Anderledes

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødselsdagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

1Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

1. Pilotkapitel

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt  ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødsesldagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

 

Min mor og far er skilt, det blev de sommeren hvor jeg fyldte 7 år. Ærligt husker jeg det ikke så godt. Jeg vidste knap nok hvad  et bryllup var. Det eneste jeg kan huske var den dag, hvor jeg mistede to af mine fingre på min højre hånd. Den del husker jeg til gengæld meget tydeligt.


Jeg havde lige fået fri fra skole, og var på vej hjem til min far. Hver anden uge var jeg hos min mor, og den anden uge var jeg hos min far. Da jeg kom hjem stod huset tomt. Lige ved siden af gården hvor vi boede var min fars værksted. Hvor han elskede at arbejde dag og nat. Jeg tænkte at han nok ville være derovre, og gik derfor over for at lede efter ham. “Faaaaar, faaaaar, hvor er du?”. Jeg kunne se han var i gang med at skære nogle brædder ud til et nyt projekt han var i gang med. Jeg ville hjælpe ham fordi han her på det sidste havde været meget ked af det. På det tidspunkt vidste jeg jo ikke hvorfor, men nu kan jeg regne ud, at det højst sandsynligt var på grund af det med mor. Jeg samlede et af brædderne op, den var meget længere end min egen krop. Jeg fatter egentligt ikke hvordan jeg overhovedet kunne. Det startede ud fint, brættet nåede op på skære pladen. Den skulle deles i to lige store stykker. Højre hånd, på den ene side af brættet, venstre hånd på den anden side af brættet. Og langsomt hen mod saven. Jeg trykkede på start knappen. Og første brættet hen med saven. Pludselig hørte jeg trin uden for værkstedet. Det måtte være far. Mine reflekser tog over og jeg kiggede hen, mod døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...