Anderledes

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødselsdagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

1Likes
0Kommentarer
125Visninger
AA

6. Kapitel 6

Jeg gik, på vej til skole. Der var koldt, og der lå sne spredt rundt omkring som krymmel på en kage. Det meste havde dog smeltet i løbet af natten. Min næse begyndte og løbe og jeg snøftede som en der havde lagt syg derhjemme med influenza i 2 uger. Endelig 2 km senere, kunne jeg skimte skolens sorte tag i horisonten. Det er da noget af det grimmeste. Skole, ad. Jeg gider det fandme ikke mere. Nu har jeg gået i det hul i 9 år og er i gang med 10. år. Og hvad skal jeg så bagefter spørger du? Ja, jeg skal i skole igen. Hvad fanden er det for noget. Men ja, det skal vel bare overstås. Jeg glæder mig til jeg bliver pensionist. Det må da være mega fucking dejligt. Bare at have ferie all the time.

 

“TILLYKKE!”

 

Jeg fik et chok. Henne ved mit bord stod Fie, Astrid og Louise. Mine tre bedste veninder, siden 0. klasse. De havde tegnet flag på tavlen, og der lå pakker på mit bord. De tre piger gjorde et eller andet ved mig. Det var som om jeg blev en helt anden person når jeg var sammen med dem. Jeg var i hvert fald ikke den samme som jeg var, når jeg var hjemme ved min mor og Rasmus. Jeg var meget mere glad og optimistisk når jeg var sammen med mine piger.

 

“Taaaak” svarede jeg

 

Jeg gik, nej jeg løb, hen til dem og vi krammede hinanden i mindst 2 minutter. Fie tog sin gave og stak den op i mit ansigt.

 

“Her, åben min først”

 

“Okay så” sagde jeg, med en glad tone, for jeg var mægtig glad. Når ikke min blod familie duede, gjorde denne familie. Jeg kunne altid stole på dem. O de ville altid være der for mig.

 

Jeg åbnede gaven, det var en parfume. Vi åbnede den og duftede til den.

 

“Hold kæft den er go!” sagde jeg forbløffet.

 

“Hvor har du lige købt den Fie?!” sagde Astrid.


“Det er da en hemmelighed, men jeg købte den bare i Matas, jeg har den også selv, så nu kan vi være dufte twins” sagde Fie mens hun kiggede hen mod mig, med et kæmpe smil på læben. Jeg smilede tilbage, med tænder, heldigvis havde jeg alle mine tænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...