Promises

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2016
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Færdig
Jeg deltager i konkurrencen "hjertesorg", og min inspiration har været løfter og fortvivlet.

0Likes
0Kommentarer
85Visninger
AA

1. Memories

Jeg har aldrig vidst hvad folk snakkede om når det handlede om hjertesorg, hvordan det var at få sit hjertekunst i tusinde stykker på et split sekund. Jeg kunne ikke relatere eller forstå hvad det var de mente, men jeg kunne alligevel være der for de venner som gik igennem lige præcis dette, eller det gik jeg ihvertfald og troede indtil det ramte mig. Den gang tænkte jeg ikke så meget over det, men jeg havde medlidenhed med de venner som var i sorg. Nu ser jeg dog helt anderledes på det, og forstår ikke hvordan jeg på nogen måde kunne være til hjælp. Jeg undrer mig over om de bare var søde imod mig, men inderst inde ville ønske at jeg ikke var der, men det må være forskelligt fra person til person, nogle får det måske bedre med nogen ved sin side end andre. 

Jeg sidder nu med et tomt hjerte og har ikke lyst til at se nogen, jeg har det fint med bare at være alene, og gør meget for ikke at min vrede går ud over de venner som gerne vil være der for mig.
Jeg vil gerne hade ham, men ved at det ikke er min tid værd. Jeg vil gerne have at det skal gøre lige så ondt på ham som det gør på mig, men alligevel vil jeg ikke ønske dette for nogen, ikke engang min værst fjende. 
Mine tanker bevæger sig hen mod det negative og jeg skal bruger al min kræft på at trække mine tanker hen mod det positive, men med den sorg jeg har er det svært at få et overblik over situationen og bevare roen. Jeg har lyst til at gøre lige det jeg føler uden at tænker over konsekvenserne, men jeg ved at lige meget hvad jeg gør i vrede så vil situationen ikke være anderledes. Jeg vil gerne tænke på noget andet men tankerne er kun omkring ham, om det så er de positive eller de negative tanker, så er det kun ham jeg ser for mig.

Hans navn er Jakob og han var den sødeste og mest charmerende fyr jeg nogensinde havde mødt. Han gav mig sommerfugle i maven og fik mit hjerte til at banke hurtigere, hver gang hans blik blev rette imod mig. Jeg ved ikke om han vidste hvad han gjorde ved mig, hvilke følelser jeg fik hver gang vores øjne mødtes, men han fangede altid min opmærksomhed, og det var han vidst også glad for. Hans smil fik verden til at gå i stå, og jeg ville i det øjeblik føle som var det kun os to alene i verdenen. Når han lavede en joke i klassen, ville han altid lige se om jeg også grinte af det, og så ville han stå der med det sødeste smil, indtil jeg kiggede væk. Jeg prøvede altid at holde øjenkontakten, og vente med at kigge væk til at han selv kiggede væk, men jeg kunne ikke og det var ikke fordi jeg ikke gad men jeg kunne bare ikke holde det så længe og selv hvis jeg prøvede så ville jeg bare komme til at rødme, og det ville være så pinligt. Hvis jeg kunne mærke at mine kinder begyndte at blive varme. så ville jeg kigge væk med det samme uden at tænke over det. 

Alt var fantastisk og vores tid sammen var som en drøm gået i opfyldelse som jeg ikke ønskede at vågne op fra. Hans måde at være på over for ikke kun mig, men alle de mennesker han kendte var det jeg elskede mest. Han var så interessede i sine omgivelser, og sørgede altid for at dem som stod ham nær havde det godt. Han forventede aldrig noget fra nogen, og gjord alle omkring ham opmærksom på at det var det indre der talte. Han var typen som heller ville give end at have noget, og jeg må sige at han gav mig alt det han kunne, men af alt det jeg fik betød hans kærlighed aller mest for mig. Jeg elskede hans hår som var så perfekt som noget overhovedet kunne være. Det var så blødt og jeg kunne aldrig stoppe mig selv fra at kører min hånd igennem det lysebrune bløde hår, dog var der de gang hvor han havde voks i håret som begrænsede min lyst.  Jeg elskede at vågne op med ham ved min side. Jeg vågnede for det meste før ham, og så ville jeg bare se på ham imens han lå og sov. Han så så uskyldig og sød ud når han sov, men det bedst var når han vågnede og så at jeg kiggede på ham, for så ville han få det mest sødeste smil frem og nogle gang ville han tage sin pude og ligge det oven på hans hoved så jeg ikke ville kunne se hans ansigt. Jeg ville med det samme fjerne den og rykke tættere på ham og ligge mit hoved på hans bryst, og han ville omfavne mig.   

Et af de første ting han gjorde for at få min opmærksomhed var noget af det mest romantiske, som jeg nogensinde havde oplevet. På dette tidspunkt havde jeg ikke nogen form for romantiske følelser for ham, men så ham som en rigtig god og sjov ven. Det var et vendskab jeg værdsatte, og jeg var glad for at have kendt ham i mange år.
Jeg kan tydelig huske dagen som var det igår.

Flashback
(Jeg var inde på mit værelse og lavede lektier på min seng. Han havde skrevet lidt til mig imens, men jeg var så fokuseret på mine lektier, så jeg opdagede ikke de hints han havde givet mig omkring det der skulle ske lige om ikke så længe. Jeg var glad for at jeg ikke havde opdaget hvad det var han havde gang i, men havde jeg vidst bare en smule ville jeg nok ikke være blevet så overrasket som jeg gjorde. 
Jeg var fokuseret på mine lektier, da mine tanker blev distraheret af en lyd. Jeg kiggede på min mobil, men lyden kom ikke derfra. Jeg rejste mig fra senge og kiggede rundt på mit værelse, så begyndte jeg at følge lyden til der hvor den kom fra. Lyden blev højere og højere for hvert skridt jeg tog. Jeg åbnede døren fra mit værelse ud til haven, og der stod Jakob med det sødeste skæve smil. Lyden kom fra hans mobil som tippede frem fra hans lomme. Jeg lagde ikke mærke til det først, men opdagede så pludseligt at det var min yndlingssang "Wanted" af Hunter Hayes, som han spillede. Med det samme da jeg så ham stoppede jeg brat op, jeg var helt målløs og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Han havde en Tulipan i sin hånd, hvilket var min yndlings blomst. Jeg havde slet ikke set det komme og var virkelig overrasket. Han kom nærmer og gav mig tulipanen, imens var hans blik rettet imod mine øjne.

"Jeg ved at dette måske ikke er noget du ligefrem havde forventet overhovedet, men jeg måtte gøre noget. Jeg har i noget tid ikke kunnet få dig ud af hovedet, og nu valgte jeg at tage chancen og spørge dig om du vil gå på en date med mig, så jeg ikke en dag sidder og fortryder noget. Du behøver ikke at sige noget nu, og jeg forventer ikke at du føler noget for mig. Jeg ville bare være sikker på at du vidste hvordan jeg havde det med dig." Dette var ordene som kom ud af hans mund, med et seriøs ansigts udtryk.  
Jeg stod med mit blik fast rettet mod hans øjne, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, og tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Vi stod sådan i lidt tid, men så rakte han sin ene hånd frem og spurgte om jeg ville danse. Jeg lagde blomsten på bænken ved min side og tog imod hans hand. Han førte vejen frem og stoppede så. Han drejede imod mig, og tog mine hænder. Han hev mig tætter på ham og jeg lagde mine hænder på hans skulder. Jeg kunne mærke hans hænder på mine hofter og der stod vi så og dansede til min yndlingssang.)

Vi tog på dates og nød hinandens selvskab, vores forhold udviklede sig og jeg var glad. Jeg elskede når han gav mig opmærksomhed og engang imellem forkælede mig med ting og ture som gjorde min dag endnu bedre. Jeg var glad for de ting han gjorde for mig, men det betød ikke lige så meget som bare at være i hans selvskab. Vi havde nogenlunde de samme interesser, så jeg elskede at gøre de ting som han gerne ville. Når der var fodbold kampe i tv'et, så så vi det for det meste sammen. Det var heldigt at vi holdte med det samme hold, da det var en fælles ting som var med til at styrke vores forhold, vores kærlighed til FC Barcelona var mere end ord kunne beskrive.
Jeg elskede når han planlagede surprise-turer, en tur som skiller sig ud er turen til hans sommerhus i Blåvand. Jeg kan tydelig huske dagen, og hans smil da jeg kom ud.

Flashback
(Jeg havde haft sommerfugle i maven hele dagen og tog mig selv i at smile uden nogen grund. Mit hjerte sprang et slag, da jeg hørte min mobil brumme. "Hej smukke! Jeg står udenfor ved min bil og tænker på dig, skynd dig! Jeg kan ikke vente længere på at skulle se dit smukke ansigt. <3", dette var beskeden jeg fik som fik mig til at smile og på samme tid gjorde mine kinder så varme at jeg kunne mærke at jeg rødmede. Jeg begyndte at taste og smilte for mig selv imens "Du skal nok komme ud af din lidelse om ikke så længe ;-) jeg kommer ud om 2 sek <3", jeg trykkede send og gik hen til min kuffert og lukkede den. Mine forældre var ikke hjemme og min søster var taget ud med sine veninder, så jeg skrev hurtigt en besked til dem "Jeg tager afsted nu, så i må hygge jer imens jeg er væk, jeg glæder mig til at se jer igen om en uge. Knus!" Jeg lagde mobilen i lommen og gik ud, og der stod han, lænet op af sin bil og havde hænderne i hans jakkelomme, med et blik som fik mig til at rødme. Jeg kunne se at han lagde mærke til at mine kinder blev røde, da han
med det samme fik det søde drengede smil frem på læben som jeg elskede. Den sidste dag af vores lille ferie, det var den bedste dag af dem alle. Han havde vækket mig med morgenmad på sengen og ved siden af maden havde han lagt en smuk tulipan og en lille boks. Jeg åbnede boksen og der lå den mest smukkeste halskæde, og jeg var så tanknemlig for ham og hans gave. Jeg gav ham det største og længste kram jeg nogensinde havde givet. Senere på aften efter at vi havde spist, valgt vi at gå en tur. Efter et stykke tid stoppede han op, og jeg kiggede undrende på ham. Han tog begge min hænder i sine og smilede til mig. Han kiggede dybt ind i mine øjne og sagde så "Jeg har tænkt længe og prøvet at finde de rigtig ord frem, men jeg ved ikke helt hvordan jeg kan gøre det her perfekt. Vi har begge kendt hinanden i lang tid, og vi ved begge hvor vi nogenlunde står henne. Jeg spørger dig derfor om du vil være min kæreste?" Jeg ved ikke hvor længe jeg havde ventet på at skulle hører de ord komme ud af hans mund, men nu var det endelig sket og jeg var lykkelig. Jeg smilede og sagde "ja! jeg vil med glæde være din kæreste". Vi smilede begge to og begyndte at bevæge os tættere på hinanden. Vores læber var få centimeter fra hinanden og var lige ved at mødes, da det begyndte at regne. Vi kiggede op og kiggede så på hinanden igen og grinte. Han tog fat om livet på mig og hev mig tætter på og vi kyssede i regnen. Vi kiggede på hinanden igen og smilede. "lov mig at dette er forevigt" sagde jeg, han kiggede dybt ind i mine øjne og sagde "Det lover jeg"   

Minderne med ham og tiden var så dyrebare for mig, og stod mig så nært. Jeg var i denne lille boble af glæde og kærlighed, med uden nogen viden om at denne boble ville springe på et tidspunkt. Bare ved tanken om hans navn, ville mit hoved blive fyldt med billeder, af alle de gode og sjove tider jeg havde med ham.                   

Det hele ændrede sig pludseligt en dag, men jeg havde ikke rigtigt opfattet det før det var for sent og jeg var såret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...