Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12246Visninger
AA

24. Kapitel 22 - 22 december

Jeg vender mig om i min seng og sukker hårdt. Jeg vil ikke op nu, men det er som om min krop har fået ondt af at ligge så langt ned. Jeg rækker ud efter min mobil, og låser den op. Jeg smutter ind på Bellas nummer og trykker på opkald. Mobilen fører jeg op til mit øre, og de velkendte dyd lyde er til at høre. Jeg skal til at ligge på, da Bella tager den.

 

“Hej Gab, hva så?” spørger Bella med meget energi. Hun må have været oppe længe, siden hun kan lyde så frisk.

 

“Jamen hej Bella,” griner jeg. Bella griner også, men jeg fortsætter hurtigt. “Jeg tænkte på, om vi skal juleshoppe i dag? Jeg mangler at købe gaver til min familie,” siger jeg. Bella griner af mig, da det er så typisk, at jeg først køber i sidste øjeblik.

 

“Det er typisk dig, men det kan vi godt, er over ved dig om 1 time,” siger Bella. Vi aftaler det hurtigt, og vi lægger på igen. Jeg skubber dynen til side, og sætter mig op. Mine fødder rammer mit gulv, og jeg rejser mig op. Jeg smutter hen til mit klædeskab og åbner endnu engang ind til min tøj bombe. Jeg burde virkelig snart se at få det ordnet, men jeg magter bare ikke. Det er mit problem. Et par sorte bukser bliver rykket ud sammen med en mørkegrøn trøje med v-udskæring. Jeg lukker skabet, og åbner skuffen nedenunder for at tage noget undertøj og et par strømper. Jeg lukker skufferne igen, og tøffer ud på badeværelset for at få et dejligt varmt bad.

 

*

“Vi skal ind i den butik,” siger Bella begrejset. Jeg griner af hende, og følger med hende der ind. Jeg har fået købt gave til min farfar, som stadigvæk ligger på hospitalet, og et par gaver til resten af min familie. Jeg mangler bare en gave til min far. Bella går og kigger lidt på nogle forskellige kjoler. Hun køber altid en ny kjole til juleaften hvert år. Hun mener ikke, at man kan have en kjole på juleaften, som man allerede har haft på. Jeg forstår dog ikke rigtigt den logik, men sådan er Bella, og det har jeg lært at leve med.

 

Bella trækker en lys rosa kjole ud med korte ærmer. Overdelen er med blonder, hvor underdelen er i trikotage. Den har en V-udskæring med broderede kanter. Den er virkelig flot. Bella griner af mig, og åbner munden for at spørge, om den er flot. Jeg nikker hurtigt, og skubber hende hen til prøverummet, fordi jeg gerne vil se den på hende. Hun gør dog, som jeg hentyder, og da vi kommer hen til prøverummet, giver hun mig hendes poser. Jeg tager imod dem, imens hun lukker for forhænget til prøverummet. Jeg sætter mig på den bløde sofa, som står herude til dem, som venter på de dem, der prøver tøj.

 

Bella kommer ud, og jeg taber min kæbe. Ikke bogstavelig talt, men hun ligner en million. Wow. Jeg stirrer på hende, da jeg virkelig ikke kan tage øjnene fra hende. Hun griner nervøst, og piller lidt ved sit hår.

 

“Du skal altså købe den kjole,” siger jeg med en meget seriøst stemme. Bella drejer rundt, og den sidder som syet på hende. Hun studerer sig i spejlet, og smiler så stort. “Det bliver denne,” siger hun, inden hun går ind for at skifte til det tøj, hun havde på før. Hun kommer ud kort efter med kjolen og smutter op for at betale. Da hun har betalt, får hun den i en pose og tager resten af hendes poser. Vi smutter ud af butikken for at gå videre på vores jagt.

 

Der er fyldt med mennesker, som ligesom mig shopper i sidste øjeblik. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gør det, men det er noget, jeg altid har gjort. Jeg siger hvert år, at jeg skal huske, at gøre det før sidste øjeblik, men det ender altid med, at det bliver i sidste øjeblik alligevel. Det er altid mit nytårsforsæt, men ja det bliver ikke til noget. Jeg laver det hvert år, selvom jeg ved, at jeg ikke holder det.

 

*

Da vi endelig er færdig, som også tog rimelig mange timer, bevæger vi os ud af butikkerne. Bella er 18 og har kørekort, derfor har vi lånt hendes forældre bil i dag. Det er meget nemmere end, hvis vi skulle ringe, når vi er færdige. Vi kommer hen til døren ud til det kolde vejr igen, men Bella stopper hurtigt op, hvilket gør, at jeg selvfølgelig også hurtigt stopper op. Jeg vender mit hoved mod hende, og kigger forvirret på hende, mens jeg spørger: “Hvorfor stopper du?”

 

“Kig ud,” siger Bella og peger ud. Da jeg ser, hvorfor hun er stoppet, får jeg en klump i maven. Der står mange journalister derude, og vi ved begge, at de venter på mig, så de kan få skrevet en god historie om pigen, der har været meget sammen med Justin, og som han poster billeder af. Jeg burde have forventet, at det her ville ske, men jeg havde nu håbet på, at jeg kunne få lidt mere fred endnu. Det kan jeg så åbenbart ikke.

 

Jeg trækker vejret dybt ind. Vi skal ud på en eller anden måde, og de bliver stående der, indtil vi kommer ud, og de får, hvad de vil have. Jeg vil bare ikke give dem det. Jeg vender mig om mod Bella og smiler svagt til hende.

 

“Vi skal ud på en eller anden måde, og de går ikke bare væk. Vi skal holde sammen, mens vi går ud mod bilen,” siger jeg. Bella nikker og smiler støttende til mig. Vi tager vores arme ind i hinanden. Jeg tager en dyb indånding og sammen går vi ud af udgangen. Journalisterne ser hurtigt, at det er mig, og de går i gang med deres spørgsmål. Det er svært, at høre nogle af dem, da de råber i munden på hinanden. Bella og jeg kæmper os igennem, selvom det er meget svært, da de blokerer vejen frem til bilen. Vi skubber os lidt frem, men da de ikke flytter sig, springer bomben, der tikker inden i mig.

 

“Stop så! Jeg vil ikke svare på nogle af jeres spørgsmål omkring Justin. Tænk at I kan få jer til at ødelægge en helt almindelig piges privatliv, I burde skamme jer,” siger jeg meget højt og hårdt. De kigger alle chokeret på mig, og jeg trækker Bella med mig.


Vi kommer endelig hen til bilen. Vi får sat os ind og Bella kører væk fra journalisterne, som råber efter os. Jeg sukker lettet, da Bella drejer ud af parkeringspladsen og kører mod mit hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...