Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12208Visninger
AA

9. Kapitel 7 - 7 december

Jeg sukker hårdt og irriteret, fordi lyden af mit vækkeur rammer min øregang. Det er alt for tidligt om morgen, især når jeg næsten slet ikke har sovet. Jeg har været vågen næsten hele natten, fordi min hjerne ikke ville lukke ned. Mine tanker har været på min farfar, min mor og Justin.

 

Eftersom min farfar er indlagt, kører mine tanker mere og mere på min mor. Og specielt på min farmor, for hvordan vil hun nogensinde overleve, hvis farfar dør? Jeg kan simpelthen ikke klare flere dødsfald i mit liv lige nu. Alting går galt for mig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre uden Justin, for han er virkelig den eneste, som formår at få mit smil på læben frem.

 

Jeg ligger og tænker tilbage på Justin. Tænker tilbage på, hvordan det var at have armen om ham, mens jeg bare trækker mig længere og længere ind til hans brystkasse. Jeg nyder altid hvert et sekund med ham. Bare tanken om ham og hans nærvær, gør at jeg får smilet frem.

 

Men igen. Tårene presser på, hvordan kan jeg overhovedet tillade mig at være glad, når min farfar ligger på sygehuset og kæmper en kamp for livet. Hvordan kan jeg være så egoistisk, og kun tænke på mine egne behov? Jeg tager mig kort til hovedet. Tag dig sammen Gabriella.

 

“Gabriella, er du oppe?” jeg kan høre min fars stemme gennem døren, mens han banker på.

 

“Ja, ja det er jeg,” siger jeg.

 

“Kan jeg åbne?”

 

“Ja,” svarer jeg og min far åbner døren. Han kommer ind og sætter sig på sengen, hvor jeg ligger. Jeg sætter mig op, så der er mere plads til ham. Dynen trækker jeg mere ind til mig. Han kigger på mig og sender mig et svagt smil.

 

“Jeg har snakket med din lære,” starter min far ud. “Du tager i skole i dag, men bliver det for hårdt, kan du altid tage hjem,” siger han, og tager sin hånd op til mit hår, og stryger det. Jeg nikker og smiler kort til ham. Jeg slår mine arme om ham, og trækker ham hårdt ind til mig.

 

“Jeg elsker dig far,” siger jeg. Min far kysser mig i håret, mens han mumler: “jeg elsker også dig.” Jeg trækker mig fra min far og smiler svagt. Min far rejser sig op, og går ud ad mit værelse, så jeg kan gøre mig klar. Jeg sukker, og rejser mig op fra min dejlige seng og smutter hen til mit skab. Jeg åbner mit skab og kigger på min tøjbombe. Jeg tager min mørkeblå oversized hættetrøje ud og et par sorte bukser frem.

 

Mit hoved dunker. Jeg føler mig afkræftet, og kan slet ikke holde fokus lige nu. Tårerne er parat til at trille ned en efter en, men jeg vil ikke. Hvad har jeg dog og græde over? Jeg burde bare være taknemmelig lige nu.

 

Justin formår virkelig at få smilet frem på mine læber. Men alligevel er han også en grund til, jeg føler mig afkræftet. Jeg er bange for, at Justin betyder lidt for meget for mig i forhold til, hvad han nok føler for mig.

 

Jeg har ikke kendt ham ret mange dage, men den kemi vi har, gør noget ved mig, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har lyst til ham mere og mere. Jeg har lyst til at ligge og putte med ham hver dag. Lyst til at nusse hans hår, og bare være tæt på ham.

 

Normalt er jeg en person, som slet ikke kan magte det der nusseri. Jeg kan slet ikke klare, når folk er for tæt på mig. Og det med at sove to i samme seng, er i hvert fald slet ikke mig. Men lige netop med Justin, der er det præcis det, som jeg aller helst vil. Jeg vil elske og skulle være tæt på ham hver evige eneste dag.

 

Jeg burde virkelig passe på mine følelser lige nu. Justin vil jo sikkert intet med mig, så hvis jeg falder for ham, så bliver det virkelig et problem. Jeg ved, at kærlighed altid ender med et brag, så hvis jeg vil skåne mig selv for de besværlige udfordringer, så må jeg hellere droppe det hele nu. Jeg må lægge mine følelser på hylden, lade vær med at tilbringe for meget tid med Justin, og bare nyde resten af min tid med min farfar, inden han forlader jorden.

 

*

Jeg går ind ad døren til skolen. Jeg har valgt og lade mine følelser blive derhjemme, så jeg bare kan nyde denne dag bedst muligt. Jeg rynker brynene, da jeg kan se at folk kigger meget på mig, hvilket ikke er normalt. Normalt skænker ingen mig et blik, jeg er usynlig, og det er nok også det, jeg aller helst kan lide. Jeg ryster på hovedet af mig selv, og finder hurtigt Bella nede i vores klasse. Jeg sætter mig ved siden af hende, da vi heldigvis har pladser ved siden af hinanden. Jeg læner mig frem til hendes ene øre.

 

“Hvorfor kigger folk så mærkeligt på mig?” hvisker jeg til hende. Hun vender sig mod mig, og sender mig et kort smil, inden hun svarer: “Har du ikke set facebook? Eller twitter?” Jeg ryster på hovedet til hendes svar, og hun sender mig et kort smil, inden hun gør mine til, at jeg skal tjekke.

 

Jeg finder min mobil frem, og ser at der er sket en helvedes masse. Især mange er begyndt at følge mig. Jeg ser, at jeg er blevet tagget i mange opslag på twitter, både søde som onde. Bella tager min mobil ud af min hånd med et smil.

 

“Det er ikke ligefrem det, du skal se,” siger hun, hvilket får mig til at rynke mine bryn. “Dette er en af de ting, du skal se, der er en mere bagefter.” Bella rækker mig min mobil, og jeg tager imod den. Hun går ind under Justin profil, og finder det, som jeg skal se. Jeg laver store øjne, da jeg ser, at det er et billede af mig, der sover. Jeg ser faktisk sød ud, men bortset fra det.

@justinbieber:
Hun er så sød, både når hun er vågen, og når hun sover. @GabGab <3

 

Jeg smiler kort og ryster på hovedet af Justin. Han skrev endda et hjerte. Jeg prøver at holde mit smil inde, men det bliver større og større. Bella skubber kort til mig.

 

“Du skal da svare ham, skal du ikke?” spørger hun om, mens hun blinker til mig. Jeg nikker hurtigt, liker tweetet, og retweeter det med teksten: @GabGab: Det er faktisk et godt billede, personen der på ser ret sød og fredelig ud @justinbieber ;) <3

 

Jeg viser Bella det, og hun griner og ryster kort på hovedet af mig. Hun vælger dog, at trykke send for mig, så det er sendt, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Hun tager min mobil igen, mens hun siger: “Og så det næste.” Hun trykker frem og tilbage på min skærm og efter lidt tid, giver hun mig min mobil igen.

 

Jeg kigger på dem med store øjne, da jeg ser en masse nyhedsartikler. Jeg skynder mig at trykke ind på den for at læse, hvad der står. Mine øjne bliver større, da jeg ser, at der er et billede af Justin og jeg, der holder i hånden på vej ind til hospitalet, mens jeg har tårer ned af kinderne. Men det der fanger mig mest er overskriften: Gravid eller noget familie, der er syg? Og hvem er denne pige?

 

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal svare, så derfor kigger jeg bare måbende på billedet og overskriften. Jeg vender mit hoved hen til Bella - stadigvæk med åben mund. Bella smiler til mig, og ryster på hovedet af mig, mens hun siger: “Luk munden, der er fluer.” Jeg lukker munden, som hun siger, og kigger stadigvæk på hende med et mærkeligt blik i øjet.

 

“Derfor kigger folk sådan på dig,” siger Bella med en blød stemme. Jeg nikker bare og ved slet ikke, hvad jeg skal gøre eller sige. Min mobil vibrerer, og jeg kigger ned på den, og ser Justin har svaret på twitter. Jeg smutter ind på twitter for at se, hvad han har svaret mig.

 

@justinbieber:
Hun er en fantastiske pige, og jeg tror, du vil elske hende @GabGab ;) <3

Jeg griner kort, og viser Bella, hvad han har svaret. Hun smiler kort til mig, og begynder så at grine.

 

@GabGab:

Det vil, jeg gerne tro på @justinbieber ;) <3

 

Jeg viser Bella det for at se, om jeg godt kan sende det. Hun vælger dog ikke at sige noget, men trykker bare send for mig.

 

*

Da jeg endelig kan smide mig i min seng derhjemme, er jeg lykkelig. Det har været en hård og udmattet dag. Alle på skolen kigger på mig, som om jeg er et spøgelse, hvilket er meget ubehageligt. Jeg vil tusinde gange hellere, at de kommer og spørger mig, om hvad de vil spørge mig om. Men jaja, det må de jo selv om, de skal bare tænke over, hvis det var omvendt ville de måske også synes, det var ubehageligt. Eller nogle kun. De populære ville sikkert elske det, men det gør jeg ikke, og sådan er det bare. Justin og jeg har skrevet frem og tilbage i dag, hvilket har været dejligt og afslappende.

 

Min far og jeg var henne og besøge min farfar. Han har ikke fået det bedre, og de frygter at dette bliver hans sidste jul. Da jeg fik det af vide, brød jeg sammen, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det er bare så hårdt. Jeg har ikke fortalt Bella det endnu. Heller ikke Justin. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle dem det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...