Natten i Bri

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang
Aragorn sidder, som så ofte, i kroen 'Den stejlende pony' i Bri. Hans blik fanger fire små hobbitter. To af dem ser sig nervøst omkring, mens de to andre snakker lidt for meget. Ligesom enhver anden hobbit gør. Aftenen i Bri, hvor hobbitterne møder Aragorn skildret ud fra Aragorns synsvinkel. Det er skrevet ud fra bogen og filmen.

2Likes
4Kommentarer
168Visninger
AA

1. Den stejlende pony

Jeg sad i mit vanlige hjørne af krostuen i 'Den stejlende pony'. Krogen jeg sad i var mørk, og næsten ingen kiggede herover. Nogle gange så de hen på mig med frygt og spot i øjnene. Men for det meste agtede de mig ikke. Mørket havde sænket sig udenfor og med den havde regnen fulgt. Mens jeg sad der, og kiggede ud under min hætte, kom fire små hobbitter ind. De så en smule overvældet ud. Specielt den ene. Han havde stikkende blå øjne og havde spærret dem op til deres fulde størrelse. Han gik i den slags tøj, man nu forventede, at se en hobbit i. Selvom det var lang tid siden, at hobbitter var almindelige her i Bri. De holdt sig inden for Herredets grænser. Hele forsamlingen af mennesker virkede overraskede over, at der kom hobbitter til Bri. De fire holdt sig sammen, men to af dem virkede mere nysgerrige end de to andre. Den blåøjede og en anden halvlang virkede anspændte, og så sig nervøst omkring med opspærrede øjne. Men idet samme kom kroværten Smørblomst hen til dem. Han var i godt humør i dag. Det havde han også god grund til. Der var mange folk her, og han tjente godt. Under hans samtale med hobbitterne kiggede han og de halvlange et par gange over på mig. Specielt den blåøjede. Hr. Nederhøj. Eller rettere sagt Frodo Sækker. Han og hans venner havde begået en forfærdelig fejl på vejen til Bri.

De havde højlydt talt sammen. Jeg havde gemt mig bag træerne ved siden af vejen, for at finde ud af, hvem de var. Hr. Sækker havde fortalt sine venner, at de ikke måtte kalde ham Frodo Sækker mere, men kun hr. Nederhøj. En fatal fejl. De havde også omtalt en ring. Jeg gættede på, at det var en af de magtfulde ringe, som elvere, dværge og mennesker havde fået. Men nu, hvor jeg sad og tænkte nærmere over det, kom jeg i tanke om, at det faktisk kun kunne være én ring. Ringen. 

Smørblomst kom med lidt brød og øl til mig, og gik derefter videre til de små hobbitter, der stadig sad ved det samme bord, tydeligvis snakkede de om et eller andet. Langsomt skred aftenen frem, og hobbitterne, specielt de mindste, som var nysgerrige, fik lidt for meget at drikke. Hurtigt begyndte de at danse lystigt rundt, synge sange om mad og komme i snak med folk. Selv de to alvorlige hobbitter virkede mere afslappet. Jeg hørte hr. Sækker kalde den anden alvorlige hobbit 'Sam'. Hurtigt fandt jeg ud af, at de andre blev kaldt Merry og Pippin. 

Selv Frodo og Sam begyndte at fortælle historier fra gamle tider, blandt andet om den Gamle Toker, som Frodo og Pippin åbenbart var beslægtet med. Alle fire fortalte om lange stamtavler, som de overraskende nok ikke kludrede i. I hvert fald ifølge dem, men de havde fået et par krus øl, og på grund af deres størrelse var de allerede temmelig berusede. Men særligt Pippin havde fået for meget. Mens Sam, Frodo og Merry stadig kunne styre deres mundværktøj, fløj det helt væk for den lille Pippin. Han begyndte højlydt at snakke over sig, som enhver anden hobbit. Jeg kendte ikke meget til hobbitter, men én ting vidste jeg; de kunne snakke i timevis, og på ethvert tidspunkt kunne det gå galt ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...