Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10742Visninger
AA

2. Celinas' first day

Kathleen Beck Styles

You're the prince, and could I be your princess? 

Jeg stod op da Celina kom ind og trak i min arm. Jeg satte mig lidt rundtosset op i sengen og gned mig stille i øjne. Jeg kunne ikke lade være med at sende hende et sødt smil da jeg trak hende op til mig. Harry lå stadige og sov, så jeg tro at både Celina og jeg ville være ekstra stille. Vi vidste begge Harry havde det hårdt med sin karriere.

”Mor?” jeg kyssede hende blidt på panden inden jeg trak hende ind til mig. ”Min skat?” jeg kunne igen mærke den brændende fornemmelse igennem mit halsrør.

”Lad os komme op skat” jeg kiggede smilende på hende inden hun igen hoppede ned.  ”Mor?” vi gik langs gangen og ind til hendes værelse.
”Hvad er der Celina?” vi nåede hen til seng.

”Jeg er bange” hun lagde sine arme omkring mig inden hun puttet sit ansigt ind mod mit bryst.

”Hvad er du bange for Celina?” jeg kyssede blidt hendes hovedbund imens jeg hørte små snøft. Var hun bange for ikke at folks reaktion når man fandt ud af hendes efternavn. Hun havde også været udsat for at se Harry knække under for de mange rygter der havde været i omløb, alt omhandlet vores lille familie.

En familie jeg var nervøs for ville udvide sig, jeg ved ikke om jeg ville kunne klare at være alene om det hele.

”Mor, hvad hvis de hader mig?” hun kiggede op på mig imens hendes tårer trillede langs hende kinder. Jeg trak hende op til mig selv inden jeg vuggede hende svagt i mine arme.

”De kommer ikke til at hade dig, du er fantastisk Celina” jeg fjernede blidt hendes tårer inden døren åbnede sig blidt. Vi kiggede begge der hen inden Harrys trætte blik ramte os.

”Godmorgen Celina og Kathy” jeg grinede blidt imens jeg stadige holdte om Celina. Celina slap mig dog lidt efter og hoppede ned og hen mod Harry.

Man kunne vist godt sige at Celina var Harrys lille pige, og Harry elskede Celina. ”Min pige” han satte sig på hug og krammede hende ind til sig selv. Der så jeg snittet til at komme op og ud på badeværelset. Jeg satte i løb da jeg var kommet ud af værelset og løb også hurtig ind på Harry og mit badeværelset inden jeg igen måtte kaste mig ned på knæ inden alt maden fra i går, igen kom op.

Jeg bukkede stille mit hoved inden døren igen gik op. Jeg måtte nok indrømme at jeg ville elske at være alene nu, jeg havde det forfærdeligt. ”Mor?” jeg vendte mig halvsløvt om imens Celina stod ved Harrys ben. Celina var egentlig høj af hendes alder at være, måske skyldtes det hendes forældres gener?

”Er der noget Celina?” jeg rejste mig op, men mine ben ville gerne bukke under, jeg ville dog bare ikke lade dem gøre det.
Det nægtede jeg.

”Far siger at der ikke er lang tid til at vi skal af sted” jeg gik hen mod Celina inden jeg satte mig på hug. Aede hendes kind inden jeg lagde mit hoved mod hendes pande, bare for en kort stund.

”Så få noget morgenmad, så kommer jeg om lidt” jeg rejste mig op men det var som om mine ben ville give efter, det lagde Harry også mærke til for han greb hurtig fat omkring mine arme, holdte mig op.

”Er du okay Kathleen?” jeg nikkede svagt inden Harry trak mig ind til sig selv. Der stod vi imens Celina lod hendes arme holde sig om os begge, det så faktisk en anelse komisk ud. Jeg kunne dog ikke lade være med at smile i alt min elendighed.

”Harry, du må heller komme af sted” han trak mig lidt væk inden han kyssede min pande, hans ånde duftede frisk, i forhold til min.
”Jeg har en halv time endnu. Jeg laver mad til jer, og du gør dig parat” jeg nikkede inden jeg trak mig helt væk. Jeg var nok lidt trist over at Harry igen skulle af sted, især når Celina skulle starte i skole. Men Niall havde lovede at han ville være der for Celina, Celina så Niall så mange gange kun havde mulighed for det. Niall var allerede kommet videre med hans solokarriere, og vi var stolte af ham. Men nu når man snakker om Celinas store dag, ville jeg dog heller ønske at det var Harry, men Harry var glad for hvad han lavede og det var en af de vigtigste ting i livet.

Jeg trådte ind i køkkenet og kiggede på Celina og hendes fine uniform. Jeg sendte dem et sødt smil inden jeg gik hen til Harry og kyssede ham blidt på kinden. ”Er i parate?” jeg blev trukket ind til Harry inden han lagde små kys mod min nakke. Jeg havde stadige ikke sluppet det der med at rødmede når han gjorde det, så jeg rødmede.

”Helt, men hvorfor skal far ikke med?” Celina lød trist og hovmodig – men er det ikke en af samme mønt?

”Fordi far skal snakke med hans hold” hun nikkede mut inden hun rørte rundt i sine æg. Jeg derimod havde igen mistede appetitten. Det tog nærmeste livet af mig, det irriteret mig helt grænseløst.

”Jeg ved du klare den min skat” Harry kyssede blidt Celinas næse. Jeg sendte dem et smil inden Harry igen kom hen og kyssede mig på munden, endnu en gang sammensmeltede vores læber som de altid havde været skabt for hinanden. Det var de vel også.

”Vi ses Harry” han nikkede smilende. Jeg derimod kunne godt se det tog på ham at han ikke kunne være der for sin datter, men han havde et arbejde, og det vidste han også godt selv.

”Jeg elsker jer”

 

 

Vi stod indeni klassen. Celina stod ved mit ben og Niall stod på den anden side, Niall og mit forhold havde ikke ændrede sig synderlig meget, andet ind han ikke kunne lade være med at takke mig for en dejlig niece.
”Mor?” jeg satte mig på hug imens jeg sendte Celina et trygt smil. ”Må jeg lege med Freddie i dag?” jeg grinede hjertelig inden jeg trak hende helt hen til mig. ”Det finder vi da ud af” Brianna og jeg var blevet utrolig tætte, måske skyldtes det vi var omkring den samme alder. Det betød alligevel noget ikke, at Brianna og Louis ikke var sammen. Jeg havde det godt med Brianna.

”Lad os gå hen til de andre børn” jeg skubbede hende blidt hen af imens hun lidt panisk strammede grebet om min hånd. Kvalmen var stadige ikke væk, men det var blevet mindre. Jeg måtte heller spørge Bianna om hun ville købe en test. Det er jo ikke fordi at jeg bare kan gå ud og købe det, jeg er blevet for genkendelig. Det irritere mig grænseløs, jeg skulle aldrig have taget imod pladekontrakten i sin tid.

”Er i her alle sammen?” manden som jeg regnede med var læreren kiggede ud på os alle. Niall var stille kommet op til os imens han greb fat omkring Celina. Jeg kiggede smilende ned på dem imens Niall hev blidt i Celinas æblekinder.

”Godt nok, vil forældrene venligt gå ud og vente” han kiggede ud mod os, men hans blik landede på Niall og jeg. Jeg håbede så sandlig ikke at han troede Niall var Celinas far, men jeg ville ikke blive overrasket hvis han gjorde det. Der har været så mange rygter omkring mig, og min graviditet. Det er vel bare om han tro på sandheden eller løgnene.

”Celina, vi er lige ude foran” jeg satte mig på hug imens Celina løb grædende ind i mine arme. Jeg måtte gøre alt for ikke selv at græde, det ville ikke se særlig godt ud.

”Men mor jeg vil ikke af med dig” hun hulkede ned mod mine bryster imens hun manisk strammede grebet omkring mig.
”Celina, jeg er lige ude foran. Imens ringer jeg til Brianna. Du klare den min skat” jeg kyssede hende blidt mod panden imens jeg rejste mig op og gik ud med Niall.

”Nå, der er Kathleen Styles. Er du nu sikker på han er faren?” et par ældre kvinder stod og kiggede drillende på mig. jeg rullede bare øjne imens jeg gik væk fra dem. Samme sang, om igen.

”Bri” jeg satte mig på en stol og Niall gik ud for at få noget luft. ”Kathleen, hvad så smukke?” jeg smilede stort imens jeg lagde mit hoved op af væggen inden et par snøft ramte lydmuren. ”Er det hårdt Beck?” Brianna grinede sødt, men det lød helt underligt i højtalerne. Jeg var gået langt væk fra de andre, men stadige i samme rum. Jeg havde bare brug for at samle mig, og så gøre Celina glad.

”Ja, gud er det så. Jeg skulle gøre alt for ikke at tude!” jeg kunne høre hendes grin.

”Sådan var jeg også” jeg tøvede efter hendes ord havde formet sig på hendes læber. Jeg viste ikke hvordan jeg skulle sige det, det var så grænseoverskridende.

”Skal du og Freddie noget, i dag?” jeg kiggede stift ud i luften. ”Nej, vi er lige ude og handle ind. Vil børnene være sammen?” hun tyssede på Freddie, jeg kunne svagt høre at han tiggede og bad om et eller andet legetøj.

”Celina vil gerne” jeg trak vejret hivende og Brianna lagde tydelig mærke til det.
”Kat, er du okay?” hun lød bekymret.

”Gider du ikke købe sådan en test med hjem?” hun forstod det med det samme  for der blev stille med det samme.

”Selvfølgelig”

 

 

Brianna og jeg sad ude i køkkenet imens vi ventet på prøven var færdig. Celina og Freddie legede højlydt indeni stuen, en lyd jeg aldrig blev træt af. Brianna kiggede først på mig og efterfølgende på pinden foran os. Jeg rømmede mig kort da lyden af min alarm satte i gang, det var nu jeg fandt ud af sandheden. Jeg måtte nok indrømme at jeg ønskede den var negativ, men som sædvanlig er jeg aldrig heldig. For med det samme viste den, alt andet ind hvad jeg havde håbede på.
Positiv.

”Kathleen, er du okay?” Brianna lagde hånden på min, den rystede alt for voldsomt under hendes berøringer. ”Hvad?” jeg kiggede tomt op på hende, det var som om de to streger stadige var det eneste jeg så. Jeg forstod det ikke, hvordan kunne det lade det ske. Jeg var på p-piller, og vi beskyttet os altid.

”Du er gravid” det var som om ordene endelig sivede ind og det gjorde mig mere utilpas. Så utilpas at jeg hoppede ned af stolen og løb hurtig ud på badeværelset for at kaste det som nok mest af alt var syre. Jeg kunne ikke være gravid, min karriere går så godt.
Jeg vil aldrig kunne gøre det samme igen, jeg er dømt til at være hjemmegående. Det kan jeg ikke, jeg både elsker og hader min karriere.

”Mor?” Celina stod utilpas ved mig. jeg løftede mit hoved op imens jeg sendte hende et smil. ”Selvfølgelig skat, kom her” jeg trykkede knappen ned og lod mine arme omfavne Celinas tynde krop.

”Mor, hvorfor kaster du op?” jeg trykkede hende længere ind til mig selv. Jeg forstod det ikke, jeg ville nok ikke forstå det.

”Mor, er lidt syg Celina. Det skal du ikke tænke på” jeg trak mig lidt væk og kiggede ind i hendes grønne øjne. Hun lignede utrolig meget sin far, men det gjorde mig ikke synderlig meget.

”Gå du ind og leg med Freddie igen. Jeg skal lige ringe til din far” hun nikkede glad inden hun løb lidt væk, men vendte sig om inden hun nåede dørkarmen.
”Hils ham og sig jeg elsker ham” jeg grinede hjertelig imens jeg nikkede smilende.

”Smut Celina. Jeg elsker dig” jeg trak min telefon hen til mig selv inden jeg gled hen af håndvasken igen.

Jeg ringede stille Harry op imens der gik nogle langtrækkerende minutter. ”Det er Harry” det lød som Louis og Danielle i baggrunden, men jeg tog ikke synderlig notits af det. Harry var blevet tættere med Danielle og Louis, jeg var blevet tættere på Niall og Brianna.

”Harry?” jeg trak vejret hivende.

”Skat er du okay?” jeg sank den tykke klump i halsen. ”Hvornår kommer du hjem? Det var bare om jeg skulle lave mad til dig også?” jeg prøvede at holde den hen, det lykkes også godt. ”Hvem er der ellers?” han lød mistænksom.  

”Freddie og Brianna” jeg vidste godt Harry havde svært ved Brianna. Det var nok bare fordi han ikke mente det Louis og Brianna gjorde var retfærdig overfor Freddie. ”Jeg bliver her” jeg ville have skreget men jeg bed det i mig.

”Jeg skulle sige Celina elsker dig” jeg afsluttet samtalen inden han nåede at svare. Jeg var rasende og frustreret, det skyldtes mine hormoner, gjorde det ikke.

”Kathleen. Jeg tænkte på at bestille noget pizza til os?” Brianna stak hoved ind til mig og jeg sendte hende et stramt smil.

”Bare gør det, jeg er ikke sulten” jeg rejste mig op og gik forbi hende. Det skulle ikke ødelægge Celinas store dag at hendes far heller ville være sammen med Louis og Danielle.

”Er du okay?” Brianna lagde en hånd på min skulder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...