Hjertekamre

Deltager i hjertesorgs-konkurrencen med inspiration i følgende ord: Kærlighed, ensomhed, løfter, afsked, smerte, sønderknust, fortvivlet, bedrøvet, tom(me).

4Likes
6Kommentarer
193Visninger

1. .

Gem dig i mine hjertekamre,

for der vil jeg værne om dig mod de utætte skyer.

Ligeså kan jeg gemme mig i dine hjertekamre,

men jeg fandt hurtigt ud af,

at jeg tog fejl,

for din hjerteklap var utæt,

og da du gled i nutidens bedømmende øjne,

faldt jeg ind i din højre lunge.

Der fløj jeg, i hvad der føltes som en evighed,

mens du for hvert åndedrag gjorde mig mere vissen og tør indvendig.

Da bekymringerne senere gav dig et spark i maven,

røg al din luft ud inklusiv mig,

du var dog hurtig til at trække mig tilbage igen,

men du fik mig galt i halsen,

og jeg røg i stedet ned i spiserøret.

Dine enzymer begyndte hurtigt at nedbryde mig

og skille mig fra mine dyrebare kulhydrater,

dem jeg havde betalt i dyre domme for at få,

for dumle koster kassen, selv i Rema.

Og lidt efter lidt forlod glæden mig,

mens din sultne hjerne fik mere og mere brændstof og min bare blev mere og mere tom.

Jeg husker ikke så meget efter dette,

kun nogle få glimt af smerte og derefter tomhed.

Jeg husker, da mine øjne smeltede,

og jeg græd indeni,

for nu kunne jeg aldrig mere se dit smil igen.

Jeg husker,

da min hud gik i opløsning,

nu kunne vi aldrig mere røre hinanden.

Og jeg husker,

da mine trommehinder sprang,

nu var jeg for evigt uden din latter.

Til sidst braste alle mine hjertekamre i tusinde stykker,

derefter røg jeg ud i kulden,

og blev et med skyggerne i din bevidsthed.

Det eneste sted du sådan rigtig havde plads til mig.

Ved du hvad?

Jeg håber sådan,

at du var inde i et af mine hjertekamre,

da det splintrede ligesom glas...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...