CyberGirl 2 - 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2016
  • Opdateret: 14 okt. 2016
  • Status: Igang
Kaitlyn og drengene, back on track! Kaitlyn er fast besluttet på at få hævn - men hvad betyder det for hendes forhold med drengene? Og hvad gør det ved hendes nye forhold med Luke?

2Likes
0Kommentarer
626Visninger
AA

4. "Komplikationer"

~~
“Guys?” spurgte Kate da hun kom tilbage. Hun var gået ud på toilettet for at snakke i telefon, og havde knap været væk i fem minutter.

“Jeg, øh, jeg bliver nødt til at tage af sted snart” sagde hun undskyldende, og satte sig på en stol. Luke rejste sig og gik hurtigt ind på soveværelset hvor han og Kaitlyn sov. Kaitlyn kiggede trist efter ham.

“Der var nogen.. komplikationer” forklarede hun os; “Så teamet skal samles, og medmindre i vil have at de kommer her” sagde hun jokende, i et forsøg på at lette stemningen.

“Er det en mulighed?” spurgte jeg hurtigt. Hun kiggede forvirret på mig.

“At de kommer her i stedet for?” forklarede jeg hende. Hun tænkte sig om; “Det er vel muligt, men i har vel næppe lyst til at hele hytten bliver fyldt med agenter”.

“Kaitlyn, Luke mangler dig virkelig… og det gør vi andre også” sagde jeg til hende. Hun kiggede vurderende på mig, og nikkede så; “Jeg skal se hvad jeg kan gøre”


LUKE


“Luke?” spurgte Kate, og satte sig på sengen. Jeg svarede ikke, blev bare ved med at kigge newsfeedet på twitter igennem.

“Luke?” spurgte hun igen, og sukkede; “Luke, svar mig nu”.

“Okay, så lad være” sagde hun, lettere irriteret.

“Jeg ville egentlig også bare sige at jeg bliver her alligevel. Jeg har snakket med teamet, og de er gået med til at komme herud i stedet” forklarede hun mig. Hun rejste sig, og gik ud i stuen igen. Jeg låste mig telefon, og lagde den på natbordet. Hvorfor behøvede de at komme herud? Hvorfor kunne Kate ikke bare være en ganske normal pige? Men på den anden side, var det ikke det jeg holdte så meget af? Var det stadig det? Dengang havde det virket så anderledes, så specielt, men nu? Nu var jeg ikke så sikker længere.


MICHAEL


“De er på vej” sagde Kaitlyn roligt, efter en besked var tikket ind på hendes telefon. Hvem de var, var jeg stadig ikke helt sikker på, men det fandt jeg vel snart ud af.

“Skal vi spise aftensmad nu, eller skal vi vente til de er kommet?” spurgte Calum os andre. Jeg kiggede spørgende på Kaitlyn, som hurtigt svarede.

“Spis i bare nu, der kan godt gå lidt før de når fra hovedkvarteret og herud”.

Vi, Kaitlyn, du skal også spise” rettede jeg med et grin.


“Spaghetti og kødsovs, ala Calum” præsenterede Calum grinende, som maden blev sat på bordet.

“Det ser lækkert ud” sagde Kaitlyn med et smil før hun dumpede ned i stolen.

“Skal Luke ikke have noget?” spurgte Ashton bekymret.

“Nej” svarede Kaitlyn ham; “Han har selv valgt ikke at spise - jeg bliver nødt til at arbejde, det må han da kunne forstå”. Jeg kiggede på hende, og så hendes blik flakke, før hun satte et falskt smil op igen. Ashton træk på skuldrene, og øsede op på hans tallerken.


Vi sad alle (pånær Luke) og nød Calums lækre mad, da det bankede på døren. Kaitlyn kiggede nervøst på os, før hun skyndte sig ud for at åbne den. Kort efter kom hun tilbage, med en lille flok mennesker. En dreng, med mørkt fyldigt hår og markante ansigtstræk, en ranglet dreng med briller, og….
“Alberta!”

 

Sorry for det manglende kapitel i går - Alberta er tilbage! Men ja, spis noget sirup og stay hydrated så skal det sku nok gå

 

-Vingummien

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...