Dyret

...

0Likes
0Kommentarer
38Visninger

1. ...

Dyret lå på sengen, og spandt. Han elskede dyret, mere end hans voksne. Han gjorde dyret fin. Han børstede det, og vaskede det. Han havde en plan med dyret. en plan, så han fik det bedre. Dyret gik ned af sengen, og spiste sit sidste måltid. Han vidste, at dyret kunne fornemme hans plan. Han gik langsomt hen mod dyret, og tog det op. Dyret elskede at blive holdt, dyret spandt, som om han ikke var farlig, dyret stolede på ham. Han lagde dyret på gulvet, dyret var faldet i søvn. Han tog sin ret slidte blyant, der var kun en lille stump tilbage. Han spidsede den, med sin kniv. Han gik hen til dyret grædende. Han ville ikke, men dyret skulle mærke hvor meget han led, dyret skulle lide mere end ham. Dyret skulle mærke smerten. Den smerte, hans voksne udøvede på ham, den smerte, som sad fast helt inde i ham. Hans voksne var altid væk, når det skete næste dag kunne hans voksne aldrig huske det der var sket. Hans voksne gav altid ham skylden. Hans voksne, lagde aldrig mærke til ham. Det var sjældent, hans voksne så på ham. Han var der bare. Han havde fundet dyret, på fortovet. Hans voksne, havde ikke lagt mærke til dyret. Hans voksne, lagde aldrig mærke til noget. Dyret larmede, han larmede, men de lagde aldrig mærke til ham. Hans vrede, skulle ud han skreg. Han ville ikke gøre dyret fortræd, men han kunne ikke styre sig selv, det skulle ud. Han tog blyant stumpen, den var spids nok til at prikke hul. Han gik besværligt hen mod dyret. han kunne ikke styre sig. Han hævede hånden, med blyants stumpen. Han tog en dyb indånding. Han ville have at dyret skulle mærke, hvor ondt han havde det. Han led, det gjorde han virkelig. Han mærkede, på sine sår langs maven. Han havde lært hvordan man gjorde, hvor man skulle stikke uden man døde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...