Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10583Visninger
AA

24. Babies

Kathleen Beck Styles

Dagen var ved at gå på hæld, og de andre var i gang med at gøre sig parat til at tage hjem. Både Eric og Freddie var utrolige trætte, og slet ikke for at tænke på Celina der lå ned mod Harrys skød og allerede sov.
Jeg kunne ikke lade være med at smile lykkelig af hele scenariet, Niall og Louise var i gang med at udvikle deres lille familie, og vi kunne ikke være mere lykkelig over det.
Harry og jeg var allerede langt henne i udviklingen, og ikke bare med et barn, nej hele to børn der voksede indeni min mave.
”Kathleen?” Harry skubbede blidt til mig og det var først nu det gik op for mig at de alle stod og ventede på at sige farvel til os. Jeg rødmede kort inden jeg besværlige rejste mig op sammen med Harry der stadige holdte om vores lille guldklump.
”Jeg…” jeg blev afbrudt af Louise der trak mig ind i hendes favn. Jeg grinede svagt imens jeg stille vuggede os frem og tilbage, inden jeg igen sendte hende et smil.
”Tillykke igen” jeg trak mig svagt væk og hun rødmede glad inden hun sendte mig et tandpastasmil.
”Tak Kathleen. Jeg glæder mig så meget” jeg grinede sødt imens jeg nikkede glad.
”Jeg glæder mig til at se jeres nye kreation” hun rødmede stort inden Niall fik min opmærksomhed, jeg hev hurtig Niall ind i et kram som hans også gengældte.
Niall og jeg var nærmeste som søskende, eller det var i hvert fald sådan jeg havde det.
”Vi ses snart Kathy” jeg fik et svagt klap på min ryg inden han trak sig væk og gik hen til hans lille familie. Derimod kiggede jeg kort hen på Harry og Celina. Celina rykkede sig blidt og jeg gik hen til dem.

”Skal jeg tage hende skat?” Harry kiggede ned på mig, måske lidt misbilligt. Det kunne kun skyldes min mave, men jeg er jo ikke helt sat ud af spil endnu. Så noget kan jeg da stadig.
”Jeg…” Harry afbrød sig selv ved at jeg rakte armene ud efter Celina. Harry gav mig lidt modvilligt Celina. Ikke fordi han ikke stolede på mig, men fordi han var nervøs for mit velbefindende.
”Sh skat” Celina lavede nogle små pivende lyde inden hun lagde hovedet tættere mod mig. Jeg smilede dog stille inden jeg åbnede døren til hendes værelse og gik de få skridt hen til hendes seng.
Jeg fik på mirakuløst lagt hende ned i sengen uden hun rigtig vågnede helt. Jeg måtte nok indrømme at jeg ikke helt havde tænkt det igennem da jeg valgte at ligge Celina. Min mave havde gjort det meget mere besværligere ind det egentlig burde være.
”Mor” Celina åbnede svagt hendes øjne og jeg satte mig på hug foran hende inden jeg blidt aede hende på kinden.
”Hvad er der skat?” hun greb stille fat om mine hænder inden hun strammede en smule mere til. Jeg sendte hende et lille smil som hun også gengældte.

”Far?” jeg vendte svagt blikkede og kiggede på Harry der satte sig ned ved siden af mig. Jeg lagde blidt mit hoved mod hans skulderblad.
”Hvad skal vi kalde mine brødre?” Harry og jeg kiggede glad på hinanden inden vi kiggede på vores guldklump igen.
”Lad os finde ud af det i morgen skat. Lig dig til at sove” jeg kyssede hendes pande kort og inden længe kyssede Harry også Celinas pande inden vi begge gik ud og lukkede døren igen.

 

 

Der var gået flere måneder hvor vi bare havde lavede det normale. Nu var jeg i tiden op til min termin og jeg kunne gå i fødsel til enhver tid. Vores forældre var også samlede omkring Harry og min lille familie igen. Ligesom første gang, hvor jeg gik med Celina.
Vi havde valgt at det ville være dejlig hvis vores forældre ville være her, hvis nu jeg gik i fødsel. Så ville det jo være dejligt at Celina kunne blive passede imens Harry og jeg skulle til føde afdelingen for at jeg kunne føde.
Jeg måtte indrømme at jeg var splittede. Selvfølgelig glæde jeg mig til at se mine sønner, men jeg glædede mig ikke til fødselen. Det var ikke nok med det var en jeg skulle føde, nej jeg skulle føde to – og der var stor sandsynlighed for at jeg skulle have et akut kejsersnit da jeg jo ikke var synderlig stor i det.

”Mor?” jeg nussede blidt min mave inden Harry satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede på Celina der sad i lænestolen overfor os.
”Kommer de snart ud?” jeg grinede hjertelig inden jeg vinkede hende hen til mig. Celina hoppede glad ned og satte sig imellem Harry og jeg.
”De kan komme når som helst” jeg sendte hende et smil inden jeg kyssede hendes pande og rejste mig efterfølgende.
Jeg havde virkelig brug for noget vand og jeg kunne da stadige bevæge mig, jeg var dog ikke særlig mobil som jeg en gang havde været. Min mave var trodsalt også blevet større, jeg ville næsten sige at den var enorm. Jeg glædede mig til at jeg kunne få en flad og normal mave, det savnede jeg faktisk.
Min krop havde jeg vænnede mig til, den ændre sig jo også i løbet af årene og den havde den også gjort.

”Far! Jeg glæder mig” jeg kunne ikke lade være med at ryste på hovedet med et smil. Celina glædede sig utrolig meget og hun var ikke den eneste.
”Kathleen. Hvordan har du det?” det var nok først nu jeg lagde mærke til at jeg ikke havde det synderlig godt. Måske skyldes det at jeg kunne kigge ind mørke vindue og se at jeg var ligbleg i ansigtet.

”Så godt man nu kunne” jeg nåede ikke at tænke længere over det før jeg tabte glasset af ren og skær smerte. Jeg lod manisk mine arme ligge sig under min mave imens jeg hev hivende efter vejret.
Jeg havde helt glemt hvordan det var når vandet gik.
Mine vejrtrækninger blev bare voldsommere og voldsommere inden min mor gik ind i stuen og lidt efter kom Harry ud.
Harry kiggede lidt panisk på mig imens jeg havde sat mig grædende ned på mine knæ imens jeg bare hulkede af smerter. Det gjorde så forfærdelig ondt, så ondt havde det ikke gjort med Celina – kunne det skyldes at jeg var gravid med to?

”Kathleen?!” Harry satte sig lynhurtig ned ved siden af mig. Jeg hev efter vejret imens jeg kiggede ned i jorden.
”Vandet er gået” min stemme dirrede af smerte da en lille barnestemme afbrød min hivende vejrtrækninger. ”Far er mor okay” jeg kunne ikke rigtig fokusere på Celinas spørgsmål, for smerterne hev i mit underliv.

”Celina, kan du gå ind til mormor og farmor?” hun kiggede betuttede på mig, og ignorerede fuldstændig Harrys spørgsmål.
”Mor?” jeg hev efter vejret imens jeg kiggede hen på Celina der stod med tårerne rendende ned af hendes små æblekinder.

”Celina. Det er okay” mine ord var snublende og jeg måtte bide mig selv i kinden da endnu et jag gik igennem mit underliv.
”Celina. Gå ind til de andre” Harry trak mig ind til sig imens jeg hev hivende efter vejret. 

”Harry. Hospitalet. Nu” min sætning var kort, og helt igennem forvirrende. Men Harry havde alligevel formodet at rejse os om, så han må have forstået min sætning.

”Kom”

 

 

Tiden fra vores hjem til det lokale fødeafdelingen var gået utrolig langsom. Eller det var hvad jeg følte at den gjorde, jeg tro Harry havde kørt som en sindssyg for jeg lå allerede på sengen og jordemoder og læger stod rundt om.

Jeg måtte indrømme at jeg råbte og skreg, det gjorde så forfærdelig ondt. Men alligevel var jeg glad for at det kun var Harry og jeg der var her. Det gjorde det hele meget bedre når veerne ikke var i centrum.

”Mrs. Styles, trak vejret” jeg kiggede arrigt på lægen der lige havde sagt ordene.
”Hvad helvede tro du jeg gør?!” jeg skreg det i ren og skær arrighed imens Harry holdte om mine hånd. Denne gang beroligede det mig bare ikke – for inden længe kom endnu en ve.
”du har udvidet dig nok” jeg vidste godt hvad det betød men det var som om alt blev tåget omkring mig.
Jeg tro det var lægen, den selv samme irriterende læge der opdagede det. For lidt efter fik han sagt at jeg skulle have iltmaske på. Jeg ville have brokkede mig hvis det ikke var fordi endnu et ve kom ud, og jeg skulle presse.

”Du gør det fantastisk” Harry aede blidt min hånd imens mine tårer trillede langs mine kinder inden jeg hev hivende efter vejret.

”Hold…” jeg nåede ikke at sige synderlig meget mere inden endnu en ve gjorde at jeg skulle presse. Det gjorde så ondt.

 

Efter flere brændende timer, med veer og smerter var de endelig kommet ud. De begge havde fem tær, og fem finger og helt og aldeles perfekte. Jeg lå udmattede i sengen imens Harry sad med den ene dreng og jeg lå udmattede med den anden dreng.
Ingen af os sagde noget for vi var alt for overvældet. Jeg hev stadige hivende efter vejret imens babyen bare lå på mit bryst.

”Mor! Far!” ind kom Celina og resten af familien. Jeg kiggede med tårerne rendende ned af mine kinder imens jeg vuggede min ene barn i favnen og Harry vuggede den anden.

”Er de kommet ud?” vi kunne ikke lade være med at grine af Celinas søde spørgsmål. Celina kiggede dog bare undrende på os imens vi rystede kærlig på hovedet.

”Ja skat. Kom her hen og sig hej til dine brødre” Celina gik med tøvende skridt hen til os, kiggende på Harry og babyen.
”Hvor er han smuk” hendes stemme var grødet og lidt efter var hun blevet sat op på min seng. Jeg kiggede på hende imens hendes vejrtrækninger var hivende.

”Hvor er de smukke” hun hev efter vejret imens hun blidt rørte ved barnet der lå på mit bryst. Jeg tro hun havde svært ved at forstå at jeg ikke havde en stor mave længere, for hun kunne komme helt op til os, og det kunne hun ikke før.

”Vil du holde din bror?” jeg sendte hende et glad smil og hun kiggede betuttede på mig og efterfølgende hendes anden bror og hendes far.
”Må jeg?” hendes stemme var lav og de andre kom stille hen til os. Kiggende på det smukke scenarie.

”Selvfølgelig skat” jeg lagde tæppede lidt bedre om ham inden jeg strakte arme ud til hende. ”Men går han ikke i stykker?” jeg rystede grinende på hovedet.

”Nej skat. Lad mig hjælpe dig” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...