Anderledes

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødselsdagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

1Likes
0Kommentarer
121Visninger
AA

7. Kapitel 7

“Nå, nu er det min tur” sagde Astrid mens hun rykkede sin gave hen til mig.
Jeg tog imod den og åbnede den op. I gaven lå en trøje. Den var sort, og havde blonder. Den var meget gennemsigtig, og lige min stil. 

“Tak skal du ha Astrid!” 

“Wooow” sagde Fie og Louise i kor. 

“Den skal du så meget tage på til festen på lørdag!” Sagde Fie

“Total” kommenterede Louise. Hendes gave var bare en 50’er, ikke engang pakket ind. Den havde bare ligget krøllet sammen i hendes bh. Hun har aldrig været god til at finde på gaver. Men jeg har heller aldrig været særlig tæt med hende. Så hun vidste sikkert ikke hvad hun skulle give mig. 

“Hvilken fest?” Tilføjede jeg

“På lørdag holder Chanette en kæmpe fest, og alle fra 9. Og 8. Er inviteret” sagde Louise, man kunne virkelig høre begejstringen i hendes stemme. Hun havde sikkert allerede planlagt hvor fuld hun skulle være, og hvad hun skulle være fuld i. 

“Nice…” Sagde jeg. Jeg havde egentligt ikke fortalt det til pigerne endnu, men jeg havde faktisk planlagt at invitere dem til noget overnatning hjemme ved mig, fra lørdag til søndag, for at fejre min fødselsdag. Men nu ville de garanteret ikke engang overveje det. Især ikke når det var Charmettes fest. Hvis ikke, man kom til hendes fest, var man stort set, set som en taber de næste par måneder. Indtil alle havde glemt det, fordi der ville komme en masse andre fester. 

Astrid kiggede lidt mærkeligt på mig, hun kunne godt mærke at der var noget der ærgrede mig lidt. Hun havde altid haft et specielt talent, hun kunne altid mærke når selv det mindste var galt. Hun var den bedste veninde jeg havde i de mindre klasser. Men så var der en årgang hvor vi sloges som to fattige mænd, over et stykke brød. Indtil Fie og Louise joinede vores klasse. Vi blev til vores lille firemandsgruppe over en sommerferie. Sommerferien fra 7. Til 8. Klasse. Men Astrid og jeg vil altid have et specielt bånd. På trods af fortiden. Hun er nemlig den eneste veninde jeg har, som kendetegn mig dengang jeg var normal. Dengang jeg havde alle mine fingre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...