hjertesorg

et digt omkring smerten indeni.

0Likes
0Kommentarer
92Visninger

1. dæmonen.

Jeg kiggede ned.

Jeg så hvordan blodet faldt.

Dryp.

Jeg kunne ikke se noget.

Det hele var sløret.

Jeg græd.

 

Jeg blev bare ved.

Dæmonen i mit hoved blev ved.

Den skreg.

Højt.

Jeg blev bange, men ikke for dæmonen.

Men for hvad den kunne gøre.

 

Den skreg at jeg skulle blive ved.

Jeg havde ikke lyst.

Men jeg gjorde det alligevel.

Igen og igen.

Jeg skar dybt, så dæmonen blev glad.

 

Jeg kunne se dæmonen.

Han var faktisk grim.

Han sad og kiggede på mig.

Og selvom han sad der, var jeg utrolig ensom.

Han grinte fa mig, og jeg græd mere.

 

 

 

Jeg nød smerten.

Jeg nød smerten han påførte mig.

Det var som om, alt det onde, forsvandt.

Væk.

Da han syntes det var nok forsvandt han.

Jeg var endnu mere ensom.

 

Tårerne fald som sten på min seng.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg vidste jeg skulle gøre rent.

Men, hvad med mig?

Hvad skal jeg dog gøre?

Alene.

 

Jeg husker hvad han sagde.

Hvert et ord.

Han lovede at blive.

Men det gjorde han ikke.

Han var væk.

Det var hårdt at han bare gik.

Min egen far.

 

 

 

Skrevet af Lærke Johansen.

17 år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...