CyberGirl 2 - 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2016
  • Opdateret: 14 okt. 2016
  • Status: Igang
Kaitlyn og drengene, back on track! Kaitlyn er fast besluttet på at få hævn - men hvad betyder det for hendes forhold med drengene? Og hvad gør det ved hendes nye forhold med Luke?

2Likes
0Kommentarer
596Visninger
AA

7. "Hvem fanden er M?"

~~
“Hvor er de andre?” spurgte Kaitlyn, da hun trak først den muskulære, og så den ranglede dreng ind i et kram. Alberta ignorerede hun helt, hvilket hun vist var tilfreds med.

“Altså Ms. Drewit skulle et eller andet akut, og resten af teamet tager den bare fra kontoret” forklarede den muskuløse dreng. Jeg rømmede mig lavt, hvilket hev Kaitlyn tilbage til en verden hvor vi også eksisterede.

“Nårh ja! Guys - jaer, i har jo læst deres filer” sagde hun, som om det var en selvfølgelig. Hun vendte sig imod os; “Det her er Jackson” præsenterede hun, og hentydede til brødet; “Og det her er Alexander”.

“Rart at møde jer” sagde Alexander venligt. Han mindede mig lidt om et skelet; Det var tydeligt at han var menneske og havde arme og ben og alt det, han var spinkel, men det var alligevel tydeligt at han kunne forsvare sig selv. Han havde mørkt hår og fyldige læber.

“Også rart at møde dig” svarede Calum ham smilende.


“Alex, kan du ikke forklare det for ham - han forstår ikke en skid!” sagde Kaitlyn frustreret.

“Det gør jeg da!” forsvarede Jackson sig selv. Kaitlyn løftede et øjenbryn, og sendte ham et mistroisk blik.

“Okay, så vis mig hvordan man gør” udfordrede hun ham. Jackson kiggede på computeren han sad bag. Kaitlyn holdte øje med alt hvad han gjorde over hans skulder med en utilfreds mine.

“Jeg giver op” udbrød Kaitlyn da Jackson ikke gjorde noget, og gik over på den anden side af Alex hvor hendes plads var. De fire skærme var nu sat bag ved dem; Kaitlyn sad med sin MacBook, Alexander med et tastatur, der vist hørte til en af de fire skærme, og Jackson sad med en anden computer jeg ikke kunne genkende. Alexander grinte stille af dem, og satte sig derfor til at forklare hvad det nu end var for Jackson. Alberta sad i sofaen med hendes telefon, og var tydeligvis ikke en del af gruppen.

“Hvad sker der her?” lød det vredt fra døren.

“Luke! Vi troede aldrig du ville komme ud” sagde Kaitlyn glad - i hvert fald indtil hun fik øje på Lukes ansigtsudtryk.


LUKE


“Hvad sker der her?” spurgte jeg igen. Jeg prøvede ikke at lade min vrede vise, men hvorvidt det lykkedes vidste jeg ikke. Min kæreste forlader mig midt på vores date, kommer først tilbage om natten, fortæller at hun bliver nødt til at forlade mig igen, og når jeg står op morgenen efter, sidder der to fremmede mennesker - hvad foregik der?

Hvis det ikke havde været for min sult, var jeg blevet på værelset længere endnu, men uden aftensmad aftenen før, var jeg ved at være godt sulten.

Ikke at jeg ville indrømme det over for nogen, ikke engang mig selv, men jeg savnede nok også Kate lidt.

“Vi er fra M’s team - jeg er Jackson” introducerede den intimiderende kønne dreng sig.

“Hvem fanden er M?” spurgte jeg ham irriteret.

“Åh, sorry, Kaitlyns team” rettede han sig selv; “Har du ikke fortalt ham det? Er i ikke kærester?” spurgte han Kaitlyn, som havde han glemt alt om mig. Kaitlyn himlede med øjnene.

“Åh jo Jack, jeg vurderede det utrolig vigtigt at han kendte samtlige af mine dæknavne!” sagde hun sarkastisk; “Det gider han da ikke høre”.

“Jo jeg gør!”. Selvfølgelig ville jeg da gerne vide så meget som muligt om den kæreste, man knap skulle tro at jeg havde.

“Sikker?” spurgte hun, og gik i gang med opremsningen da jeg nikkede; “Jeg skal lige komme i tanke om dem.. Mit første dæknavn var Tanya, efter et halvt års tid fik jeg brug for et nyt, det var Melodi, hvilket er hvor M kommer fra forresten, så kom, øh, jeg skal lige huske… Jo, Nadia, Ella, Sarah..” sagde hun før hun gik i stå.

“Veronica” mindede Jackson hende om.

“Det er rigtigt! Og så kom Emilia, Jane og så Tasha” remsede hun op; “Annabelle, Ashlyn og til sidst Kaitlyn”.

“Du glemte Kara” kommenterede Alexander uden af at kigge op fra hans skærm.

“Nårh ja” mumlede hun tænkende. Jeg rystede på hovedet.
“Hvem er du?”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...