Anderledes

Jeg lå stille i min seng. Der var dejligt varmt under dynen, lidt som om at en varm sommersky omfavnede mig. Det var en rar følelse, som jeg aldrig ville væk fra. Men det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle lige om lidt, vækkes, med fødselsdagssang, kærlighed og gaver. Som om jeg gad det. Jeg ville da meget hellere tilbringe min dag i min sommersky, med enhjørninger. De ville i det mindste behandle mig som et normalt menneske.

1Likes
0Kommentarer
127Visninger
AA

3. Kapitel 3

Efter et kvarters tid, med ren stilhed. Kommer en læge ind af døren. Han stopper kort op da han ser mig, vi får øjenkontakt. Jeg troede ikke det kunne blive mere stille, men stilheden blev virkelig ekstrem da vi fik øjenkontakt. Det var som i. Det var så stille at jeg kunne høre hver eneste bevægelse i kroppen. Blodet der pumper rundt i kroppen. Signalerne der flyver oppe i hjernen og ud i kroppen. De 0,2 sekunder føles som en uendelighed. Men uendeligheden blev kørende,og lang da han stolte sig foran mig, og gav mig et blik. Blikket der sagde “jeg har så ondt af dig!”. Han mund åbnede, gav et suk og lukkede igen. Han vidste tydeligvis ikke hvordan han skulle sige det. ,it hjerte begyndte at pumpe hårdere og hårdere. I hans andet forsøg lykkedes det ham at fortælle mig han havde både en god og en dårlig nyhed. Han kiggede spørgende på mig, og jeg gav ham det samme udtryk. Han åbnede munden igen og fortalte mig det værst tænkelige. JEG HAVDE MISTET TO FINGRE FRA MIN HØJRE HÅND. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...