Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12103Visninger
AA

7. Kapitel 5 - 5 december

Bella og jeg har næsten lige smidt os i sengen efter en lang og udmattet dag på gymnasiet. En lang dag vil jeg sige. Eller ikke så lang som den kunne være, men det var hårdt. Jeg kan høre døren blive åbnet, og jeg sukker. Bella og jeg rejser os op for at gå ud i gangen til min far og Justin. Justin er inviteret indenfor og står overfor min far. Justin får øje på os og smiler til os. Han undskylder overfor min far, mens min far bare smiler og nikker. Wow, det er nyt. Måske min far faktisk kan lide ham? Men hvad er der ikke at kunne lide?

 

“Hej piger,” siger Justin med et kæmpe smil, og trækker os begge ind til et kram. Selvfølgelig ikke på samme tid, men efter hinanden. Bella og jeg får sagt hej. Min far kommer hen til mig og lægger en hånd på min skulder.

 

“Husk at passe på dem,” siger min far med et smil på læberne. Justin giver min far et smil.

 

“Selvfølgelig,” siger Justin med et smil. Min far og Justin giver hinanden hånden.

 

“I må have det hyggeligt, husk ikke at komme for sent hjem, I skal i skole imorgen,” det første siger min far til os alle sammen, men det sidste er henvendt til Bella og jeg. Jeg nikker og giver min far et kys på kinden.

“Selvfølgelig far.” Bella og jeg får sko på, og vi tager vores jakke over vores arme.

 

“Vi ses far,” siger jeg med et smil. Han smiler igen, mens Justin, Bella og jeg går ud ad døren. Ude på fortovet holder der den flotteste bil, jeg længe har set. Jeg kigger op mod himlen, hvor hvide snefnug falder stille og roligt ned fra himlen. Et kort smil rammer mine læber. Vi kommer hen til bilen, og Justin går hen til førersædet. Jeg kigger hen på Bella, som skubber mig hen til det andet sæde foran. Jeg kigger på hende, og hun nikker bare. Hun sender mig et stort smil. Jeg griner og ryster på hovedet af hende, hvor jeg derefter åbner døren og sætter mig ind. Bella sætter sig også ind - bare bag i. Sjovt nok. Justin starter bilen med et smil, og kigger først på mig og derefter på Bella.

 

“Hvordan har I det?”

 

Jeg kigger hen på Bella. Hun ved, jeg ikke har det alt for godt lige nu, så hun ved, jeg er lige ved at bryde sammen, da han spørg mig. Bella kigger hen mod Justin, hun nikker og smiler. ‘’Jeg har det meget godt for tiden’’, hun smiler endnu større og kigger hen på mig, som en hentydning til jeg skal sige noget.

 

Justin bevæger langsomt blikket hen mod mig. Jeg mærker langsomt, hvordan tårerne presser på, og hvordan mine hænder føles klamme og svedige. Jeg kigger langsomt ned ad mig selv, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal håndterer denne situation.

 

‘’Hey girl, hvad sker der? Hvorfor siger du ikke noget’’, han lader sin hånd ramme mit lår, og kigger skiftevisende på mig og på vejen. ‘’Jeg øh… jeg har..’’, jeg kan ikke få ordene sagt. Det er som om, jeg kæmper for meget med at holde tårerne tilbage. Jeg kigger ud ad vinduet, mens han hånd langsomt nusser mit lår frem og tilbage.

 

Jeg tager en dyb indånding. Nu skal den bare have hele armen. Jeg tager mig sammen nu, og fortælle hvordan jeg har det og sådan. Jeg kigger hen mod ham, giver ham et kort smil og begynder så at forklare.

 

‘’Jeg har faktisk haft en rigtigt god periode lige her på det sidste. Men for bare en uge siden, der stod jeg klar til at tage mit eget liv. Jeg mistede min mor for to år siden, hvilket var et kæmpe tab for mig. Men jeg er kommet ind i en god periode, og specielt efter jeg ligesom har set dig, mødt dig og sådan. Du har gjort en kæmpe forskel’’, jeg kigger langsomt hen på Bella. Mit ansigt koger helt, og hvis jeg ikke tager helt fejl, så er jeg tomatrød i hovedet haha.

 

Jeg kigger kort hen på Justin. Hans blik går mig utilpas. Han sidder med åben mund, og ligner en, der ikke ved hvad han skal sige. ‘’Åh Gabriella, jeg er glad for, jeg er kommet ind i dit liv. Du fortjener det bedste, når du har sådan et stort hjerte’’, han klapper mig kort på låret og smiler forsigtigt til mig.

 

Jeg mærker langsomt mine kinder blusser endnu mere op. Jeg kan sagtens mærke mit smil, som sidder helt oppe ved ørerne. Justin holder blikket på vejen, så han ikke kører galt, hvilket jeg er meget taknemlig for. Det er jeg sikker på Bella også er.

 

Min hånd fører jeg hen til radioen, og tænder den. Musikken strømmer ud af radioen, og et stort smil findes på mine læber. Justins sang ‘life is worth Living’ kører i radioen. En af mine yndlingssange. Jeg vender mit hoved mod Justin, og ser at han sidder med et kæmpe smil på læberne.

 

“Dette er faktisk min yndlingssang eller en af dem,” siger jeg uden egentlig at tænke over, hvad jeg siger, før det er for sent. Hvis man ikke troede smilet på hans læber kunne blive større, tog man fejl, for det blev det i det sekund, ordene forlod mine læber.

 

“Den er også god, jeg elsker den, er der andre du kan lide?” siger Justin.
 

“Ja jeg er også helt vild med Believe, Be alright og One Less Lonely Girl,” det sidste siger jeg, mens jeg bliver helt rød i hovedet. Jeg ligner sikkert en tomat. Justin griner og smiler til mig. “Jeg er også helt vildt med One Less Lonely Girl nu,” siger Justin. Han vender sit hoved mod mig, mens han blinker til mig. Hvis muligt bliver jeg mere rød i hovedet.

 

“Hvad er din yndlingssang Bella?” Justins blik flyver op i bakspejlet så han kan se hende. Han vender dog hurtigt blikket mod vejen igen.

 

“Det er svært bare, at vælge en. Jeg kan lide alle dine sange, men hvis jeg skal vælge, er det nok Purpose. Det er svært, men det er nok den,” siger Bella med et smil. Justin kigger hurtigt op i bakspejlet og sender Bella et smil.

 

“Den elsker jeg også,” siger Justin. Justin drejer til venstre, og kører ind og holder på en parkeringsplads.

 

“Så er vi her. Jeg tænkte det her sted var bedre en starbucks” Justin slukker bilen, og vi alle tre stiger ud af bilen. Det er en lille cafe - et hyggeligt sted. Der er ikke så mange mennesker, men det er nok fordi, den ligger helt i udkanten af København. Vi bevæger os alle tre derind, og varmen der er derinde er fantastisk. Vi bevæger os hen til et lille bord i hjørnet.

 

“Hvad skal I have?” Spørger Justin om.

 

“Bare en varm Kakao,” siger jeg smilende til ham. Jeg vender mit hoved hen mod Bella. “Det samme,” siger hun med et smil. Justin nikker og går op til kassen, mens Bella og jeg placere os i den ene af sofaerne, der er rundt om bordet. Justin kommer hurtigt tilbage med vores drikke, og stiller dem foran os. Han sætter sig ned i sofaen overfor os med hans drikkelse. Jeg tager min kakao, og fører den op til min mund. Min mund lukkes om kruset, og jeg tager en lille tår, da den er meget varm.

 

“Hvornår tager du fra Danmark igen?” Spørger jeg nysgerrigt om. Han glemmer sikkert alt om mig, når han er taget afsted igen. Jeg er jo ikke værd at huske på.

 

“D. 20 først. Der er ingen, der ved det. Jeg elsker bare Danmark, det sådan et lille land, men rigtig hyggeligt. Desuden er fansene her heller ikke helt så sindssyge som i andre lande, og jeg har en grund til at blive.” Jeg smiler af det, han siger, selvom min nysgerrige side kommer frem.

 

“Danmark er også skøn, kold men skøn. Hvad er din grund til at blive?” Spørger jeg, mens jeg fører koppen op til min mund. Justin smiler stort til os begge.

 

“Jer. Jeg vil gerne lærer jer bedre at kende, I virker søde og så er i afslappende. I virker helt nede på jorden, selvom jeg er jeres idol, behandler I mig som et almindeligt menneske, og det elsker jeg.”

 

“Du er også et menneske, du skal ikke behandles som et dyr i et bur,” siger Bella med et smil.

 

“Og det er jeg så glad for,” siger Justin og sender Bella et smil, som når hans øjnene. Det er sjældent, man ser det fra Justin her for tiden, og det er skønt at se.

 

“Jeg kan godt lide, når dit smil når dine øjne,” siger jeg, før jeg når at stoppe mig selv. Bella og Justin begynder begge at grine, selvom det egentlig ikke er sjovt.

 

“Det kan jeg også,” siger Justin, mens vi har øjenkontakt. Mine kinder bliver røde, hvilket Justin selvfølgelig opdager.

 

“Jeg elsker, når du rødmer.” Justin vælger lige at afslutte sætningen med at blinke med det ene øje, så jeg bliver mere rød i hovedet. Min mobil giver en lyd fra sig, hvilket får mig til at rynke brynene. Hvem vil mig noget? Jeg undskylder hurtigt og finder min mobil frem. Jeg får en stor klump i halsen, da jeg ser beskeden.

 

Fra: Far

Hej skat. Undskyld jeg afbryder, men dette er vigtigt. Vil du spørge Justin, om han kan kører dig hjem? Din farfar er blevet indlagt med nyresvigt.

 

Jeg kan mærke tårerne baner sig vejen frem til min øjenkrog. Et slag i brystet rammer mig, og jeg ved ikke længere, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg kigger chokeret ned på min mobil og forstår ikke, hvad der foregår. Det kan ikke være sandt, det er en drøm, det er ikke virkeligt. Men det er det, det er virkeligt, det sker virkeligt.

 

“Gabriella?” det er som om at stemmen bare kommer ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg registrerer ikke noget. Min hals snører sig sammen, og snart falder tårerne ud af min øjenkrog, selvom jeg kæmper for at lade dem blive. Jeg åbner munden og prøver at få ord ud, men jeg kan ikke. Jeg sidder bare helt stille, uden at kunne sige noget uden at kunne gøre noget. Det er et mareridt. Det skulle ikke være sket. Han skal ikke have det, han er noget af det, jeg har mest kært.

 

“Gabriella,” stemmen er hårdere denne gang, men det hjælper ikke. Mit blik er rettet mod mobilen i min hånd. Mine øjne bliver ved med at læse beskeden, som om jeg håber, at jeg har læst forkert. Eller jeg ved, at det er, det jeg håber, men beskeden ændrer sig aldrig. Min mobil bliver lige pludseligt taget ud af min hånd - af hvem ved jeg ikke. Jeg lader min arm falder ned på bordet og kigger ned. Du må ikke græde, du må ikke græde.

 

“Justin,” jeg hører Bella fra min side. Hun siger noget mere, men jeg registrerer ikke noget. Alt omkring mig virker så langt væk. Et par arme hjælper mig op og stå, men jeg kan ikke rigtigt se noget gennem mine fugtige øjne. Personen hjælper mig ud gennem døren og hen til bilen. Vi kommer hen til bilen, og personen hjælper mig ind at sidde.

 

“Gabriella, Bella ringer til din far i bilen, okay?” siger Justin, så jeg ved, det er ham, der hjælper mig. Jeg nikker stille og synker den klump, jeg har min hals.

 

“Jeg spænder dig lige fast, Gabriella,” siger Justin, hvor han derefter spænder mig fast. Han kysser mig i håret, og mumler at det hele nok skal gå. Han lukker døren efter sig, og først der begynder tårerne at trille ned af mine kinder, som om det først er gået op for mig nu, hvad der er sket. Min farfar. På sygehuset. Nyresvigt. De tre ord kører rundt i mit hoved. Tårerne triller om kamp ned af mine kinder, og jeg gør ikke noget for at stoppe dem.

 

Men hvad skal jeg gøre? Tørrer jeg dem væk, kommer der alligevel nye, så hvad nytter det? Døren bag mig og døren ved siden af mig bliver åbnet, hvilket betyder at Bella og Justin er ved at sætte sig ind. Dørene bliver lukket, seler bliver spændt og motoren bliver startet. Bilen kører ud på vejen.

 

Jeg vender mit blik imod vinduet og ser ud på regnen, som kommer ned fra himlen. Den minder om mit humør. Grå, trist og tårer. Dagen startede lidt midt i det hele, vi tog hen på cafeen, den blev endnu bedre, og så skete det her, som ødelagde min dag. Ødelagde mit humør. Min farfar kan ikke være syg, det må han ikke. Hvor meget kan jeg holde til mere?

 

Vi kommer ind i vores indkørsel. Justin bærer mig op i seng. Jeg lader, som om jeg sover, da jeg ikke magter noget. Tårerne triller bare langsomt ned ad mine kinder, mens mine øjne er lukket. Han lægger mig i seng, og siger godnat til både Bella og jeg.

 

Bella har allerede lagt sig til rette ved hendes madras. Jeg mærker en krympe sig ind under dynen med mig. Jeg åbner langsomt mine øjne, og ser det er Justin. Jeg lukker dem bare igen med et lille smil på læben.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...