Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10744Visninger
AA

18. Crash

Kathleen Beck Styles

Vi var kommet ind i uge 20, så det vil sige at der var gået to uger siden vi havde afleveret Harry i lufthaven med resten af skuespillerne. Celina var blevet utrolig glad for hendes klasse og jeg var blevet dårligere med tiden men jeg viste det ikke for nogen. Det kunne da ikke være et stort problem for hvem har det ikke skidt med flere ind et foster, to for at være helt præcis. To smukke drenge som udviklede sig i min livmodere.

”Mor!” Celina kom stormende ind af døren inden hun hoppede op i sengen jeg lige havde sat mig op i. Jeg kiggede træt på hende imens jeg trak hende ned og ligge til mig. Det var weekend og Celina og jeg havde bare aftalt at vi skulle have en ren afslappede weekend, uden nogen form for aftaler. En rigtig mor og datter weekend.

”Hvad er der skat?” jeg kiggede besværet på hende inden Celina lagde sig så godt hun kunne ind mod mig og min voksende mave. Jeg kiggede rolig på Celina imens hun lagde hoved ned mod min mave.

Jeg vidste Celina savnede Harry, og det gjorde jeg også – men jeg havde også tre andre jeg skulle passe på, og det måtte komme først ind mit store savn til min mand – min mand i seks dejlige år.

”Hvad skal mine brødre hedde?” hun kiggede glad op på mig og jeg grinede hjertelig.

”Hvad kunne du godt tænke dig skat?” hun kiggede lidt betuttet på mig inden hun lagde sit hoved mod mit bryst, lyttede blidt til mine lange og seje vejrtrækninger.

”Hvad kan de hedde mor?” jeg lukkede arme omkring hende inden jeg lod små kys ramme hendes hovedbund.

”De kan hedde rigtig meget” jeg lukkede mine øjne og Celina skubbede drillende til mig.

”Mor du skal ikke sove nu” jeg gryntet kort inden jeg satte mig op og det samme gjorde Celina. ”Så lad os komme op” hun nikkede glad inden hun hoppede ned af sengen og løb glad ind på værelset. Jeg gik dog rolig efter hende imens min mave gjorde ondt, jeg registrerede det nok ikke synderlig meget da jeg hørte Celinas jamrende.

Jeg løb besværede ind til hendes værelse inden jeg så Celinas hånd side fast i hendes skuffe. Jeg stormede hen til hende inden jeg rev skuffen op og Celina kastede sig grædende ind i min favn. Jeg aede hende blidt imens jeg tvang hende op og side på mig inden jeg gik ud på badeværelset med hende.
Jeg fik sat hende på rummet mellem vaskende inden jeg trak mig lidt væk, kiggende ind i hendes tårefyldte øjne.

”Celina må jeg se dine finger?” hun hikstede men nikkede lydløst. Jeg derimod tog hendes hånd hen til mig imens jeg kiggede indgående på hende. Jeg sendte hende et stille smil inden jeg kyssede hendes lille næsetip.

”Celina, lad os få dem ind under koldt vand” hun græd stadige imens jeg åbnede vandhanen så det kunne blive rigtig koldt. Jeg aede hendes håndryg inden jeg lod hendes finger blive våde af det kolde vand.

”Mor, det gør ondt” hun græd nærmeste helt lydløst og det skar i mit hjerte at jeg ikke kunne ringe til Harry så han kunne hjælpe med at berolige hende. Celina havde altid haft det lettere ved at blive roligere af Harrys stemme, måske var det fordi Harry havde den hæse og rolige stemme.

”Det ved jeg skat – men vi bliver desværre nød til at blive ved” hun lagde sit hoved ind mod mig imens jeg stadige holdte fast om hende og kyssede hende blidt imod hovedbunden.

”Mor?” hun hikstede stadige men det var ikke nær så slemt som før. ”Ja?” jeg vuggede hende blidt frem og tilbage imens jeg kiggede ned mod hendes hævede finger. De var lyserøde, men ikke røde længere – hvilket var et fremskridt i den rigtige retning.

”Kan vi ikke købe julegaver til far i dag?” jeg grinede blidt og hun rødmede stille. ”Glæder du dig til jule aften skat” hun nikkede glad og jeg kyssede hendes kind kort. ”Så køber vi gaver i dag. Hvad kunne du godt tænke dig far fik?” jeg sendte hende et smil da hun kiggede lykkelig op på mig og jeg slukkede vandet.

Hendes finger så denne gang normale ud, så vandet behøvede ikke at løbe længere. ”Hvad med en ny jakke?” jeg sendte hende et drillende smil inden jeg løftede hende ned fra vasken.

”Synes du han mangler en ny jakke?” Celina greb stille fat i min hånd inden hun tapperet bevægede sig ind på hendes værelse med mig i hånden.

”Ja, synes du ikke det mor?” hun satte sig på hendes seng og jeg tøj det tøj op hun skulle bruge.

”Jo, lad os det skat!”

 

 

Celina og jeg var kommet ind til centrum af byen, hvor vi rendte rundt for at finde en jakke til Harry, som Celina havde spurgt efter. Blitzende og de skrigende mennesker, kunne enhver se at Celina ikke kunne lide, og jeg var da også i blandt dem der kunne se det.

Jeg var nok bare den eneste der interesserede mig for at Celina ikke kunne lide opmærksomheden fra de mange råbende og blitzende journalister. Så jeg valgte som enhver anden bjørnemor at hive hende med ind i den nærmeste butik der også hurtig registrerede det og lukkede af for menneskerne.

”Mor, jeg kan ikke lide det” jeg satte mig besværet på hug foran Celina imens jeg tørrede hendes tårer væk med min tommeltot. Vi havde fået lov til at komme ud bagved og sikkerhedsvagterne jeg havde hyrede stod ude foran døren og ventet.
Jeg vidste nok at det ville ske, jeg havde bare ikke troede at det ville ske i det her omfang som det gjorde.

Men hvem prøver man at overbevise, Celina er datter af Harry Styles og Kathleen Styles, det er desværre allerede dømt til at fejle.
Hvorfor kunne man bare ikke få lov til at være en familie, og Celina kunne få lov til at være ukendt indtil hun selv valgte noget andet.

”Det er okay skat. Lad os komme hjem så” hun rystede tapperet på hovedet og jeg kiggede undrende på hende.
Ville hun ikke hjem?

Jeg troede det var det hun gerne ville?
”Kan vi ikke finde fars gave først” jeg trak blidt hendes hoved hen mod mig selv inden jeg plantede et kys på hendes pande.

”Er du sikker, jeg kan også købe jakken hvis du heller vil hjem?” jeg mærkede Celina kaste sig hen til mig med hendes små arme omkring min mave. Det var egentlig lidt sødt at hun ikke kunne nå rundt om mig længere, så må min mave have vokset sig større. Men det gjorde ikke Celina mere trygt, hun havde brug for at mærke mit hjertebankende og det var svært med den mave jeg havde fået mig.

”Jeg vil være med” jeg nikkede stille inden jeg rejste mig op igen og lagde min hånd i hendes, inden vi igen bevægede os ud i ragnarok. Det var jo faktisk en af de første rigtige billeder offentligheden havde fået af familien Styles, og de kommende Styles.

”Hvor vil du så hen Celle?” jeg kiggede ned på hende imens endnu et jag fløj igennem min mave. Jeg trak stille min anden hånd over maven inden Celina kiggede op på mig. Celina tog ikke synderlig notits af at jeg havde min hånd på maven, for det var hun ved at vænne sig til at jeg havde.

”Der!”

 

Der var gået flere timer hvor vi havde ledt efter en jakke til Harry, og endelig havde vi også fundet den, jakken var ikke helt billig. Men Celina havde valgt den og det var det vigtigste – og så gjorde det jo ikke nåede at den faktisk også var utrolig pæn.

Vi havde ikke fået den pakkede ind, for det ville Celina også selv, og det var jeg glad for. Hun elskede jo trodsalt at være kreativ, så den skulle nok blive pakkede ind, om det så ville være pænt ville da være bedøvende ligegyldig, bare man kunne se det var Celina der havde pakkede den ind og gjort det med kærlighed.

”Mor, er du okay?” jeg rystede på hovedet da Celinas spørgsmål kom frem. For hvis jeg skulle være ærlig, havde jeg det derimod lidt svært ved at fokusere helt ordentlig på vejen. Og som den fornuftige voksen jeg var valgte jeg at køre ind til siden da jeg kunne mærke at det blev for meget.
Katastrofeblikket var sat på, men alligevel mærkede både Celina og jeg et ryk i bilen inden et brag kort tid efter, fulgte. Jeg mærkede rykket i min krop som gjorde at jeg ramte ruden inden alt sortnede.
Det sidste jeg rigtig kunne høre var Celinas panikslagende skrig og en masse biler der lyste mit mørke blik op, selvom jeg intet kunne se.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...