Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10589Visninger
AA

8. Daddy

 

Jeg stod foran døren ind til Celinas klasse, jeg var blevet ringet efter fordi Celina var gået ud af sit gode skin. Jeg derimod var utrolig upopulær hos mine producere, de var blevet vrede over at jeg skulle af sted. Jeg havde nok kommet til at fornærme dem ved at sige at det virkede som om de intet hjerte havde, de vidste ligeså godt som jeg at jeg var mor. Det de ikke vidste var at min datter blev mobbet, og denne gang var det løbet over genvind.
Jeg bankede blidt på døren inden jeg åbnede dem. Celina fik jeg hurtig øje på, hendes ansigt lyste op da hun så mig og hoppede ned fra lærerens skød og hen i min favn. Jeg greb hende i hoppede inden hun svingede benene og armene omkring mig imens hun lod små hulk ramme lydmuren.

Jeg skulle gøre alt for ikke at flippe helt ud, men i svinget fik jeg da læreren med mig ude foran døren. Det mindede mig om min skoletid da jeg blev sendt ud af døren, det var vel sådan de første mange år indtil min mor forsvandt ud i den blå luft.

”Kan du forklare mig hvad de børn har gang i?” jeg lød nok lidt mere arrig ind hvad jeg burde på læreren. Selvfølgelig havde skolen skylden, men det havde deres snottede forældre også.

”De er bare børn” jeg kunne ikke tro mine egne øre da han formulerede sætningen. Jeg trak Celina tættere på mig imens jeg kiggede overrasket på ham.

Havde den mand en eller flere skruer løs?
”Børn er ikke onde” jeg åbnede chokeret munden imens Celina strammede panisk grebet om mig. Jeg rystede på hovedet inden jeg kiggede vredt på ham.

”Så ligger det vel op til jer og forældrene. Løs det!” jeg gik i vrede og efterlod en målløs lærer, men det var jeg ligeglad med. Celina kommer i første række.

Jeg åbnede døren og lod den varme luft ramme huden inden jeg kyssede Celina på panden. Celina var blevet stille, træt og uoplagt. Jeg overvejede stærk at få overtalt rektor til at sætte hende ind i en anden klasse, og hvis det ikke virkede så flytte hende til en nærliggende skole. Jeg vidste hun elskede at være sammen med Eric og Freddie men jeg kunne ikke se hendes uskyldige smil, blive mere ødelagt ind hvad de allerede havde formodet.

Man skulle tro man fik det man betalte for, det gjorde man åbenbart ikke.
Det går kun op i penge og ikke børnenes velfærd.

”Gå ned og leg skat” jeg satte hende halvt ned inden hun hoppede resten af stykket. Hun nikkede med et lille smil. ”Jeg kommer ind og leger med dig om lidt. Jeg skal bare lige snakke med nogle” hun nikkede med hendes ægte smil inden hun løb ind i stuen. Jeg derimod gik ud i køkkenet og ringede til Liam.
Liam kunne give gode råd, og Liam vidste hvordan jeg havde det. Liam var blevet en af mine bedste venner, han kunne bare aldrig blive ligeså tætte som Louis eller Niall. Det gik galt for fem år siden, de fem år havde gjort underværker, på alle andre ind Liam.

”Liam?” jeg skubbede mig selv op på bordet imens jeg lagde tungt mit hoved ind mod skabsdørene.

”Kathleen, hvad sker der?” der lød larm i baggrunden. Det kan skyldes at Liam var begyndt på sin solokarriere, ligesom Niall. Liams var bare mere kaotisk, måske fordi han stadige ikke helt havde fodfæstet.
For selvom Liam og Harry er bedste venner, glemmer man aldrig oplevelserne, minderne.

”Celina. Jeg ved ikke hvad vi skal gøre” jeg kunne mærke den salte smag imens jeg bed mig hårdt i læben. For alt i verden måtte Celina ikke vide det tog så hårdt på mig, på Harry og jeg.

”Mobningen?” han puslede rundt med noget, men det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var at jeg kunne snakke med nogle omkring det.

Harry havde ikke været hjemme i nogle dage, producerne mente at det var usundt. De ville ikke kunne holde fokus. Jeg tænkte bare, er det et fængsel eller et filmsæt.
”Ja, det er gået over gevind” en lille pusle gjorde at jeg kiggede over mod døren hvor Celina stod med hendes bamse.
”Liam jeg må løbe” jeg afsluttet samtalen inden han fik sagt noget. Jeg hoppede ned af bordet imens jeg gik stille hen mod Celina og trak hende ind i et kram. Jeg vidste godt hvad den bamse betød for hende, det var et minde Harry og Celina havde sammen.

”Kommer far hjem?” jeg aede blidt hendes kind inden jeg kyssede hendes pande. Celina trak sig tættere ind til mig. ”Han kommer snart” jeg vidste ikke om det var løgn eller ej, han havde været så fjern siden vi fik af vide at vi skulle have tvillinger.

”Må jeg tegne en tegning til far?” hun kiggede op på mig med hendes grønne, store øjne.

”Selvfølgelig min skat”
 

 

Der var gået lidt flere dage siden episoden med læreren og jeg. Celina tog modvilligt i skole og var der i nogle timer og så hentet jeg hende igen. Det var egentlig det hun kunne overskue, og Celina der ellers havde glædet sig til at starte i skole med Eric og være tæt på Freddie.
Det floppede bare helt, og det gjorde ondt at tænke på, især fordi Harry altid var taget af sted før vi vågnede og hjemme igen når vi var gået i seng.

”Mor?” Celina sad oppe på køkkenbordet og legede med dejen hun havde i hånden. Vi var i gang med at bage til Freddie og Brianna kom. Brianna var stadige utrolig vigtig for mig, ligeså vigtig som Harry, Celina og vores kommende barn.

”Celina?” jeg pustede noget mel i hovedet på hende hvilket fik hende til at grine højlydt. Det var dejligt at høre hendes rigtige grin, og ikke et falsk et.

”Kommer far snart hjem?” jeg kunne ikke undgå at mærke stikket, det gjorde egentlig ondt at lyve for hende. For ja hvornår kommer han hjem?

”Mor” hun gjorde det samme som jeg og kastede mel på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine hjertelig og det samme gjorde to nye stemmer. Jeg vendte mig om og Celina kiggede til siden. Der stod Brianna og Freddie, flade af grin.

”Skal i grine eller hvad?” jeg tog noget mel i hånden og kastede hen på Freddie og Brianna og sådan startede vores melkamp.

”Hey!” vi grinede højlydt imens melet stadige fløj omkring os. ”Mor?” jeg vendte mig om og Celina hev mig hen til hende. Jeg kunne med det samme se at hun var ked af det, jeg var meget sikker på at hun også ville have at Harry skulle have været med. Hun er trodsalt farspige.

”Kom her skat”  hun hoppede op på mig imens jeg gik ud mod døråbningen.

”I tager oprydningen ikke?” jeg sendte dem et flabet smil, det nåede dog bare aldrig øjne. ”Det skal vi nok. Gå op og få noget andet tøj på” jeg nikkede imens jeg kyssede Celina et dusin gange på panden.

”Kom så skat, lad os få melet af” jeg satte hende ned på gulvet imens jeg selv satte mine knæ i gulvet. Hev lidt efter trøjen af hende og fjernede det meste mel inden jeg skubbede hende ind i bruseren.

 

Efter vi begge var blevet færdig med at få melet væk gik vi ned til de andre igen. Brianna havde fået sat bollerne over og Freddie vaskede gladligt bordet.

”Hvor er i seje!” jeg satte Celina på barstolen imens hun holdte fast om mig. Brianna kiggede sigende på mig, og jeg bed mig i læben, for hvad skulle jeg sige.

”Tak Kathleen” Freddie gik hen til Celina og spurgte hende blidt om hun ville lege. Det jeg ikke havde forventet var hun rystede på hovedet, det havde jeg aldrig set før. Det gjorde ondt.
”Freddie, bare gå ind og leg. Celina har lige brug for en pause” han vidste godt det var galt i skolen men det er jo ikke fordi et barn kan gøre synderlig meget konstruktiv ved mobningen.

”Sig når bollerne er klar” jeg sendte ham et smilende nik og han forsvandt i stuen. Jeg derimod satte mig på den anden barstol og Celina kravlede hurtig hen til mig inden hun lukkede trist sine øjne og faldt lidt efter i søvn.

”Er hun okay?” Brianna aede blidt Celinas kind, hvilket gjorde at hun krympede sig længere ind til mig. Jeg var glad for stolene ikke var de normale barstole, men bare høje almindelige stole.

”Hun kan snart ikke mere” jeg kyssede hende på panden imens jeg lagde mærke til de glaseret tårer der trillede ned af hendes kinder.
”Hvad med en anden klasse?” Brianna kiggede på os. Jeg trak på skulderne. ”Det kan ikke lade sig gøre, de er fyldt til randen” jeg aede hende blidt på kinden da uret til bollerne sagde den magiske lyd.

 

 

Aften var kommet og jeg lå hen over sofaen, Celina var faldet i søvn for et par timer siden. Men i vores seng, midt i mellem Harry og min side. Jeg zappede lidt rundt da døren i gangen gik op, jeg var dog for træt til at se hvem det var. Det eneste der jo var logisk var at det var Harry, og Harry var jeg egentlig lidt skuffet over.

”Skat?” han kastede nøgler hen på sofabordet. Jeg kiggede med rødsprængte øjne på ham.

”Hvad?” jeg kiggede indtrængende på ham og han satte sig på sofaens ende.

”Er du okay?” jeg grinede sarkastisk. ”Ja da Harry, jeg elsker jo at have røde øjne!” jeg rullede øjne. Det skyldes nok både hormonerne og frustrationerne.

”Hvad har jeg gjort?!” han skubbede mine ben ned og satte sig bedre til rette.
”Hvor er du for Celina?” han kiggede lidt væk, måske ramte jeg et rigtig sted. Men jeg var ikke færdig, jeg var lige begyndt. ”Vores datter kan næsten ikke klare at være i skole i tre timer” jeg trak Harrys ansigt mod mig.
”Høre du Harry, tre timer!” jeg slog frustreret ud med armene.

”Hvad skal jeg gøre ved det? Jeg har et arbejde!” han lød oprevet, men han havde intet at være oprevet over. ”Og det har jeg ikke!” jeg rejste mig rasende op og ligeledes gjorde ham.

”Men du har også et barn Harry!” jeg slog grædende ud med armene da vi begge hørte en lys barnestemme.

”Far!”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...