Love Confused 3 - Harry Styles & Kathleen Beck

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt om Kathleen og Harry, og deres nyfødte datter Celina. Celina er blevet fem år og skal til at starte i skole da verden som de kender den bliver vendt op og ned. Harry får mere og mere travlt med hans nye karriere, Kathleen bliver mere og mere frustreret over at at Harry altid sætter Celina og hende i anden række. Hvad sker der når Kathleen ikke kan mere, vil de blive ved med at forblive det lykkelige par de blev betegnet som? Eller vil det hele gå i opløsning?

10Likes
24Kommentarer
10581Visninger
AA

12. Are we still fighting for love?

Kathleen Beck Styles

"Are we still fighting for the same, are we still on the same point in life?"

 

Der var snart gået de fem uger, og tiden gik bare hurtigere med den voksende mave. Jeg sukkede kort inden jeg lagde mine ene hånd på toppen af maven, og den anden hånd lå under. Jeg kunne ikke lade være med at ae maven blidt.

Celina sad indeni stuen og så en film imens jeg stod i køkkenet og lavede en mad til hende. Harry var blevet bedre til at komme hjem, men han var konstant distræt, også overfor Celina. Alle og især jeg kunne se at det gik hende på, men hun var tapper som altid. Hun ville ikke vise at hun var såret over hans fravær, for hun var trodsalt fars pige.

”Mor!” hun lod frustreret og jeg gik træt ind i stuen. Min mave var ved at blive en lille rund kugle og Celina kunne ikke lade være med at røre den et par gange om dagen. ”Hvad er der Celina?” jeg satte mig ned på hug imens Celina lænede sit pande mod min pande. Jeg sendte hende et smil inden jeg klemte blidt hendes knæskal. Hun kunne ikke lade være med at fnise uskyldig.
Celina var blevet mere sig selv og det gjorde bare endnu mere ondt at tænke på at hun skulle i skole i morgen.

”Må jeg komme med til scanningen?” hun lød tøvende og jeg kyssede blidt hendes næsetip, inden jeg sendte hende et svagt smil.

Vi skulle til scanning om tre dage, eller det ville sige at jeg skulle. Jeg vidste ikke om Harry overhoved kom, og Celina skulle i skole, men mon ikke hun kunne. Hun skulle trodsalt kun være der i nogen timer. De mente vi skulle starte stille ud, jeg mente bare at de ikke gad for meget brok med os, eller Celinas grød.

”Mor?”  jeg rystede kort på hovedet inden jeg satte mig ved siden af hende. Celina satte sig hurtig op på mine ben og jeg lod blidt mine arme omfavne hendes lille krop.

”Lad os finde ud af det skat” hun kiggede lidt betuttet på mig. jeg kyssede blidt hendes pande. ”Celina, jeg kan ikke love noget, men jeg vil prøve” hun nikkede betuttet inden hun lagde sit hoved mod mig. Det var bare blevet sværere med tiden, for min mave var ikke mere flad, den havde fået en fin, fin bule som nu fyldte en del.

”Okay” jeg grinede hjertelig inden jeg vuggede hende.

”Skal vi ikke tage en tur i parken skat?” siden mit møde med min managere havde vi ikke vekslet et eneste ord. Harrys kommentar til mig og mit arbejde irriteret mig stadige grænseløst, jeg havde ligeså meget brug for et arbejde som han – jeg ville ikke være afhængig af andres indkomst, som jeg ville blive hvis jeg blev hjemmegående.

Det var som om han troede han ejede det hele, og behandlede allerede mig som en hjemmegående mor – hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg allermest lyst til at slippe det hele og flippe ud på ham, det gjorde jeg bare ikke. Der var noget der holdte mig tilbage og det irriteret mig stadige.

”Mor?” hun havde rykket sig og kiggede derefter på mig. jeg nikkede tappert inden hun kiggede betuttet på mig. ”Er du okay?” jeg ved ikke hvorfor hun spurgte mig, men jeg sendte hende alligevel et drillende smil.

”Jeg er helt okay, Celinamus. Hvad med dig?” jeg lod blidt mine finger ae hende kort og blidt. Jeg kunne mærke hvordan hele hendes adfærd ændres, det gjorde mig nervøs.
Sagde jeg noget forkert?

”Jeg vil gerne i parken” hun gjorde som alle andre gange jeg spurgte ind til hendes velværd. Jeg rystede på hovedet, denne gang lykkes det ikke for hende. Jeg kunne se det, det kunne alle og enhver.

”Celina, svar mig skat” Celina satte sig hen til mig inden hun lagde hovedet mod mig. Jeg kyssede hende blidt inden jeg kiggede ned på hende. Hun rystede tydelig, men det var nok på grund af skolen og ikke mit spørgsmål.
”Jeg har ikke lyst til at tage tilbage mor. Jeg har det så godt her” hun lukkede grædende øjne og jeg kyssede blidt hendes håndflade jeg holdte op mod min mund.

”Vi finder ud af det” hun strammede grebet om min anden hånd og sådan sad vi et stykke tid.

”Mor!” Celina hvinede imens hun gyngede frem og tilbage på gyngen hun sad og gyngede på. Jeg grinede inden jeg vinkede hende inden en anden kvinde satte sig ved siden af mig.
”Er det din datter?” hun nikkede smilende hen mod Celina, jeg kiggede hen på damen. Damen var vel omkring midten af tyve, ligesom jeg selv var.

”Ja. Hvor er dit barn?” hun grinede lykkelig imens hun pegede hen mod en mand og deres fælles søn. Igen gjorde det ondt at tænkte på, hvorfor skulle det også være så hårdt.

”Ja de er skønne. Jeg hedder Caitlyn” hun rakte hånden ud og kiggede opmærksom på mig. ”Kathleen” hun sendte mig et stort smil. ”Det ved jeg allerede, min søster er fan af dig” jeg blev altid beæret over det, og det var nok også grunden til jeg rødmet.
”Tak” Celina hoppede ned fra gyngen og løb glad hen til os. Hun hoppede op på mine lår imens jeg grinede hjertelig af hende inden mine arme holdte stramt om hende.

”Jeg kan se du er gravid” Celina lagde sig ind mod mig inden jeg bed mig i kinden. Jeg havde det ikke synderlig godt med at snakke om mit gravitet med andre. Man vidste aldrig hvad der ville komme videre.

”Undskyld, det blev for personlig” hun sendte mig et undskyldende smil og jeg nikkede lidt smilende.

”jeg bliver bare altid så glad for at se gravide, det minder mig om min tid” hun var utrolig åben og endnu en gang gik det op for mig at det gjorde ondt at snakke om, for min graviditet var ikke som alle andres.

Jeg var jo nød til at holde det hemmeligt

Jeg fortrød det faktisk.

”Vi skal gå” jeg hev Celina op og skyndte mig væk. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det gjorde så ondt, for det var vel bare fakta.

”Mor, hvad skal vi!” Hun løb efter mig og jeg satte hurtig tempoet ned da vi var kommet væk. Jeg satte mig på hug inden jeg kyssede hendes kind kort.

”Lad os komme hjem. Så kan vi lave noget mad sammen” hun kiggede op på mig imens jeg holdte stille om hendes hænder.
”også til far?” jeg grinede hjertelig.
”Ja Celina, også til far” jeg rejste mig op og kiggede kort ned på hende. Celina måtte ikke komme op og sidde på mig, og hun havde vænnet sig til tanken. Hun glædede sig bare til at blive storesøster til enten to drenge eller to piger.

 

 

Celina var blevet lagt i sengen og var faldet hurtig i søvn. Harry var gået ud i køkkenet og jeg var gået i boblebad og bare sad og nød stilheden. Harry og jeg havde ikke sagt synderlig meget til hinanden, men vi havde da vekslet nogle ord sammen.

Jeg tro vi begge havde brug for at tænke over i morgen, vi alle var nervøse for udbruddet. Det ville aldrig ende godt.

”Kathy?” af ren refleks vendte jeg mig om, jeg havde ikke hørt det i meget lang tid siden, hvis sidst ikke var for seks år siden, den gang jeg bar på Celina.

”Harry?” Harry satte sig på kanten imens jeg stille lod mine hænder aede bulen. Harry kiggede kort ned på mig inden han rullede sine hænder sammen.
”Det i morgen ikke?” jeg nikkede med sammenrullede læber. Jeg vidste allerede nu at det ikke kunne være godt når han legede med sine finger, det gjorde han altid når han ellers ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv.

”Hvad med det?” jeg lod blidt mine hånd ligge sig på Harrys urolige led. Harry trak sig hurtig væk inden han kiggede sorgmodigt på mig. Der vidste jeg at den var helt galt, altså som helt galt.

”Jeg har kun fri i morgen, så jeg tænkte at vi skulle lave noget sammen” jeg sank den tunge, klistret klump der havde samlet sig i halsen. ”Bare du er der for Celina.” jeg lagde mig tungere ned mod kanten imens jeg lod det der kunne flyde, flyde. Harry trak hans trøje af og var på vej hen på vandet. Jeg rystede på hovedet og Harry kiggede undrende på mig.

”Harry, jeg vil gerne være alene” jeg kiggede tårefyldt på ham. Han sukkede irriteret, og lagde armene over kors.
”Jeg har brug for at sunde mig efter nyheden” han forstod godt min hentydning og han rullede kort øjne. Jeg blev bare endnu mere irriteret så jeg rejste mig op, ligeglad med om jeg var nøgne, for det havde han set et par gange, eller hundred. Jeg svang mine ben over kanten inden jeg trak min badekåbe ned fra knagen.

Jeg svang den rundt om mig inden Harry stoppede mine bevægelser. Han stirrede arrigt på mig og jeg kiggede rasende på ham, sådan havde vi vores stirre konkurrence.

”Har du?” han hævede arrigt hans stemme, man skulle næsten tro at det var ham der var gravid.
”Ja, jeg har!” jeg råbte det grædende, og Harry tav med det samme.

”Du skal bare blive væk! Tag Celina i skole i morgen, og forsvind Harry” jeg vrisset mig fri og gik med rasende skridt ind og fandt noget undertøj der hurtig kom på min bare krop.

”Jeg skal ingen steder!” han vendte mig voldsomt over at jeg faldt ned på sofaen i vores skab, det var nok mere et walk-in closet.

”Harry, du er der sku da aldrig for os længere!” jeg skreg det arrigt imens Harry satte sig ved mig. Jeg fnøs bare arrigt, jeg var stik tosset.

”Er jeg ikke? hvem slipper alt man har i hænderne for jer!” jeg kunne se han skulle gøre alt for ikke at give mig et rusk. Det skræmte mig ikke synderlig meget, måske fordi jeg var kogende af vrede.

”Det er i hvert fald ikke dig” jeg lagde mine ben over kors og kiggede på ham. Harry tav for et sekund inden han igen fandt fodfæstet og gav igen.

”Jeg…” jeg afbrød ham, og jeg var i det sekund ligeglad om hvor respektløs det var.
”Hvor var du da Celina sagde hun ikke ville i skole mere?” – ” Hvor var du da hun græd sig selv i søvn efter endnu en mislykkes dag i skole?” jeg græd denne gang hysterisk, kun på grund af mine ny ankommende hormoner, og nok en indebrændt jalousi af han stadige ville kunne arbejde efter tvillingerne var født.

”Harry, indse det, du er der aldrig for Celina længere!” jeg rejste mig stille op og Harry var stille og tav, men er det ikke det samme?

”Harry, bare kør hende i skole. Efter det kan du gøre hvad du vil, med hvem du vil” jeg gik ud og trak min hovedpude og dyne med ned i stuen hvor jeg faldt grædende i søvn på sofaen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...