Cops of NYPD

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2016
  • Opdateret: 22 okt. 2016
  • Status: Igang
Partnere for livet. Et bånd der skal styrkes.. Hun er stolt og stædig, han er ny og stædig. Sammen udgør de et perfekt samarbejde indenfor NYPD politi. Men, vil den mørke fortid bringes op og vil der blive mere end bare venskab imellem de to partnere? Følg med på Jacob og Evalines fjogede eventyr, når de sammen tager på arbejde! (( Denne historie er skrevet op som et roleplay. Jeg skriver fra Jacobs synsvinkel og Evaline bliver skrevet af min kære rumbo. Håber ikke det bliver for forvirrende og hvis det gør, så skriv endelige en kommentar. Jeg vil bare give det en chance ))

0Likes
0Kommentarer
151Visninger
AA

4. Missionen

Evalines synsvinkel 

 

Hun havde været godt i gang med en parkeringsbøde, i det hun så ham gå forbi en person. Hvor hans hånd kort var i lommen på personen, og der kort tid efter var en pung i hans hånd. Evaline lukkede bødehæftet, inden hun gik mod ham, forsøgte at virke naturlig. For at han ikke ville kunne løbe væk, det var som altid meget nemmere at fange lommetyve, hvis man kan komme helt tæt på dem. Da de tit var ret så hurtige, og kendte de forskellige gader meget bedre end hende. Ikke at hun ikke kendte dem, men hun kende dem ikke så fantastisk godt, som de andre.

Hun tog kort fat i hans skulder. "NYPD... Kom med mig." Lød det kort fra hende, hvis han ville løbe, var hun ok hurtig til at følge efter. Hun måtte dog forsøge at fange ham igen, i det mindste var hun ret hurtig, men hans små spring var meget bedre end hendes. Hun væltede ikke, men hun havde lidt svære ved at komme forbi de forskellige ting.

 

Jacobs synsvinkel

Dagen havde været lang, alt for lang og lige nu hungrede han for, at bare tage hjem til The fly, vise ham tyvekosterne og gå videre med det.

The fly var en ven, en bandeleder og en Jacob skyldte alt. Han havde taget sig af ham, lige siden han ikke var andet end lille gadetyv, der til tider tikkede om sin mad, i stedet for at tage den for sig selv. Hvorfor han ville kalde sig The fly, skulle man ikke stille spørgsmål ind til. Man skulle respektere ham, medmindre man ønskede at miste en finger eller tå. Det kunne flere af de højre hænder sige god for.

Men i hvert fald, denne dag skulle overståges, det regnede svagt, små uskyldige dråber faldt ned på hans kinder og tøj. Derudover var der også en smule koldt, ikke meget, kun en smule.

Han havde lige fået stukket hånden ned i et offers lomme og skaffet sig en pung, da følelsen af en hånd på hans skulder, gav et jag i hele kroppen. Og knap nok havde han nået at sige fuck i sit hoved, før ordene NYPD lød. Han var blevet opdaget. Det var lige det, der ikke skulle ske i dag!

Uden så meget som at se sig om, satte han i løb og vinden var bag ham, hjalp ham på vej, som han sprintet igennem gaderne. Han var udmærket godt klar over, at politiet havde et sprint niveau, præcis som han eget. Derimod, kunne han også parkour, som han så glædeligt udnyttede.

Glidende hoppede han over boder, fik folk til at skrige af forskrækkelse og hoppe til siden, for ikke at blive skubbet hårdt til siden. Alting flimrede en smule for ham. Det var ikke længere mennesker omkring ham, det var små pixels, han bare skulle undgå, som i et videospil. Da han kom til en gyde, blev han selvfølgelig mødt af et trådhegn, der hånende tornede over ham. Tiden var knap, han var ret sikker på at politiet var lige bag ham og hvis ikke, var det alligevel et forspring for ham, at komme over det trådhegn.

Som en trænet abe, hop han op på hegnet, klemte sine fingre ind imellem hullerne og begyndte at kravle op.

 

Evalines synsvinkel: 

Evaline spurtede gennem gaderne, hvor hun selvfølgelig råbte STOP NYPD, mens hun løb efter ham. Hun forsatte i sprint mod ham, indtil han begyndte at springe over boderne. Havde hun ellers været meget tæt på ham, men så snart han sprang over ting, røg hun en smule bag ud. Hun måtte dog til sidst, forsøge at bruge lidt hurtigere, ved at springe over tingene også. Hun klarede det fint, bare ikke så fint som ham.

Da han sprang op på hegnet, for at klatre væk. Nåede hun endelig frem, greb fat i hans ben og hev ham hurtigt ned, smed sig over ham, og hev hans arme om, i et politi greb. Hurtigt fik hun håndjernene på ham. "Klokken er 12:05 og du er anholdt for lommetyveri, Alt hvad du siger kan og vil blive brugt imod dig. Du har lov til en advokat, hvis du ikke har råd til en, vil vi skaffe dig en." Hun hev ham hurtigt og ret voldsomt op på benene igen, hvor hun hurtigt trak ham med sig.

Da de nåede ind i bilen, var de begge smurt ind i blod, en mand sprang op af bagsæddet og bed sig hårdt fast i Jacobs hals, hev hans strube ud og gik derefter efter Evaline.

Hun vågnede med et sæt, sparkede ned i bunden af bilen, og satte en hånd tæt ved sit hjerte, inden hun så sig forskrækket om. Hun gned sig hårdt i øjnene, inden hun satte sig ordentligt op i bilen. "Hvor langt er vi?" Mumlede hun trættende.

 

Jacobs synsvinkel

Tingene blev så mørk, i det hun trak ham ned af trådhegnet og ikke tøvede med, at sætte sig ovenpå ryggen af ham og vride hans hænder om. Sætningen kom ud imellem hendes læber og der var nu ikke længere nogen vej udenom. Han var fanget. Et suk forlod hans læber, hvor det ellers lykkedes hende, at få ham op at stå, som vejede han ingenting i forhold til hende. Han troede lige at han var sluppet fra hende, at hun var forsvundet i menneskemængden og givet op på ham, da han trods alt ikke var mere end en lommetyv.

"Har du ikke bedre ting at lave svans?" vrissede han af hende, da hun skubbede ham hen imod politibilen. Folket omkring dem, så bekymret hen på dem og alligevel, var der også nogen der så vredt på ham, samt stolt på politidamen. Dead man walking, var alt Jacob kunne tænke på lige nu.

Så snart de kom ind i bilen, pustede han ud og skulle til, at sige noget til hende, da en kraftig blodrød farve smaskede ud på ham og en fremmede mand fra bagsædet dukkede op. Som et rovdyr, satte han tænderne i Jacobs hals og knap nok havde et skrig forladt Jacobs læber, før struben var rykket ud og han var død på stedet.

Jacob fik et chok, da Evaline vågnede op med et sæt og tog sig til hjertet, som var hun i tvivl om det stadig bankede. "Er du okay?" spurgte han bekymret og havde lige fået parkeret bilen foran hendes lejlighed. "Vi er ved din lejlighed... skal jeg hjælpe dig op? Du virker omtåget," De blå øjne så bekymret hen på hende.

 

Evalines synsvinkel

Hans tirrende ord, fik hende kort til skubbe til ham, hvor hun hev ham hårdt tilbage igen. Han burde snakke bedre til en, der lige havde smidt ham ned. For ikke at snakke om at hun havde fået ham op og stå igen. "Svans, sagde den lille fyr, til kvinden der smed dig på gulvet, som var du en lille fjer." Hendes stemme var hånende, og drillende. Mens hun skubbede ham afsted.

Det var seriøs ikke sådan deres møde var, han døde hverken, og ingen mand var på bagsædet. Han var på bagsædet, siden hun var tvunget til at smide ham derned, hun kunne trods alt ikke bare smide en kriminel foran sig. Siden det ville skabe problemer, i stedet ville de bare angribe en, man ville køre galt, og muligvis dø. Hun bed sig kort i læben, shit hvor havde det skræmt hende. Hun havde aldrig haft et mareridt før. Da han spurgte ind til om hun var ok, så hun tøvende op på ham. "Jeg har det fint..." hun så sig uroligt rundt i bilen, og i bagsædet. "Jeg drømte kort om, da jeg fangede dig, og gjorde dit liv til et helved. Ved at ansætte dig, men da du satte dig ind i bilen, bed en mand halsen over på dig og du døde." Hun trådte ud af bilen. "Nej ellers tak, du har ikke set min lejlighed endnu, og når du skal, vil jeg hellere at den er ryddet lidt op." Hun smilte kort til ham. "Godnat, kør forsigtigt.." Hun smækkede døren i, inden hun gik mod lejligheden.

Næste dag, var hun den første på arbejdet. Hun havde noget af en samtale med chefen, en undercover mission. De skulle sjovt nok være ude i marken, ude ved skateboard banerne, og blande sig ind. Det viste sig at der var meget hash omkring, for ikke at snakke om kokain. Det var underligt, at der var så meget af det i det område. Men det var også der de små børne ønskede at blive godkendt. Evaline fik smidt en nøgle i hånden, og hurtigt at vide at hun skulle skifte om til sit normale tøj, det samme skulle Jacob.

"Lad os være helt ærlige, vi køre hjem til mig først, jeg skifter, også hjem til dig." Hun tog fat i hans slips og trak ham med sig. Han fik ikke lov til at snakke, hun lod ham dog køre bilen. Og da de kom hjem til hende, bad hun ham om at blive.

Da hun kom ned igen, havde hun et sort slidt skateboard, lange bukser, med store huller og ret så beskidte. Hun havde en lang hætte trøje på, der også var snavset og klam. Hun lignede en hjemløs, uden tvivl, hvis det ikke havde været fordi hendes hår ikke var ulet, ville der ikke havde været nogle tvivl, om, om hun overhovedet med hjemløs. "Lad os rulle, lille lort." Hun satte sig i forsædet.. 

 

Jacobs synsvinkel

Den næste dag, hvor han ikke bestod mere af flere kopper kaffe og en skål af yoghurt, blev han mødt af Evaline, der bare trak med sig og forklarede deres mission på vejen.

Deres missioner her for tiden, omhandlede meget stoffer og menneskehandel. Hver uge skulle de forhindre tingene i at ske og han måtte indrømme, at det var virkelig spændende.

I bilen fortalte hun det hele, hvordan de skulle ud i blandt folket, have deres normale tøj på og buste uvidende folk. Gud hvor han elskede det!

Imens hun var oppe og skifte, lavede han små daske lyde på rattet og fløjtede engang imellem. Det vil sige lige indtil, at Evaline kom ned, iført en lang hættetrøje med tydelige sovsepletter og huller. Huller! Virkelig Evaline?

Han rullede kort med øjnene. I det hun satte sig ind, så han hen på hende, med et drillende smil på sine halv fyldige læber. "Han sagde civil Evaline, ikke hjemløs."

Langsomt begyndte han at starte motoren og så sig kort over skulderen, for at tjekke om de nu kunne komme ud for andre biler. "Skateboard? jeg kan ikke stå på et skateboard, og vi skal ikke forestille at gå i high school."

Da de kom hen til ham, slukkede han motoren og steg ud af bilen. Så snart hun var ude, låste han den og fortalte hende, at det ikke ville tage mere end få sekunder, før han smuttede op i sin egen lejlighed. Lidt efter kom han selv ned i en mørkeblå hættetrøje og et par afslappede gymbukser, der lignede de var lavet ud af strømpe stof og som intet godt gjorde for hans krop. "Hop ind i bilen igen, vi tager ikke skateboards og jeg har heller ingen." Han pegede på bilen med bilnøglen."Vi parkere bilen hos dig, og køre på skateboard derhen, okaii?" Hun så lagde hovedet en smule på skrå.

 

Evalines synsvinkel

Hun smilte drillende til ham, da han valgte at træde halvt ud af døren. "Kunne have været grim, jeg ret sikker på at jeg også var død." Hun trådte ud, bukkede sig lidt ned, for at se på ham. "Det ikke fordi du ikke må, men jeg vil helst ikke have for mange ting her i morgen, jeg har hørt det bliver lidt at hårdt i morgen, så sov godt." Hun blinkede drillende til ham. "Vi ses, min elskede forlovet mand." Hun sendte ham drillende et kys, inden hun smækkede døren og gik op i lejligheden.

Hvis hun skulle være ærlig, ønskede hun virkelig at have ham med op, men hvis han sad i det rod, ville han smelte væk i klamheden. Hun ville først af med det rådne mad, og hvis hun var heldig kunne hun måske fange sin rotte igen.

 

Her på det sidste, havde de været opsat på at lukke en drug handel, som var gået helt ud af hånden. Hun var selv ret glad for disse missioner, de var meget bedre end parkeringsbøderne. Som hun for resten hadede, men det skulle også gøres. Hun bed sig kort i underlæben, mens de tog afsted - Mest af anspændtheden, hun kunne næsten ikke holde glæden inde.

Evaline så hurtigt ned af sig selv. "Undskyld mig?" Hun så op på ham igen. "Dette er mit normale tøj, jeg handler i det og går til fødselsdage i det, jeg har kun dette outfit, og mine fire uniformer. Så drop det der... Jeg ligner ikke en hjemløs." Hun så ud af vinduet. Men det forklarede så meget. Hun fik tit penge af fremmede, og en enkelt gang hvor hun havde tabt noget, gav folk hende mad. Ikke at hun sagde nej til maden, men det forklarede en del, måske hun skulle købe noget andet?

Highschool. "Jeg kan stå på skateboard, og det er ikke kun gamle folk. Jeg hænger tit ud der over, så." Hun himlede med øjnene. "Du kan ikke bare gå rundt, seriøst... Men fint, du kan også gå rundt og være underlig, spørger om hash, men det er halv dumt, du ville sikkert bare fejle missionen." Mumlede hun lavt. Hun trådte ud af bilen, mens han gik op for at skifte tøj. Hun gik lidt rundt, legede lidt med sit skateboard, til han kom ind. "Glem det, vi går der hen, du kan sagtens løbe, mens jeg tager køre skateboardet." Hun smilte kækt til ham, hvor hun snuppede bil nøglerne fra ham, inde hun kørte ned af gaden. "Få lidt sved på panden, du ligner en der træner anyways." Råbte hun drillende til ham, hun var god til at stå på det. Ikke pro, men hun var hverken usikker.

 

Jacobs synsvinkel

Jacob kunne ikke rigtig tro sine egen øre, da hun sagde til ham, at hun også tog til fødseldage i det outfit. Gik hun virkelig til en fin fest iført det? Ikke at han var den med den bedste stil selv, men han lignede i det mindste ikke en hjemløs! I stedet for at svare hende dog, rystede han bare på hovedet og holdt øjnene på vejen. Det kunne gå hen og blive en lang dag, sådan at skulle gå og spørge de unge om stoffer. Dog kunne han ikke undgå, at blive en smule fornærmet over, at hun begyndte at pege ud hans fejl i ikke at stå på skateboard. Ikke klare sit arbejde, sagde hun. Ha! Han kunne godt klare det!

"Bare vent og se, jeg vil klare det bedre end dig," sagde han drillende.

Efter at han havde fået skiftet, tillod hun ham ikke at stige ind i bilen og i stedet skulle han nu løbe ved siden af hende. Han nåede ikke rigtig at sige noget til hende, før hun allerede var kørt og viftede med bilnøglerne. En smule irriteret, vrissede han, men gav sig til at løbe efter hende. Det varede ikke længe før han kom op på siden af hende. Normalt tog han ikke ud og løbe i sin hættetrøjen i vinter tiden, så dette skulle nok gå hen og blive varmt for ham!

"Hør Evaline... Hvad end du gør.. Så væk ikke for meget opmærksomhed!" sagde han forpustet. Så godt han kunne, forsøgte han at forblive ved hendes side og da de til sidst kom til pladsen, stoppede han op. Han hev forpustet efter vejret og bukkede sig en smule frem. "Du har det med at lade temperamentet tage over dig, så lad være med at springe på en uopdragen møgunge." Han så hen på hende og sendte hende et drillende smil. Svaret lod han hende aldrig give, før han allerede var smuttet ind i blandt de forskellige unge, der nu måtte gå rundt og opsamle stoffer. Nu galte det bare om at finde de rigtige og ikke blive opdaget. Hvis han spurgte ind til stoffer hos de forkerte, kunne han hurtig rode sig ud i problemer og det var ikke en god ide nu når han skulle holde lav profil.

 

Evalines synsvinkel

Evaline kørte bare rundt, hvor hun forsigtigt så tilbage på ham. "Jeg lover intet!" Lød det drillende fra hende, inden hun skubbede sig hurtigere frem. Dette var nemt, hun brugte tit sine fridage, på at træne eller køre på skateboard. Især når hun ikke havde politibilen, så var hun nærmest tvunget til at køre på den. Hvilket bestemt ikke gjorde hende noget, men det betød ikke at hun ikke ønskede at have en ordentlig/mere normal bil på et tidspunkt.

Da de nåde i pladsen, stoppede hun omgående op, mest så Jacob ville kunne få lidt luft, inden de gik ind. Hun smilte drillende til ham. "Hv-" Mere fik hun ikke sagt, før han allerede var på vej ind! Hendes tempremantsfuld, hva snakkede han om! Hun var ret stille, lavede sjældent ballade. Et kort fnøs lød, inden hun stillede sig op på boardet igen, roligt kørte hun ind på pladsen, mens hun så sig omkring. Hun kørte dog ned af en rampe, hvor hun lavede forskellige tricks, hun kørte rundt som en professionel, hvilket skabte det hun ikke skulle have. Hun fik meget opmærksomhed, nogle der råbte op, heppede og da hun stod stille, var hun omringet af nogle folk. De snakkede godt sammen, hvor Evaline kort kørt en hånd under hendes næse. Samtalerne og tricks, kørte i flere timer. Hun gik dog rundt og spurgte om folk havde smøger, og røg nogle få. Dog skoddede hun dem, så snart ingen kiggede på hende.

Hun stoppede kort op, hvor hun så mod nogle af de andre. Dette var underligt, og en smule underholdene, selvom hun skulle have den klamme smag af røg i munden. Hun sad på skateboardet, hvor hun forsigtigt drak en mountain dew.

 

Jacobs synsvinkel

I modsætningen til Evaline, tiltrak Jacob sig ikke den store opmærksomhed. Han gik tvært imod bare rundt imellem folk, snakkede med forskellige og han fik mere ud af denne mission end forventet. Ikke nok med at der var stoffer i omløb, men en bandekrig var også startet og ville sikkert snart være grunden til en masse ville blive overfaldet. Manden han snakkede med havde tung øjne, en dårlig ånde og for hver gang han tog en tår af sin øl, rystede han af abstinenser. Selv sad Jacob med sin egen øl og betragtede manden ud af sin øjenkrog. Der var ingen tvivl om, at denne mand kendte til noget omkring stoffer. Processen om at finde deres såkaldte leder ville desværre gå hen og blive alt for lang.

En høj jublen og fløjten, fik Jacob til at dreje hovedet og se hen imod ramperne. Det han så fik hans mave til at snurre. Hun gjorde lige det stik modsatte, hun tiltrak sig opmærksomheden ved at være dygtig på sit skateboard! Et opgivende suk forlod hans læber og han tog en anden tår af sin øl.

"For pokker Evaline," hviskede han for sig selv og snurrede lidt rundt med øldåsen. Han brød sig egentlig ikke om øl, men manden havde været så rar at tilbyde ham det og hvis han skulle være en del af det, måtte han tage det sure med det søde.

"Sikke dygtig den dreng er," sagde manden og åbnede en ny øl.

Jacob klukkede lavt. Hvis Evaline havde hørt ham, havde hun nok vrisset og mumlet fornærmet, han kunne allerede se det for sig. "Yeah, det er han."

Efter at han havde snakket med denne mand i noget tid, lykkedes det til sidst at komme hen på dealer snakken. Jacob vidste nu hvem der solgte noget her på pladsen og nu galte det bare om at komme i snak med den person. Der var ingen tid at spilde, han gav sig til at gå rundt og så diskret som muligt, gik han hen til Evaline. Duften af sodavand fik ham til at se ned på hendes mountain dew. "Undskyld mig unge dame," sagde han drillende til hende. "Nyder du din sodavand i sollyset?" Armene faldt på kors over hans bryst. "Jeg har fundet ud af hvem der sælger her på pladsen... hvordan går det med dig?" Det blev sagt lavt og diskret. Han sørgede for der ikke var nogle omkring dem til at høre det.

 

Evalines synsvinkel

Evaline snakkede ret godt med få, som havde hun altid været en del af dette. Hvilket betød at hun havde et dobbelt liv, måske hun enlig selv havde været på stoffer. Jacob kende hende trods alt ikke rigtig. Hun underholde dog lidt sig selv, ved at snakke med de andre folk. Det var dog mest drenge her, pigerne var mest kærester og duller der bare sad der, for at snakke med fyrene, samt skaffe nogle stoffer.

Hvor længe havde Evaline og deres gruppe ikke lige søgt efter lederen og kokken af de forskellige stoffer? Det var en smule underligt, at de enlig var nået så langt i eftersøgningen. Så snart de var kommet langt sammen med de andre undersøgelser, ville de fange ham, dem alle, optjene nogle fantastiske pointm hvilket betød en smule ekstra løn, og ferie, bare tanken om det fik hende til at smile. Det betød hun kunne løbe delux pizzaerne, dem med cheddar ost, fire forskellige stykker kød, og hvis der var ferie, kunne hun sagtens nyde det! Hun bed sig kort i underlæben, inden hun tog endnu en slurk af sin mountain dew.

Lige til Jacob kom hentil hende, hun løftede hovedet en smule, mens han snakkede til hende. "Yo." Lød det kort fra hende. Evaline så kort op i himlen. "Tja, jeg har ikke fået så meget. Ud over overarbejde, nogle vil have at jeg lære dem nogle tricks. Og jeg har sagt at min betaling er stoffer, og hvis de mener det er for dyrt, er det bestemt ikke mit problem." Hun bundede det sidste af dåsen, inden hun foldede den sammen. "Har du fundet andet?" Lød det drillende fra hende, inden hun rejste sig op.

Lyden af folk der var begyndt at råbe op, og skubbe hinanden, fik Evalines hoved til at dreje sig om. Så en lille bande krig, var der altså. Et kort suk slap hendes læber, inden hun gik derhen af. Kastede en dåse i panden på den største af mændene. "Hey! Lad dem værre!" Hun havde skateboardet over sin skulder, mens hun gik mod dem. Dette betød en mulig kamp en kamp hvor Evaline endnu engang var i den. Manden greb fat i Evalines trøje, hev hende op fra jorden, og nærmede sig hendes ansigt. "Dit usle!" Han løftede sin næve, lige i tidsnok til at hun slap skateboardet, svang armene over hovedet, hvilket gjorde at hun faldt ud af den store trøje. Hun stod nu iført de store bukser, og en sports bh. Hun slog ham hurtigt i hovedet, og sparkede ham i maven. Dog da han slog ud efter hende, sprang hun lidt væk og forsøgte at komme væk. Folk piftede dog lidt, da hun ikke havde trøje på længere.

 

Jacobs synsvinkel

 

Det lå til at hun havde klaret det meget godt. I hans øjne virkede det som om, at de alle snakkede om hende med beundring i deres hæse stemmer. Ham selv derimod, havde bare fået snakket med de virkelig hårdt ramte. Han lyttede nysgerrig til hvad hun havde at sige, imellem tiden holdt han også øje med om der nu var nogle der lyttede med. Hendes lille overarbejde fik ham til at klukke. Evaline var en af de få mennesker han kendte der elskede overarbejde.

"Du har gjort det godt," sagde han venligt til hende. "Og hvad jeg har fundet, er blot at manden derover..." Han nikkede hen imod en mand, der stod i en gruppe sammen med andre. "Ham med skovmands skjorten, er ham der sælger stoffer her på stedet og han er en af de billigste, hvis man fedter sig ind på ham."

Den pludselig larm fra en samlet flok, fangede både Evaline og hans opmærksomhed. "Det må være den såkaldte bandekrig," sagde Jacob til Evaline. Lige som han havde sagt det, gik det op for ham, at hun ikke længere var hos ham og i stedet havde begivet sig over mod slagsmålet. "Come on Evaline!" Hans vrissen var irriteret og en smule bekymret.

Dåsen hun smed i hovedet på den store mand, fik Jacob til at sukke opgivende. God damnit Evaline..

Mere havde Jacob ikke nået at blinke, før manden havde løftet hende op og tiden var knap. Hurtigt satte Jacob i løb derhen imod, dog var Evaline snu som en ræv og fik møvet sig ud af situationen. Han smilede kækt, men tog det i sig, så snart hun slog manden i hovedet og sparkede ham i maven. Hvad var det hun ikke forstod ved, at hun ikke skulle tiltrække sig for meget opmærksomhed!? Ikke nok med at hun startede en anden kamp, nu stod hun også bare i sportsbh og fik de andre mænd til at pifte! Havde de virkelig ikke andet i hovedet!? yeah, hun var smuk, men det var ikke pointen! Vent.. tænkte han lige? Lige meget!

Da hun ivrigt forsøgte at komme væk fra den store mand igen, sprang Jacob ind i kampen, stillede sig på sine hænder og sparkede manden i hovedet, lige under hagen. Omtumlet trådte manden et skridt bagud. Hurtigt snurrede Jacob rundt og stod igen på sine ben. "Slår du virkelig på en der er mindre end dig selv?" spurgte han drillende.

Forhåbentlig tænkte de ikke, at han stod i ledtog med Evaline, men bare ønskede at hjælpe en ven i nød.

 

Evalines synsvinkel

Jacob arbejdede enlig ret godt undercover, han havde samlet en del informationer, på trods af at han ikke minglede med de andre folk på skateboards, var han derimod ret god til at finde selveste dealeren. Så han var lidt lederen, af fodfolket. Men det betød ikke at han havde ret. Hun rystede blidt på hovedet, hun skulle ikke til at være jaloux, over at han havde fundet mere seriøste informationer, end hun havde. Med ham skulle de sikkert ikke være der særlig længe. Hvis de altså var heldige.

"Bandekrig?" Hviskede hun lavt, hvor hun roligt så op på ham. Endnu en information, hun ikke havde hørt noget om! Dette var altså ret træls for hende, hun havde intet hørt. Kun lidt om hvem der købte stofferne, og hvem der lidt solgte det. Dog vidste hun ikke at en af de store folk sad lige her, foran dem. Nok havde hun lyst til at smadre dem, men hun vidste udmærket godt at de skulle tage den med ro, og være tålmodige.

De folk der piftede, fik dog pigerne på stedet til at se lidt koldt mod Evaline. En hvisken lød fra dem, "Så køn er hun ikke, hun ligner en hjemløs. Hun stinker sikkert, hvem siger ikke det er en mand med bryster, de findes. PFf, det ligner en mand. Hvor typisk, mænd er ligeglad med hvordan folk ser ud, bare de kan stikke den ind i et hul, er de glade. Men når det kommer til loyalitet, er det udseendet." En af kvinderne slog håret væk, det var ikke fordi pigerne lignede sports typer, de virkede mere eller mindre som små duller, der ikke helt var lært op i at gå i tøj, og makeup endnu. De befandt sig sikkert også bare her, fordi der var mange drenge, og de brugte mere tiden på at snakke sammen, end at bruge de forskellige baner.

Da Jacob sprang ind for at hjælpe hende, begav hun sig forsigtigt mod dem. Han klarede det dog meget godt, så snart den anden mand, var væk, eller hvad man nu kaldte det, at han forsvandt væk, holde sig en smule fra Jacob og hende. Begav hun sig forsigtigt mod Jacob, hun lagde sine hænder på hans kinder og kyssede ham dybt. Pressede sig en smule tæt op af ham, til en af mændene lød. "Wait what! Er de et par!!" Evaline slap Jacob kort efter. "Ja, hva da? Er det underligt, at man hiver kæresten med ud?" Hun trådte roligt væk fra ham, for at samle sin store trøje op. Roligt hev hun den over hovedet, og samlede endnu engang hendes skateboard op. "Tro ikke jeg hjalp jer, jeg fandt det bare træls at han kom og forstyrrede roen her. Det er en skater park, ikke en slagsmark." Hun gik hentil Jacob igen, hvor hun kort kyssede ham. "Tak for hjælpen." Lød det en smule kækt fra hende. Hun var nødtil at spille på det nu, hvilket var lidt træls, men sådan måtte det jo være for en gangs skyld.

Hun stillede sig op på skateboardet og begyndte endnu engang at bruge ramperne, hvis de smuttede nu, ville det virke mistænkeligt.

 

Jacobs synsvinkel

Jacob var faktisk mere end klar på at slås. Nok skulle de ikke vække opmærksomhed, men når en stor fyr som ham foran ham selv bad om det, så kunne man da ikke andet end at slås. Dog lå det ikke til at manden ville slås, han trådte nærmere et skridt væk fra ham og fik Jacob til, at løfte et øjenbryn. Så det at Evaline pludselig stod foran ham, fik ham til at sætte spørgsmål ved det hele, men før han overhovedet kunne nå at spørge hende hvad det var hun var i færd med, trak hun ham ned i et kys. Overraskede spærrede han sine smalle blå øjne op. Kysset var ikke kort eller uskyldigt! det var dybt og hun pressede sig ind til ham, hvilket gjorde ham en smule ør i hovedet. Hendes læber... de var så pokkers bløde! Men, han havde ingen anelse om hvad hun var i færd med.. Hvorfor kyssede hun ham?

Han nåede ikke at kysse hende tilbage, før hun allerede havde trukket væk og nu stod med en overlegen tone overfor manden de før havde sloges med. Det kom åbenbart som et chok at de var et par... Vent hvad!? Havde hun lige sagt til dem at de var et par? I flere sekunder stod han bare som et stort spørgsmålstegn, specielt da hun trak ham ned i et andet kys, der dog var kort denne gang.

Tak for hjælpen?

Han så forvirret ned på hende og så efter hende, da hun gik tilbage til rampen, som var der ingenting sket. Det var først efter nogle sekunder, at hun var begyndt at skate igen, at han forstod princippet i at de skulle spille et par. Hurtigt fik han en anden mine på og gik hen til hende. Han stillede sig ved siden af rampen, så på hende imens hun skatede fra den ene ende til den anden. "Så... kærester, huh?" lød hans stemme en smule kækt. Hovedet fulgte hendes bevægelser. "Den troede jeg ikke vi kom til at spille på så hurtigt."

Kort så han rundt igen. Det lå ikke til at bandekrigen fortsatte efter Evaline og hans lille optræden. Han sukkede og satte sig nær rampen. Nu skulle de spille på kæreste tingen, hvis de skulle være i blandt de forskellige stofmisbrugere. Kunne det lade sig gøre? Ikke at han aldrig havde set ham og Evaline som et par... Men, de havde ikke så meget tilfælles og hun skulle sikkert giftes med en rigmands dude på et tidspunkt. Hun var... Han kiggede sig kort over skulderen. Evaline kunne man ikke beskrive med få ord.. Hun var som et andet univers med tonsvis af stjerner. Nu når de skulle spille et par, måtte han heller begynde at lære de forskellige stjerner at kende.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...