Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10584Visninger
AA

11. Cinema

Harry Edward Styles

Jeg måtte anstrenge mig for at holde et brøl inde. "Du lader mig heller aldrig tale ud!" Råbte jeg efter dem. "Jaja Harry! Hyg dig nu!"
"Kathleen forfanden meningen var jo du skulle med! Er du helt væk?"
Jeg trak vejret arrigt. Det kan godt være hormonerne dræbte hende indefra, men hun kunne da i det mindste stoppe op og høre mig tale ud!
Jeg ville da aldrig bare tage i biografen, når jeg havde en familie at komme hjem til!
Kathleen stoppede forbløffet op, og kiggede overrasket på mig. Celinas tårer var efterhånden også stoppet.
"Var det?"
"Ja! Jeg var på vej hjem og hente jer," jeg gik hen til dem, og tog Celina ud af armene på Kathleen fordi jeg vidste det var anstrengende for hende. "Freddie skal også med. Det er en tur for børnene."
Kathleen blinkede forvirret med øjnene. "Øh..."
"Jeg ville have overrasket jer, med at komme hjem tidligere og tage jer med i biografen. Men så kom i først."
"Men hvad så med det møde?"
"Det skal jeg også til. Det taget kun et kvarter. Det er imellem chefen og jeg."
Pludselig blev Kathleen bekymret. "Er det fordi du tog fri nogle dage? Harry det burde du have lov til!"
Jeg nussede blidt hendes kind, og mærkede hvordan Celina blev tungere i mine arme. "Jeg skal nok finde ud af det. Her," jeg pegede om på Louis og Danielle. "Tag med dem hen og hent Freddie. Bare kør i forvejen. Jeg er der når filmen starter."
"Lover du det?"
"Ja. Jeg er der før du ser det." 
"Okay," hun sukkede og tog Celina over igen. Hun lod hende støtte på jorden med et træt suk.
"Hey," jeg tog hendes hånd. "Jeg kunne se du var træt, og jeg vil ikke gøre dig mere udmattet end du er i forvejen."
Hun så pludselig utrolig træt på mig. "Er der noget galt, Kathleen? Er det Celina igen?"
Jeg så nok lidt - meget - nervøs ud, og hun skyndte sig at ryste på hovedet. "Jeg havde et langt møde idag. Vi... Der er noget vi skal tale om, i aften."
"Okay," jeg kyssede hendes pande og trykkede hendes hånd. "Jeg bliver nødt til at gå nu, ellers bliver jeg fyret inden jeg når ind på kontoret."
Hun smilede tamt. "Okay, vi ses så."
Selvom jeg skulle have været derinde for 5 minutter siden, satte jeg mig lige ned til Celina først.
"Far?"
"Ja?" Jeg aede hende over håret.
"Må jeg sidde ved siden af dig i biografen?" 
Jeg grinede og kyssede hendes kind. "Det må du. Vælg en god film til far, så kommer jeg hurtigt, okay?"
Hun nikkede med et lille grin, "tak far," hun kastede sig over min hals, så jeg var ved at falde bag over med et grin.
Kathleen stod også selv med et træt smil og så på.
"Vi ses min pige. Jeg er hurtigt tilbage."

 


Jeg fandt Celina og Freddie hoppende op og ned af begejstring da jeg endelig ankom. Mødet havde ikke hent særlig godt, så der var faktisk rigtig meget at tale om med Kathleen i aften.
"Far!" "Der kommer han!" Sagde Louis med et opmuntrende smil. De havde nok ventet på at jeg kom, så vi kunne se filmen. Men forestillingen begyndte først om 10 minutter, men det kunne de jo ikke vide.
Celina løb mig i møde og jeg greb hende straks og svang hende rundt i mine arme. "Hej min pige! Har du ventet længe?"
Med et stort smil rystede hun på hovedet. "Jeg har leget med Freddie," hun rødmede lidt og jeg kyssede hendes kind. "Det er godt du har haft det godt," jeg kyssede hende igen i håret, og skulle lige til at sætte hende ned, da hun krøb ind til mig. Jeg strammede mit greb om hende og ignorerede de andres kommentarer om at filmen begyndte.
"Jeg har savnet dig far," hviskede hun. "Jeg har også savnet dig. Undskyld," jeg trak mig væk så jeg kunne se i hendes øjne. De var grønne som mine. Hun var min datter. Men det føltes nærmest ikke sådan mere. Jeg følte jeg tog hende for givet.
"Vil du ikke putte mig i aften?"
De andre var gået ind, men jeg ville lige bruge et øjeblik med Celina. "Jo. Det vil jeg meget gerne."
Hun smilede. "Tak far."

 


"Hun faldt i søvn hurtigt, hvad?"
Jeg kiggede op på Kathleen der kom ind til Celina og jeg. Celina sov i sin seng, og jeg iagttog hende med blide øjne og aede hendes kind. Efter filmen var hun blevet træt, og nåede med nød og næppe at få aftensmad inden hun drattede omkuld.
"Ja," åndede jeg. Jeg fjernede min hånd fra hende, og foldede dem sammen i mit skød. "Det møde... Er du okay med det?"
Kathleen så lidt undskyldende ud, "det...  Kom med ned engang Harry."
Jeg rejste mig fra sengen og gik med Kathleen ned i underetagen hvor vi satte os ude i køkkenet. "Til mødet idag fik jeg nogle nye aftaler. De ville give mig flere albums, flere turnerer, alle de ting der."
Hun sank en klump. Hvorfor var hun nervøs? Hvad havde hun sagt?
"Men jeg sagde nej. For jeg vil da gerne blive ved, men jeg har haft 3 turnerer alene, og indspillet 4 albums. Og hvis vi snart skal have tvillinger, kommer det ikke til at gå. Men på den anden side så er jeg kun 26, og jeg ved ikke om jeg har spildt en chance."
Jeg fangede hendes hånd over bordet. "Jeg syntes du gjorde det rigtige. Du passer på vores børn, og det er jeg taknemmelig for, Kathleen. Du har ikke spildt en chance. Hvis du havde sagt ja, havde du ødelagt det for vores familie."
Kathleen så nu lidt bitter ud. "Det gør du jo ikke nej."
Jeg ignorerede hendes anklage, og spændte lidt i kæben. "Til mit møde idag... Det gik ikke særlig godt."
Kathleen kiggede overrasket på mig. "Det... Kathleen næste gang bliver jeg fyret. Og tro mig, jeg overvejer gerne at sige op, men du kender jo min holdning til det. Selvom vi har penge til resten af livet, vil jeg leve så normalt som muligt."
Hun sukkede. "Det ved jeg Harry. Men please. Tænk nu også lidt på os. Det var rigtig hyggeligt at vi skulle i biografen i aften, men jeg havde håbet lidt på noget hyggetid bare os tre i aften."
"Men havde du det ikke fint nok med Danielle som du plejer?"
"Jeg var træt Harry. Det var bare det."
"Kathleen?"
Hun rystede på hovedet. "Jeg er bare bange. Jeg er bange for, at denne graviditet bliver ligeså ødelagt som den anden."
"Ødelagt? Kathleen Celina er et-" "nej Harry. Vi skjulte det i 30 uger! Vi havde ikke en ordentlig tilgang. Det vil jeg gerne have nu, men når du aldrig er hjemme, og Celina har det så skidt, så nytter det jo ikke noget."
"Men vi må jo gøre noget ved Celinas skole. Det går jo ikke det her."
"Men hun er så glad for Freddie og Eric." "Jeg vil ikke se hende komme grædende hjem hver dag, Kathleen. Imorgen tager jeg fri, også kører jeg hende i skole. Så må vi se hvad der sker." "Imorgen? Det kan du ikke. Skolen har bedt os om at holde hende hjemme til hun er stabil."
"Til at Celina er stabil? Det er da de andre der er helt oppe i skyerne!" Nu blev jeg vred. Min datter var ikke ustabil, hun var et almindeligt barn på 5 år der ikke kunne håndtere så grov mobning!
"Det ved jeg Harry! Men det ville nok hjælpe at du afleverede hende en dag."
"Godt. Hvornår må hun komme igen?"
"Om 2 uger." "Godt. Og Kathleen? Jeg lover det her bliver bedre end sidst. Vær ikke i tvivl om det."
Jeg hoppede ned fra den forholdsvise høje stol og gik om og lagde armene om hende. "Jeg elsker dig," hviskede jeg til hende.
Hun skubbede min hage ud, så vi fik øjenkontakt. "Jeg elsker også dig. Du passer altid så godt på os." Jeg sukkede og kyssede hendes hovedbund. "Det føltes ikke sådan lige nu."
Hun holdte godt fast om min hånd. "Men det gør du. Tak." "Selv tak. Undskyld for alle de dage hvor det hele gik skævt."
Hun kyssede min hals. "Du er Celinas helt. Og du er også min helt. Og deres helt," hun lagde sin hånd på sin mave, der gemte på et par enæggede tvillinger." Jeg grinede lidt.
"Det har været en fornøjelse at redde jer."
Kathleen drejede sig i stolen og hev mit ansigt ned til sit og gav mig et langt kys. "Ti nu stille, din klaphat."
Med et grin hev jeg hende ned fra stolen. "Kom med i seng, skat. Så fortsætter vi der."
Med flere små kys fulgte hun efter mig op af trapperne og ind på vores soveværelse, hvor vi efter et par grin faldt i søvn i hinandens arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...