Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10603Visninger
AA

23. Christmas morning

Harry Edward Styles

"Far! Far, far, far!" 
Jeg mærkede Celinas knæ i maven, og holdte et pust inde. Puha altså.
"Mor! Moar!"
Jeg vidste Celina var meget glad for sin mor, og plejede altid at hoppe op og ned af hende, men nu begyndte jeg at blive lidt bekymret for det. Hun skulle ikke være for hyper omkring Kathleen's mave, for så risikerede vi jo vores sønner ville få det skidt.
Kathleen grinede dog muntert og slog dynen imellem os op. "Godmorgen min lille skat," hun kyssede hende i håret og foldede sin arm om hende.
Men Celina ville ikke ligge der. "Moar! Vi skal have gaver!"
"Det er også rigtigt..." Kathleen lukkede øjnene et par sekunder mere.
Jeg forstod godt hendes træthed, også selvom det var mig der havde arbejdet i nat.
Hver julemorgen siden Celinas fødsel, havde vi lavet et lille julekoncept. Om natten bandt vi en rød snor fra hendes soveværelse, og hen til 3 små gaver rundt omkring i huset. Så skulle hun følge den røde tråd hen til gaverne, som til sidst ville ende ved et optændt juletræ.
Meget smukt, hvis jeg selv skulle sige det.
"Men Celle. Har du tjekket for nisserne?"
Hun vendte sig om imod mig og nikkede. "Ja, men skal mine brødre ikke med?"
Jeg hævede forbløffet øjenbrynene. "De er jo inde i mors mave, Celina. De sover stadig."
Utilfredst stak hun underlæben ud, og fik mig til at grine af hende. Jeg kyssede hendes pande.
"Kom, så ser vi om der er gaver."
Ivrigt hoppede hun ud fra sengen, og spænede hen til sin værelsesdør.
Den røde snor startede ved dør håndtaget, og fortsatte ned af gangen
Grinende løb hun med af gangen i fuld fart, så hurtigt at hun nærmest løb ind i Kathleen da hun tog et skridt ud fra soveværelset.
Kathleen hvinede forskrækket da Celina fortsatte ind i et af vores gæsteværelser.
Jeg grinede hæst og gik hen til Kathleen og lagde min arm om hende. "Glædelig jul, min skat." Jeg fangede hendes læber i et langt kys, som hun fniste piget over. "Jamen godmorgen." Hun lagde sin hånd på sin mave, som min hurtigt fulgte. Det var fantastisk at have drengene hos os, på en eller anden måde, her til jul. Celina var jo fra september, og Kathleen var ikke gravid i julen med hende. Men med drengene var hun.
"Tror du også vi får julegaver til dem?"
Hun holdte mit ansigt tæt på sit, og vores næsetippen strejfede hinanden. Jeg grinede igen. "Ja... Fra nogle enkelte ihvertfald," jeg nussede blidt siden af hendes mave.
Hun sukkede med et smil.
Altså, selvfølgelig var Kathleen stadig kun i uge 21, så det var begrænset hvor 'stor' hendes mave var. Men taget i betragtning til, at hendes mave havde været komplet flad for 10 uger siden, var det lidt skørt. Men nu var der to, og ikke en der gemte sig derinde.
Vores to drenge. 
 
Et lykkeligt hvin afbrød os fra vores lille scenarie, som kom inde fra gæsteværelset hvor 1. Gave var gemt.
Grinende fulgte vi snoren ind til Celina, hvis øjne skinnede. Hendes ynglings legetøj, havde netop udgivet en ny serie som hun bare måtte have. Den havde hun så fået nu.
Hun grinede højlydt af glæde. "Tak far og mor!"
Hun løb hen og krammede begge vores ben. Jeg satte mig på hug ned til hende. "Det var så lidt min pige. Skynd dig nu videre til næste gave," jeg strøg hende over hovedet.
Begejstret løb hun videre, ned til den anden ende af gangen, ned til kontoret lige før trappen ned.
Kathleen rystede på hovedet. "Hvor har du dog gemt de gaver?"
Jeg grinede. "Mange steder."
Med et suk fulgte vi efter hende, både ind på kontoret, også ned i køkkenet, hvor jeg lige 'forsvandt'.
Jeg smuttede lydløst ind i stuen og fandt stikkontakten. Det ville virke lidt for vildt at tænde juletræet med ægte stearinlys, så det her var bare en elektrisk lyskæde.
Jeg slukkede al lys, og trak persienner og gardiner fra, før jeg tændte kæden. Stolt så jeg til, da juletræet smukt lyste hele stuen op.

Jeg listede ud igen, og så Celina kiggede virkelig forvirret på en lyserød cykelhjelm hun havde i hænderne.
"Far? Hvorfor har jeg fået en cykelhjelm?"
"Det får du at se. Kom med."
Kathleen tog hende i den ene hånd, og jeg i den anden. Familie, hånd i hånd gik vi ind i den optændte stue, hvor juletræet så fint stod med sin pynt, og med gaverne under.
Celina fik næsten helt tårer i øjnene af glæde, da hun forsigtigt gav slip på vores hænder, og så begyndte at grave ud i gaverne.
Cyklen ville hun få til sidst, som en finale, efter gaverne.

 


Efter et par timer, var alle gaverne pakket ud. Celina kiggede ivrigt det hele igennem, og var allerede begyndt at lege med tingene. Cyklen var ikke fundet frem endnu, og det lod også til hun havde glemt cykelhjelmen. 
Tilfredst aede Kathleen sin mave, imens hun kiggede ned på noget af det fine babytøj vi have fået foræret. Små bodysuits i blå eller grønne farver lå i de mindste størrelser klar til brug, til når de to blev født. Der var blevet købt to af alt, netop til tvillingerne.
Legetøj, tøj, sutter og alt hvad nyfødte kunne få brug for, var blevet gaver til os.
Det fik bare realiteten tættere på. Jeg skulle have to sønner. 
Jeg kyssede Kathleen i håret. "Det er snart, Kat" jeg sukkede ned i hendes hår.
Hun smilede. "Mhm. Jeg glæder mig så meget."
Mit smil voksede. "Det var godt. For vi kan nok ikke få dem returneret."
Et højt grin forlod hendes mund. "Hold da op du er grinagtig idag, hvad? Også gemte du en gave i ovnen. Flot."
Så grinede vi begge to.

"Ho, ho, ho!" 

Det var planlagt ja, men stadig lidt skræmmende.
Ind af døren kom Louis forklædt som julemand, med et kæmpe smil igennem det stod hvide skæg. Celina kiggede gispende hen på ham med et kæmpe smil og lysende øjne.
"Julemanden!"
"Ho, ho, ho, lille pige. Har du været artig i år?"
Ivrigt nikkede Celina. Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage. Hun var så frygteligt kær. Jeg havde på fornemmelsen, at vores sønner blev lidt mere... Alvorlige og hyper i en anden retning end vores datter.
"Nå da da! Men så kan du komme med ud til min sæk, og få en gave."
Uden at tøve tog Celina julemanden (eller Louis i forklædning) i hånden, og fulgte med ham ud i gangen.
Vi lavede tricket hvert år, og Louis nød at være julemand for os. Efter julemandsscenariet, ville Eric og Freddie også komme forbi. Ude i gangen have Louis en gigantisk sæk, hvor gaven vi kendte lå i. Det var cyklen.
"Se min pige. Jeg har din gave her. Kan du hive den ud?"
Louis løftede lodret sækken i luften, og heldigvis havde ingen af os mistet behovet for at træne, så vi var alle i god form. Celina tog fat med sine små fingre om et af dækkene, og Louis hev langsomt sækken af.
Celinas mund åbnede sig chokeret og hendes øjne blev kuglerunde.

"En cykel!" Hun hvinede skrigende højt. Det var en vaskeægte pige cykel, men kurv og blomster, også var den selvfølgelig lyserød. Og hendes første 2-hjulede cykel, uden støttehjul.
Hun tog helt chokeret et skridt tættere på, og lod sine fingre glide hen over sadlen og styret.
"Wow... Mange tak hr. Julemand!"
Julemanden rodede i hendes hår. "Ho ho! Selv tak, Celina," Louis blinkede lige med øjet, inden han tog sækken og gik igen.

"Hold da op!" Halvråbte Kathleen begejstret. "Fik du lige en cykel af julemanden der?!" Hun åbnede munden for at vise sin begejstrelse.
Celina nikkede og svang sit ben over stellet.
"Se far! Er den ikke fin?"
Jeg grinede. "Den er fantastisk! Især når du sidder på den. Skal vi ikke få den saddel lidt ned, så du kan bruge den?"


Vi fik alle tøj på, og kom så ud i sneen tids nok til, at Eric og Freddie var ankommet med deres forældre. Brianna kom også med sin kæreste, og hilste selvfølgelig pænt på Louis som kom med Danielle.
Man kunne tydeligt se alle i Niall's lille kreds var forandret, da de dukkede op med deres kæmpe tandsmil allesammen.
Kathleen lod mærke til det med det samme. "Jamen Hej med jer. I ser da godt nok glade ud."
Jeg hørte kun efter med det halve øre, for jeg var ved at hjælpe Celina med sin cykel.
"Celle? Det kan godt tage lang tid at lære at cykle uden det lille hjul på siden. Du skal ikke bliv ende af det, hvis du vælter, eller du ikke kan i første forsøg."
Celina slog bare armene om min hals. "Det gør ikke noget far. Vi kan bare vente til imorgen. Jeg skal lege med Eric og Freddie."
"Er du sikker min pige?" Jeg tog hendes hånd i min. Hun nikkede.
"Godt. Så løb hen til dem" jeg kyssede hendes håndryg, og hun løb straks hen til dem.

"Nej! Er det rigtigt!"
Kathleen hvinede, og fik Niall's smil til at gro sig større. Det var faktisk så stort, at jeg troede hans mund og kæbe ville falde af til sidst.
"Ja! Det er et helt lille julemirakel," Louise grinede muntert.
"Tillykke med det," Danielle gav også kram til dem begge, og bag dem allesammen, kom Liam.
Vores allesammens Liam Payne, der selvfølgelig også havde givet både gaver til os, Celina og vores to kommende børn.
Jeg følte mig helt overvældet, men blev så helt glad indeni.
Jeg havde ikke bare Kathleen og Celina. Jeg havde en stor, stor familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...