Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12104Visninger
AA

22. Kapitel 20 - 20 december

Jeg strækker mig så lang, jeg er, og et gab forlader min mund. Jeg samler mig igen, og lægger mig godt til rette i min seng. Min far har sagt, at jeg skal blive hjemme fra skole i dag, så jeg gav Bella besked. Jeg ved ikke, hvad der sker, men han sagde, det var vigtigt. Ikke at jeg klager, det bliver godt med en fridag. Så jeg kan sove ud, hvilket jeg ikke rigtigt fik gjort i weekenden. Det er nu heller ikke fordi, jeg har sovet forfærdeligt meget i nat, men søvn har jeg fået. Måske en lidt urolig en, men det er trods alt noget søvn.

 

Jeg trækker dynen godt omkring mig, da jeg virkelig ikke vil stå op endnu. Jeg vil bare nyde min fridag i sengen. Men igen vi skal noget vigtigt. Jeg ved ikke helt hvornår, men min far vækker mig nok inden. Det håber jeg i hvert fald, men indtil da vil jeg bare ligge her i sengen og slappe af. Det er noget, jeg trænger til.

 

Mine øjne er lukket, og jeg nyder varmen fra min dyne, samt stilheden der er på mit værelse. Det er noget, jeg har haft brug for længe, men som jeg ikke rigtigt har haft tid til. Der har været så mange ting her i julen. Både gode såvel som dårlige. Jeg ved bare ikke helt, om de gode vejer op med de dårlige. Jeg ved ikke, om de dårlige fylder mere end de gode ting. Det gør de nok, når jeg hurtigste kan komme i tanke om flere dårlige ting end gode ting. Det har været en anderledes jul, end hvad jeg havde forestillet mig.

 

Jeg vender mig om på min højre side, mens endnu et gab forlader min mund. Jeg trækker endnu engang dynen godt omkring mig, og lægger mig til rette igen. Mine øjne er stadigvæk lukket. Underligt nok føler jeg mig rolig lige nu. Jeg føler mig godt tilpas, som jeg ligger her i min seng, pakket godt ind i min dyne. Jeg føler mig på en eller anden måde tryg, som om at dynen og sengen beskytter mig. Som om at, hvis jeg rejser mig op fra min seng og dyne, kommer alt det onde.

 

Et par bank på min dør afbryder mine tanker. Et lydløst suk kommer ud af mine læber, og jeg mumler et ‘’kom ind’’. Jeg ved ikke, om min far kan høre det, men det tror jeg, han kan, da han åbner døren kort tid efter. Jeg åbner mine øjne og kigger hen på min far, som sender mig et smil. Et kort smil bliver sendt tilbage til ham. Jeg magter ikke rigtigt det store smil lige nu. Jeg er træt og udmattet. Jeg vil bare gerne ligge her i min seng hele dagen. Min far kommer hen til min seng, og sætter sig ned på kanten.

 

“Godmorgen,” siger han. Jeg mumler svagt et godmorgen igen, og sender ham endnu et smil. “Det vigtige vi skal er om 2 timer, så du skal til at gøre dig klar. Det er lidt ligemeget, hvad tøj du tager på,” siger min far. Jeg nikker til hans ord og gaber. Han griner af mig og ryster på hovedet af mig. Han rejser sig op og går hen til døren. Han vender sig dog om, inden han går ud og siger: “Kom så ud af sengen, og gør dig klar Gab.”

 

Døren bliver lukket, og jeg slår dynen væk fra min krop. Kuldegysningerne kommer frem, og viser hårene, jeg har på mine arme. Jeg sætter mig op, og strækker mig, så endnu et gab forlader min mund. Jeg rejser mig op og tøffer hen til mit tøjskab. Jeg åbner det og kigger længe i det. Okay hvad skal jeg have på?

 

Jeg ender mig, at rykke en mørkeblå langærmet bluse ud med rund udskæring. På ryggen er der en knap oppe ved nakken. Når man spænder knappen er der et lille hul på ryggen. Jeg finder et par sorte højtaljede bukser, og trækker dem ud af skabet. Jeg lukker skabet og finder undertøj og strømper i skufferne nedenunder. Jeg tøffer derefter ud på badeværelset, og lukker og låser døren efter mig. Det bliver dejligt med et lang bad.

 

*

Jeg sukker lettet, da jeg endelig er færdig med min makeup. Jeg tager håndklædet ud af mit hår, og smider det i min vasketøjskurv. Jeg finder min føntørrer frem, og begynder at tørre mit hår. Jeg har besluttet mig, at det skal være med mine naturlige krøller. Jeg slutter føntørren og lægger den på plads. Jeg går hen til mit efterhånden ødelagt spejl og smiler kort af synet. Jeg nikker på hovedet, da alt sidder som det skal. Der bliver banket på min dør, og min far stikker hovedet ned.

 

“Kom ned i stuen nu,” siger han med et smil, men en alvorlig stemme. Jeg nikker til ham og smiler. Min far smutter, men lader døren stå åben. Jeg rejser mig op og går nedenunder. Jeg kan høre nogle stemmer inde fra stuen af, og jeg rynker mine bryn. For hvem skulle min far dog snakke med?

 

Jeg smutter ind i stuen, og min kæbe falder næsten til jorden, da jeg ser, hvem han snakker med. Jeg kigger fra min far og til Justin. Sådan fortsætter jeg i noget tid. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre eller sige. Er det det vigtige, der gjorde, at jeg skulle blive hjemme? Jeg samler min mund igen, da jeg sikkert ser pisse dum ud. Men hvad fanden skal jeg gøre? Justin jeg har haft sex med, står midt inde i min stue. Justin som havde sex med mig, og som så skriver, at jeg ikke er hans type. Justin som skal forlade Danmark i dag.

 

Jeg kommer hurtigt til mig selv igen, og skynder mig ud af stuen og ind på mit værelse. Selvom jeg kan høre, Justin og min far kalder på mig, stopper jeg ikke. Jeg smækker døren i, men hører ikke et brag fra døren, men derimod en der ømmer sig. Jeg sukker hårdt og vender mig om, så jeg står ansigt til ansigt med Justin. Han åbner døren, og lukker den efter sig. Jeg lægger armene over kors, og kigger på ham med øjne, der kunne dræbe.

 

Jeg bryder fuldstændig sammen. At se ham stå der, gør bare at alle følelserne kommer tilbage til mig med et slag. Jeg vender med ryggen til ham endnu engang. Jeg tager min hænder op foran mit ansigt og begynder at hulke. Jeg kan ikke holde dem tilbage, lige meget hvor meget jeg prøver. Han skal ikke se, hvor knust jeg er.

 

Et par arme bliver svunget om mig, og jeg føler mig med det samme tryg. Han fjerner mine hænder, og lader dem hænger langs min krop. Han løfter mit ansigt op, så jeg møder hans blik. Han kysser mig på panden, trækker mig helt ind til ham. Sådan står vi i noget tid. Jeg har aldrig følt mig så tryg før. Jeg nyder hvert et sekund lige nu.

 

Men langsomt går det op for mig, hvad den dreng har gjort ved mig. Jeg bliver en anelse sur, træder et skridt tilbage, og skubber ham blidt væk. Han kigger forvirret på mig. “Hvad vil du?” spørger jeg lige ud. Han sukker frustreret, og tager sin hånd op, for at køre den igennem sit hår. “Gab hør her-” “Du skal ikke kalde mig Gab!” råber jeg af ham. Mine øjne skyder sikkert lyn. Vreden pumper inden i mig. Hvad har den dreng gang i?

 

“Gabriella vil du ikke nok sætte dig ned på din seng?” spørger Justin om, mens han sender mig hundeøjne. Jeg kigger bare dumt på ham. “Please?” Jeg sukker og vælger, at gøre som han beder mig om imod min vilje. Jeg har stadigvæk armene over kors, mens jeg kigger indtrængende på ham. Justin sætter sig ved siden af mig, ret tæt faktisk. Jeg kigger surt på ham, og flytter mig lidt væk fra ham. Han sukker.

 

“Gab.. Jeg mener Gabriella, hør lige på mig,” ber Justin om. Jeg ved ikke, om jeg skal, men jeg vil gerne vide, hvad han har at sige. “Hvis det er noget, du allerede har fortalt mig, er døren der,” svarer jeg ham og peger på døren. Han ryster på hovedet og siger: “Det her har jeg ikke sagt før, noget af det måske, men meget af det har jeg ikke sagt,” siger han. Jeg nikker derfor som tegn til, at han skal begynde at snakke, Han husker dog trods alt, at han heller ikke skal kalde mig Gab. Han ændrer det i hvert fald hurtigt til Gabriella.

 

“Gabriella, jeg har løjet over for dig,” starter han ud. Jeg åbner munden, for at råbe af ham, men han stopper mig hurtigt, ved at lægge en hånd over min mund, så han er sikker på, jeg ikke afbryder ham. Da han er sikker på, at jeg ikke vil sige noget, flytter han sin hånd igen. Også selvom jeg sendte ham onde øjne, imens han holder sin hånd for min mund. Jeg burde have slikket på hans tunge. Hvorfor gjorde jeg ikke det?

 

‘’Jeg elsker dig..’’, jeg åbner hurtigt munden, i det jeg skal til at skælde ham ud. Han skal ikke sidde og fortælle mig nu, at han elsker mig, når han for ikke ret mange dage, kneppede mig, hvor han derefter fortalte det hele var en fejl. Vreden slår hurtigt op i mig, men jeg bliver endnu engang afbrudt af hans forbandede hænder.

 

‘’Jeg mener det virkelig. Det har været så hårdt for mig her på det sidste, specielt fordi du har taget så meget afstand til mig, men også alt det med Selena. Jeg ved, at du sulter dig selv. Jeg ved, at du cutter. Jeg ved, at du har trænet meget på det sidste, og det værste jeg ved, er at det hele i bund og grund er min skyld, fordi jeg har behandlet dig som lort. Jeg vil beskytte dig, netop pga medierne. Du kan jo bare se alt det lort, de allerede har skrevet om dig, netop fordi vi er blevet set sammen. At jeg så lagde det billede ud med Selena, gjorde det helt klart ikke bedre, det er jeg udemærket godt klar over. Men jeg var så såret over, du bare sådan kunne lade mig være. Det skulle være mig, som opførte sig ligeglad med den afstand, du tog fra mig, men det endte med at være mig, som blev såret i sidste ende. Jeg siger ikke, det er din skyld, for det er det helt klart ikke. Men jeg vil bare beskytte dig, og derfor kan vi to bare ikke være sammen lige nu.’’

 

Jeg er mundlam. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare ham, Det er en ret stor mundfuld, han lige har smidt i hovedet på mig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, så derfor beslutter jeg mig for at kigge ned i mine hænder, som jeg har lagt i mit skød.

 

“Gabriella, please svar,” ber han om. Jeg åbner munden, men der kommer ikke noget ud. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige eller gøre. Han har lige sagt, han elsker mig, og så siger han, at det ikke kan være os to. Bare fordi han vil beskytte mig? Jeg vender mit hoved mod ham, og kigger på ham.

 

“Justin, hør her. Du skal ikke beskytte mig, det kan jeg udmærket godt selv, at du ved det. Jeg er ikke et lille barn på 5 år længere. Jeg er faktisk en voksen kvinde, så du skal ikke tage nogle beslutninger for mig. Du ved, jeg elsker dig. Men dette her sårer mig,” vælger jeg at svare, inden jeg når at tænke mig mere om. Jeg sukker hårdt, og tager frustreret mine hænder op til mit hoved. De når dog ikke at være der ret længe, før Justin fjerner dem, og tvinger mig til at kigge på ham.

 

“Det ved jeg godt, du kan. Men medierne kan være ret hårde. Meget. Det der står nu er ikke en gang slemt i forhold til, hvis vi begynder at date og endda bliver kærester. Twitter er heller ikke slemt endnu. Jeg ved bare ikke, om du kan klare det - eller retter sagt, om vi kan klare det. Jeg kan se, hvor ødelagt du er. Men jeg vil virkelig gerne beholde vores venskab,” siger han, mens han kigger på mig. Hans øjne begynder at blive våde, og nogle tårer triller lige så stille ned ad hans kinder. Jeg tager mine hænder op til hans hoved, og tørrer hans tårer.

 

“Justin jeg vil gerne være venner, men jeg kan ikke klare det pt. Mine følelser for dig er virkelig store. Du sårer mig ved det mindste, også selvom det ikke er meningen. Bare fordi du skriver okay, eller ikke lige svare mig med det samme, er jeg allerede såret, fordi jeg er så bange for at være ligegyldig for dig. Men please ikke græd, det gør ondt i mit hjerte at se på.” Justin smiler, og trækker mig ind til sig i et kram. Jeg begynder stille at grine, og det gør han også. Han trækker sig fra mig, og smiler til mig.

 

“Men Gab… jeg vil ikke miste dig forfanden.” siger han. Jeg smiler til ham og siger: “Selvfølgelig vil jeg heller ikke miste dig, men som det ser ud lige nu, kan jeg ikke være venner med dig. Jeg blive nødt til at holde afstand i noget tid, før jeg ligesom kan få mine følelser på plads først.” Jeg kigger på ham, men mit blik lander på hans læber. Jeg skynder mig at kigge væk fra hans dejlige læber, inden trangen bliver for stor. Jeg har virkelig lyst til at kysse ham, bare en sidste gang. For chancen for, at hans læber rører mine igen er nul.


‘’Please, kys mig den sidste gang..’’, jeg kigger ned i mine hænder, og jeg mærker hurtigt, hvordan mine tårer begynder at placerer øjenkrogen. Han lægger sin hånd på min kæbe, læner sig frem mod mig, og langsomt mærker jeg hans ånde. Vores læber mødes, og alt springer i luften inden i mig. Jeg smiler i kysset, og det samme gør Justin. Vores læber passer perfekte sammen, men dette er sidste gang de rører hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...