Jeg druknede. Det var dejligt

Sort. Det var sort. Helt sort. Ingen farve. Ikke engang en lille smule. Jeg havde da åbnet øjnene, ikke? Jeg blinkede og nikkede svagt på hovedet. Jo, jeg havde åbne øjne. Men hvorfor var der så så sort? Hvor var jeg? Var jeg død? Jeg kunne ikke huske noget. Jeg lå helt stille… eller også så sad jeg op, jeg kunne ikke helt finde ud af det.

0Likes
6Kommentarer
116Visninger
AA

4. Kapitel 3

~~De trak os om bord på det høje skib og mens jeg skubbede mig så langt væk fra mændene som muligt, hev Mand-drengen efter vejret og hostede. Jeg ikke så meget som gispede. Jeg trak slet ikke vejret.
To af mændene havde sat sig ned ved siden af Mand-drengen og bankede ham i ryggen. Han spyttede noget vand ud, men så vendte han sig om og så på mig. Han kneb øjnene sammen da han lagde mærke til at jeg ikke gispede efter vejret ligesom ham. Han nikkede til mændene og gav så et ryk med hovedet mod mig. Mændene kiggede alle sammen over på mig. Jeg var kun fire meter væk, men de stod for tæt allerede. Jeg kiggede fra det ene ansigt til det andet og landede på Mand-drengen. Han skubbede mændene væk og rykkede tættere på. Jeg stivnede, men denne gang stoppede det ham ikke. Han kom tættere på og jeg skubbede mig så tæt op ad siden af båden som jeg kunne. Da han var 2 meter fra mig, lukkede jeg panisk øjnene.
Nu trak jeg vejret. Jeg praktisk talt slugte luften. Da han ikke kom, åbnede jeg øjnene og dér, glemte jeg at trække vejret. Ikke mere end 20 cm væk, var de smukkeste blå øjne i et vindbidt ansigt. Ansigtet havde lyst skulderlangt hår, var våd og trak ikke vejret.
Det var Mand-drengen. Han var tæt på, alt for tæt. Jeg trak heller ikke vejret og ventede på hans næste træk. Jeg så hans hånd komme tættere på og jeg kiggede fra ham til hans hånd. Da den var tæt nok på at jeg kunne røre den med min næse hvis jeg ville, lukkede jeg øjnene. Så rørte den mig. Det var blødt, kærligt, forsigtigt, men også nysgerrigt. Jeg åbnede øjnene og så ham i øjnene. Han kiggede tilbage. Hans hånd fjernede et par hårtotter fra mit ansigt. Det var som lagde han en fortryllelse over mig.
»Hold da kæft en smuk pige, var Nate? Synes du ikke også det?« sagde en ad mændene grinende og brød fortryllelsen. Mand-drengen, Nate, trak sig tilbage og kiggede tilbage på manden. Mandens smil forsvandt og han kiggede ned i jorden. Så vente Nate sig igen og så på mig.
Jeg skubbede mig lige så stille væk fra dem. Han lagde stille en hånd på mit ene håndled som for at stoppe mig fra at rykke væk, og jeg stivnede. Jeg kiggede på hans hånd. Den var meget mørkere end min. Min var nærmest hvid. Et eller andet rørte sig i mit indre. Jeg rynkede panden, men ikke af ham og Nate kiggede nysgerrigt på mig. Noget inde i mig blev ved med at røre på sig, bølgerne slog mod bådens sider. Nate må have set hvor bleg jeg blev, for han rakte ud og trak hurtigt en træspand hen til mig. Jeg kastede mig over spanden og pludselig væltede mærkeligt slim ud af min mund. Nate satte sig bag mig og lagde en hånd på min ryg. Jeg rystede og blev ved med at kaste mærkelig masse op. Tårer dukkede op og jeg klemte øjnene sammen. En hånd lagde sig på min pande og tog mit hår væk fra mit våde ansigt. Det klistrede til min ryg. Jeg kiggede ud til siden. Nate sad ved siden af mig og smilede medfølende til mig. Jeg greb spandens kant og fik revet et lille træstykke af den slidte træspand. Jeg knuste det til splinter da jeg holdte mig selv oppe med den ene hånd på dækket mens min anden hånd stadig havde fat i kanten.
Først efter et par minutter, holdte det op og da var jeg ikke sikker på at jeg var helt vågen. Jeg havde ondt i min hals, mit hoved snurrede og jeg havde det så koldt. Nate fjernede mig fra spanden. Han løsnede mit jerngreb på spanden, en finger af gangen. Så lagde han mig tilbage, så jeg lå halvt oppe på hans skød. Ordene kom til mig som en tornado, men det var ingenting i forhold til alt det andet. Dæk, ror, bølger, kvalme, syg, feber, våd, kaptajn, sømænd, Jeg rystede kraftigt og kæmpede med at holde øjnene åbne. Jeg ledte efter mændene, men de måtte have gået deres vej for længe siden for der var ikke nogen ud over os. Jeg kiggede op og Nate kiggede ned. Han smilede stadig til mig.
»Det´ okay. Jeg har dig« sagde han og mine øjenlåg blev tunge. Jeg lukkede dem og gled ind i en drøm. En drøm der hurtigt forvandlede sig til et mareridt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...