Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12209Visninger
AA

10. Kapitel 8 - 8 december

Kapitel 8 - 8 december

Lyden af mit vækkeur, som ringer får mig til at sukke højt. Jeg gider virkelig ikke i dag. Jeg rækker ud efter min mobil, mens jeg rynker mine bryn. Det er ikke mit vækkeur, som ringer - det er Justin, som ringer. Jeg ryster engang på hovedet med et kæmpe smil, for hvem kan dog finde på at ringe før klokken halv syv om morgen på en torsdag? Jeg tager langsomt min mobil, mens jeg gnider mig i øjnene. “Det Gab..” jeg gaber, inden jeg fortsætter: “Gabriella.” Jeg kan høre et kort grin i den anden ende, hvilket smitter lidt af på mig.

 

“Jamen godmorgen solstråle,” griner Justin i den anden ende. Jeg lægger mig til rette, sådan at mobilen ligger på den ene side af mit hoved, mens mit hoved ligger på hovedpuden. Jeg får mumlet et træt: “godmorgen.”

 

“Hvad tid skal du møde i skolen?” Jeg rynker brynene, for hvorfor fanden skal han vide det.

 

“Mine første timer er aflyst, så jeg skal møde kl. 09:50, så det er meget tidligt, du ringer,” mumler jeg. Jeg er ikke engang sikker på, han hører mig, men det er hans problem. Han kan bare lade vær med at ringe så tidligt.

 

“Okay, det er fordi, jeg muligvis holder ude foran dit hus,” det sidste mumler han, men han siger det lige højt nok til, at jeg kan høre det.

 

“Holder du ude foran mit hus?” spørger jeg med rynket bryn. Justin griner lidt akavet, mens han mumler et; “ja.”

 

“Jeg kan godt komme ned og åbne, men du må finde dig i, at jeg sover mere,” siger jeg i starten med en neutral stemme, men det sidste siger jeg med en alvorlig stemme. Justin griner af mig.

 

“Javel kaptajn,” siger justin med et grin. Jeg ryster på hovedet af ham og sukker stille. Jeg rejser mig fra min dejlige bløde seng og går ned ad trappen. Jeg lægger på, efter jeg forklarer Justin, at jeg er på vej. Jeg kommer ned og låser døren op. Døren bliver åbnet, og der står Justin. Jeg sender ham et smil, krammer ham og går så oven på igen.

 

“Du kommer bare,” råber jeg på vejen op. Jeg kommer ind på mit værelse, og lægger mig i min dejlige seng igen. Selvom jeg lægger mig under min dejlige dyne, fryser jeg. Jeg håber virkelig ikke, at jeg er ved at blive syg.

 

Nu når vi snakker om det, føler jeg mig egentlig også meget sløj. Justin kommer ind og lukker døren efter sig. Han kommer hen til min seng, og lægger sig ned ved siden ad mig. Han løfter dynen op, og lægger sig ned. Han trækker mig ind til ham, og jeg nyder varmen, han giver fra sig.

 

“Gabriella, du er altså meget varm, har du det ikke varmt?” spørger Justin mig om med en bekymret stemme. Jeg smiler svagt.

 

“Nej, jeg fryser faktisk,” siger jeg. Justin tager sin hånd op til min pande og rynker brynene. “Du er ved at være syg, du har feber,” siger han. Jeg sukker hårdt, jeg magter ikke at være syg.

 

‘’Jeg bliver bare hjemme fra skole i dag’’, Justin griner kort ad mig, mens han svinger sin arm om mig. Jeg putter mig godt ind til ham, mens jeg prøver at slappe af. Jeg nyder at være i selskab med ham. Jeg føler mig tryg, som jeg aldrig nogensinde har følt mig før. Jeg føler mig værdsat og elskværdig.

 

Jeg ved, jeg ikke burde ligge her med ham. Jeg ved, jeg burde stoppe nu, for jeg ved, at jeg ender med at blive såret. Mit hjerte galoperer derude ad, mine følelser er splittet. Jeg ved, jeg ikke burde, men alligevel lader jeg min arm svinge om ham. Han vender sig om, så han ligger med ryggen til mig.

 

Jeg lader mine læber snitte hans rygsøjle, noget så uskyldigt lader jeg forsigtigt mine læber lukke sig sammen, mens de glider ned ad hans rygsøjle. Jeg ved, jeg ikke burde, lade mine følelser styre på den måde, men hvis nu jeg bare gør noget så uskyldigt, som at flette fingre med ham og lade mine læber snitte ham.

 

Måske jeg kan holde det til den grænse? Jeg ryster kort på hovedet ad mig selv, jeg ved, det aldrig kommer til at fungere. Jeg fornemmer allerede, hvordan alle følelserne i mig bobler rundt, som har jeg en million sommerfugle. Jeg lader min hånd ramme hans hår.

 

Langsomt begynder jeg at køre min hånd frem og tilbage i hans hovedbund. Justin udbryder et støn, og et smil plantes på mine læber. Jeg ved godt, det er så forkert, men man kan vel ikke styre sit hjerte? Men det er også for tidligt at føle noget, jeg har ikke kendt Justin i mere end meget få dage.

 

“Justin?” mumler jeg. Justin løfter sit hoved, vender sig om og kigger ned mod mig. Jeg fjerner langsomt mit hoved lidt, men lader stadig min hånd nusse hans hår.

 

“Ja søde?” spørger Justin om. Varmen stiger i mine kinder af hans ordvalg. Jeg rødmer mig, inden jeg vælger at fortsætte.

 

“Vil du ringe til Bella, og sige jeg bliver hjemme? Jeg vil ikke have, hun bliver bekymret,” det første siger jeg tydeligt, mens jeg mumler det sidste. Jeg ved ikke hvorfor, men noget inden i mig, får mig til det. Jeg er stadigvæk ikke glad for at fortælle, hvorfor Bella vil blive bekymret. Jeg ved jo heller ikke, om jeg kan stole på Justin. Han virker super skøn og super dejlig, en virkelig god ven, men derfor ved jeg ikke, om jeg kan stole på ham.

 

“Selvfølgelig.” Justin rykker lidt på sig, så han kan nå min mobil. Han giver mig den, og jeg låser den op. Jeg kigger op på Justin, som ligger med det største smil. Jeg kigger undrende på ham, mens jeg siger: “Hvorfor smiler du så stort?” Justin kigger ned på mig, med det mest fantastiske smil, jeg nogensinde har set.

 

“Jeg kan godt lide din baggrund,” siger Justin. Jeg smiler stort, da baggrunden er billedet af ham, Bella og jeg. Mit yndlingsbillede. Han kysser mig forsigtigt i håret, hvor han derefter finder Bellas nummer. Han tager mobilen op til øret, så han har sikkert trykket ‘ring op’.

 

“Hej Bella, det er Justin,” siger Justin, da hun sikkert spørger, hvad der er, siden vi først skal møde 09:50. Justin ser koncentreret ud, hvilket ser ret sødt ud. Hvis det ikke er fordi, han har min mobil, havde jeg helt sikkert taget et billed.

 

“Gabriella er blevet syg,” siger han og fortsætter meget hurtigt efter: “Ja, jeg er ved hende Bella.” Han bliver hurtigt stille og ser alvorlig ud.

 

“Hvad? Okay, øøh.. Kom her hen, efter skole, før skole, i skoletiden, når du vil, så snakker vi om det sammen med Gabriella.” Justin ser faktisk ret meget alvorlig ud. Hvad sker der lige?

 

“Ja super, vi ses,” siger Justin og lægger på. Jeg kigger op på Justin, og Justin vender sit blik ned mod mig.

 

“Ikke noget at bekymre dig om lige nu, læg dig til at sove.” Han smiler til mig, og jeg gør, derfor som han siger. Jeg vil nu hellere ikke have noget imod noget søvn. Jeg lukker mine øjne i, og før jeg ved af det, er jeg i drømmeland med Justin.

 

*

Jeg strækker min krop, og mærker at pladsen ved siden af mig er tom. Et gab forlader min mund, og jeg sætter mig op i sengen. Jeg gnider mig kort i øjnene, før jeg beslutter mig, for at gå den korte tur hen til mit klædeskab.

 

Jeg sætter min fødder ned på det kolde gulv, mens et skud af kuldegysninger rammer min krop. Jeg bevæger mig hen til mit skab. Mit klædeskab bliver åbnet, og en sort hættetrøje og et par adidas bukser bliver rykket ud. Jeg tager det med ud på badeværelset sammen med noget undertøj. Et hurtigt bad vil være lækkert.

 

Jeg kommer ud på badeværelset, og låser døren efter mig. Jeg lægger mit tøj pænt på bordet, mens jeg finder et håndklæde. Mit nattøj bliver smidt i vasketøjskurven.

 

Vandet bliver tændt, og nu venter jeg egentlig bare på, at vandet bliver varmt. Da vandet har den perfekte varme, træder jeg ind. Vandet flyder langsomt ned ad min krop, og giver mig en rolig effekt. Jeg kigger ned på min arm og sukker tungt. Mit blik lander på min hofte, hvor mit nyeste er groet sammen. Endelig, det var også på tide. Jeg lukker kort øjnene, og gør mig færdig.

 

Jeg slukker for vandet, og træder ud for at tørre mig. Jeg snorer håndklædet om håret. Jeg tager mit undertøj på først, derefter resten af mit tøj. Håndklæder bliver taget af og smidt hen i vasketøjskurven. Jeg får gjort mig færdig, og går ned i stuen, hvor jeg kan høre råbende stemmer. Hvem fanden råber nu? Og så her? Min far er jo ikke hjemme, og Justin kan ikke skændes med sig selv? Det vil i hvert fald være ret mærkeligt.

 

Jeg kommer ind i stuen, og taber næsten kæben, da jeg ser, hvem der skændes. Justin og Bella? Hvad er der lige med dem. Jeg hoster falsk, og de kigger begge på mig. Bella med øjne, der kunne dræbe, og Justin med tårer i øjnene. Hvad fanden sker der her. Bella sender mig et kort smil, inden hun går hen til entreen. Hun har stadigvæk overtøj og sko på, så hun må næsten lige været kommet. Hvad fanden sker der her?

 

“Justin, jeg håber fandme, du ved, hvad du gør!” råber Bella i det, hun er ude af døren, og døren smækkes i. Jeg kigger hen på Justin, hvis tårer nu løber ned ad hans kinder. Jeg går hen til ham, og tørrer tårerne væk med min hånd.

 

“Hvad sker der?” spørger jeg med bekymret stemme. At se ham med tårer i øjnene, gør ondt i mit hjerte. Det føles, som om det knuses i flere stykker. Jeg kan ikke lide, at se Justin ked af det. Justin smiler kort, og begynder at læne sig frem mod mig. Vores øjne mødes, og mit hjerte begynder at banke hurtigere. Varmen i mine kinder stiger. Sommerfuglene føler for at lette i min mave. Ellers burde jeg sige hele zoologisk have? Sådan føltes det i hvert fald.

 

Solen er allerede gået ned. Jeg kan intet se. Jeg nyder bare dette sekund med Justin. Hans læber nærmere sig mine. Automatisk læner jeg mig frem, mens mit hjerte er ved at falde sammen. Jeg lukker langsomt mine øjne, og hans ånde strejfer mine læber. Fyrværkeriet begynder inde i mig, og smilet på mine læber, når kun lige at komme frem, inden Justin trækker sig væk fra mig, med tårer ned ad kinderne.

 

Vi står så tæt, at jeg kan mærke, når hans læber bevæger sig. Jeg har ventet på det her øjeblik i så lang tid, og nu er det så tæt på at ske. Men alligevel skal han ødelægge det, trække sig lige, når vi er ved at nå til vejs ende.  

 

“Undskyld Gabriella… Men.. men jeg kan ikke,” siger han med en grædefærdig stemme. Han kigger såret på mig. Jeg ryster på hovedet af ham. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Jeg er så knust lige nu. Han ved, hvor sårbar jeg er, så hvordan kan han nogensinde finde på at gå så langt med mig, hvis han alligevel ikke vil? Jeg griner af ham, vender mig om og går op på værelset, mens tårerne ellers bare får frit løb.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...