Anderledes

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødselsdagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

1Likes
0Kommentarer
120Visninger
AA

5. Kapitel 5

Nå, tilbage til starten. Jeg ligger stille i min seng, og håber min mor har glemt alt om mig. Men det har hun jo selvfølgelig ikke, især ikke når det er min fødselsdag.

 

“I dag er det Jamys fødselsdag, hurra hurra hurraaaa!” - “Tillykke med fødselsdagen skat, har du sovet godt?”

 

“Ja fint”

 

“Her er din gave, jeg håber du kan li den”

 

Jeg plejer ikke at kunne li min mors gaver, jeg plejer at elske dem, men det gider jeg ikke at vise hende. Hun er nok den bedste til at give mig gaver, hun ved altid hvad jeg vil ha, jeg behøver ikke engang at nævne det for hende, hun kan bare læse mine tanker. Det er ret uhyggelig faktisk.

 

“Tak mor”

 

Jeg pakker gaven op, og i en lille fin rød pose ligger der en lille udstoppede fugl. Jeg havde samlede på udstoppede dyr siden jeg var 2 år. Det startede faktisk en juleaften, vi var hjemme ved min oldemor. Det var den sidste jul jeg nåede at fejre med hende. Jeg husker hende som en rar gammel dame, lidt ligesom alle andre gamle rare damer. Hun havde tre udstoppede fugle til at stå oven på hendes skab. Jeg har fået af vide at jeg var meget betaget af dem. Min mor tog en af fuglene ned til mig. En normal baby havde sikkert stoppede den op i gabet og suttet på den. Men det gjorde jeg ikke, jeg sad bare der, lige så fint og beundrede den.

 

“Vil du have en bolle med nutella inden du skal i skole?”

 

“Nhaaaa, det er okay, jeg er ikke rigtigt sulten…”

 

“Sikker?”

 

“Ja, bestemt.”

 

Jeg tvang mig selv ud af min varme seng, og hoppede hurtigt ud af min nattrøje, og kravlede ned i mit armor. Nu var jeg klar til at bekæmpe hele verdens blikke.

 

“Godmorgen Jamy”

 

“Godmorgen Rasmus” (rasmus = papfar)

 

“Har du sovet godt?”

“Ja”, svarer jeg, koldt, uden følelser.

 

Han kigger bare på mig, som om jeg har gjort noget forkert. Jeg lader bare som om han ikke findes. Det er det nemmeste. Jeg slynger min taske om på ryggen og er på vej ud af døren. Min mor råber “Ha en god dag trunte!”. Jeg lukker bare døren, normalt smækker jeg den lidt i, men det er mest hvis jeg har haft en virkelig træls morgen. Denne her morgen, var nok den bedste længe. Min mor plejer at tvinge maden ned i mig, som om jeg er en juleand der skal fyldes op med grøntsager og krydderi. Men det fatter hun ikke at jeg ikke er. Jeg er et menneske, med 8 fingre.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...