen og kigge ind i mors mave, så kan vi se om der er en baby derinde."
Celina grinede glædeligt. "Kan man så se om det er en dreng eller pige?"
"Nej, ikke endnu," sagde Kathleen og strøg hende over hovedet. "Får babyen er meget meget lille der."
Genert over samtalen kiggede hun ned i sit skød hvor hun fumlede med sine fingre.
Kathleen sukkede. "Du er som snydt ud af næsen på din far, smukke. Kan du fortælle mig om mit næste barn også bliver det?" Hun hev Celina op på sit skød, som bare grinede løs af sin mor.
De fine æblekinder havde nogle svage smilehuller, igen fra mig, men krøller havde stadig ikke sat et præg på hende endnu. 
Kathleen spillede irriteret over Celinas ikke-eksisterende svar, og kastede hende ned i sengen for at kilde hende. Celina skreg af grin, men jeg kunne se Kathleen tabe kræfterne på 0,2 og jeg var helt bange for hun ville falde om, så bleg hun var.
"Så så min skat. Kom med ned og leg med de andre," jeg hjalp Celina op fra sin liggende position, og hun løb energisk ned til sine venner.
Kathleen pustede tungt. "Shit... Havde jeg det også så slemt dengang?"
Jeg rullede mine læber sammen. Det sande svar var nej, men jeg turde ikke sige det, for hvad hvis der var noget galt med Kathleen eller barnet.
"Du er bare ikke vant til tanken. Kom min skat. Så går vi ned til de andre."


 

Jeg vågnede til lyden af Kathleen's efterhånden vante lyde af opkastninger. Med et tungt støn rejste jeg mig i sengen. Klokken var ikke andet end 5:30 om morgenen, så jeg håbede virkeligt hun ikke vækkede Celina. Jeg gik med klodsede skridt ud til hende. Idag var det fredag, og vi skulle til lægen og se om Kathleen's krop var klar til endnu en graviditet. Hendes opkastninger var kun blevet oftere og voldsommere, så ingen tvivl om at hun var gravid, men jeg var bare bange for at der var noget galt et sted.
Hun holdte stramt om toiletbrættet, med sammenknebne øjne. Hun holdte tårer tilbage. Jeg lukkede døren ud til badeværelset og satte mig på knæ ved siden af hende. Da jeg skulle til at ae hendes ryg, løftede hun skarpt sin hånd op. 
"Ik' rør mig!" Sagde hun hæst. Jeg sukkede. "Kathleen, vil du ikke nok tage en pause? Du sang hele aftenen igår, og jeg tror det er derfor du har det så skidt."
"Og hvad så Harry? Jeg kan jo ikke blive hjemmegående fra uge 5, vel?" Sagde hun hårdt. "Seks," mumlede jeg.
"Hvad?" "Du er i uge 6 imorgen." Hun fnøs. 
"Det gør ingen forskel," hun holdte godt fast på toilettets bræt. "Tror du der er noget galt? Jeg har det simpelthen så skidt."
Jeg trak hende ned fra hendes stilling, og ned i mit skød, "tag det nu roligt, Kat. Du skal nok klare det." 
Jeg kunne mærke hun græd, for hun rystede i mit skød. "Men jeg har så ondt alle vejne. Og hvor var det dumt, at jeg ikke turde sige det til vores venner endnu," hun gemte sit hoved imod mit skulderblad.
"Det var godt du ventede, for ikke at skuffe nogen af os. Jeg er lige her og hjælper dig, okay? Jeg ved godt at det bliver hårdt, men vi klarer den. Det kan umuligt blive værre end sidst."
Hun sukkede. "Okay."
Vi sad lidt i stilhed og holdte om hinanden. Det var efterhånden sjældent vi fik øjeblikke til kun os selv i. Det var behageligt.
"Vi må nok ligge os lidt igen," hviskede hun. "Jeg er så træt."
"Skal jeg aflevere Celina i skole? Så hviler du dig lidt endnu?"
"Gider du det?" "Selvfølgelig." Vores øjne mødtes i et kort sekund. Hun smilede. "Jeg ville have kysset dig, hvis ikke jeg lige havde kastet op." Jeg grinede bare af hende, og kyssede hende så, ligeglad med eftersmagen af bræk på hendes læber.
Hun smilede imod min hals. "Det var vidst den rigtige jeg giftede mig med." 
Jeg strammede mit greb om hende. "Hvordan kan du være så sikker på det?" Spurgte jeg.
Hun tog fat om min hage og fik vores blikke til at mødtes igen. "Fordi du uden at tøve vil kysse mig, selvom jeg ligger her, og er helt afskyelig."
Jeg grinede. "Det er fordi jeg elsker dig."
Tilfredst pustede Kathleen ud. "Jeg elsker også dig, Harry. Gider du så også at sørge for Celina får en god start i skolen idag?"
Med det samme tabte jeg mit smil lidt. Celina havde kun været i skole i 4 dage, og de andre var allerede godt igang med at drille hende. Det mest uhyggelige var, at det ikke kom fra børnene, at de drillede hende med vores efternavn. Celina Styles var hendes fornavn og efternavn, og sådan var det. Men det var jo de andre børns forældre der var misundelige over Kathleen's stærke tiltro til livet, og havde klaret at bære et barn gennem en turne, og det havde ikke været helt nemt. De var misundelige over mit og Kathleen's gode forhold, og Celinas gode opdragelse. Og nu skulle det gå ud over hende.
Jeg kyssede Kathleen på panden. "Det lover jeg dig."


Kathleen trippede nervøst med sine fødder da vi ventede ved lægen. Jeg havde heldigvis klaret at aflevere Celina uden kvaler, og derefter taget hjem og vækket Kathleen. Nu var vi så her ved lægen, begge nervøse for hvordan det ville gå.
Jeg lagde min hånd på hendes lår. "Hey, tag det roligt," hviskede jeg. Hun kiggede op på mig, og lagde sin hånd på min. "Undskyld, men jeg ønsker bare alt er godt." "Det er jeg sikker på det er."
"Kathleen Styles?" En midaldrende læge kom ud for at kalde os ind, og med det samme rejste vi os og gik med hende. 
"Nå," da vi kom ind i lokalet, med mange oversigter og computere og printere og vægte og højdemålere, blev vi skudt ud i det med det samme. Denne gang ville alle Kathleen's undersøgelser foregå på hospitalet her i England. Det var jeg glad og tryg for. 
"Lad mig høre lidt om det hele." Kvinden lænede sig tilbage i stolen, og Kathleen begyndte kort at fortælle om hvordan hun meget nemt havde fundet ud af det. "Men jeg føler denne graviditet ret anderledes, kan der være en grund til det? Jeg kaster mere op, og jeg er meget trættere end før. Jeg har allerede smerter i bysterne, som jeg fik langt henne første gang. Er det normalt?" 
Det fik lægen til at fjerne den afslappede attitude og sætte sig lidt længere frem på stolen. "Kan jeg lige få lov at veje dig engang, Kathleen?"
Kathleen blev mere nervøs end før, da hun sparkede sine sko af, og trådte op på vægten.
Lægen nikkede kort og præcist og kiggede så nogle flere ting igennem på computeren. Kathleen turde ikke kigge på mig, men jeg vidste hun var bange.
"Altså," lægen rømmede sig.  "Du fejler jo ikke noget, og dine tal er også normale. Det kan være dine bivirkninger bare er kraftigere, fordi du husker dem anderledes fra sidst?"
Kathleen rynkede panden. "Jeg mindes ikke at kaste op flere gange om dagen fra første gang."
Lægen spidsede læberne. "I har kun ét barn nu, ikke?"
Vi nikkede begge to. "Ja," lægen lænede sig tilbage i stolen og nikkede lidt. "Men så kan det jo være en flerlinge graviditet. Det kan være i skal have tvillinger."
Vi tabte kæben nogenlunde samtidigt. Tvillinger? Flere børn end ét?
"Hvordan kan det være?" Kathleen kendte svaret på sit spørgsmål, men det røg ud alligevel. "Ja," lægen trak overordnet på skuldrene. "Nogle gange bliver flere æg jo befrugtet af gangen. Du ser jo også lige så sund rask ud, så din sædkvalitet må da være forholdsvis god," sagde lægen hentydende til mig. 
Jeg nikkede bare stumt, stadig lidt forvirret over samtalen her. "Men det kan vi vel ikke vide, før jeg bliver scannet, vel?" Kathleen lød lidt mere lettet. Hvad hvis det nu var flere på én gang? Ville hun så ikke være tilfreds? Godt nok ville hun skulle være gravid på dobbelt kraft hvis det var tvillinger, men altså.
"Jo, altså. I skal jo til nakkefoldsscanning om 4-5 uger, hvor i vil kunne se om det er et eller flere børn. Men hvis det er tvillinger, og det siger jeg ikke at det er, skal i til flere undersøgelser, for en tvillingegraviditet er noget anderledes, på nogle punkter."
"Det kan ikke være trillinger, vel?" Spurgte jeg nysgerrigt. Kathleen kiggede mærkeligt på mig, og fik lægen til at grine, "det får i at vide til scanningen. Kathleen, der er intet i vejen med dit helbred. Jeg sender jer en tid til en scanning, også må i ønskes held og lykke fremover."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...