Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12102Visninger
AA

4. Kapitel 2 - 2 december

Jeg vågner op med et ligeså stort smil, som jeg gik i seng med. Jeg strækker min ellers så korte krop ud, og rejser mig hurtigt fra sengen. Min far åbner langsomt døren. Han smiler forsigtigt til mig, og siger jeg gerne må blive hjemme fra skole, hvilket jeg selvfølgelig sætter stor pris på. Bella har også fået lov til at blive hjemme, så jeg venter bare på, at hun får rejst sin fede røv op og kommer herhen, så vi kan gøre os klar sammen.

 

Jeg gaber langsomt, og strækker mine arme op over hovedet. Jeg går hen mod mit skab. Min krop føles så træt og tung på samme tid, men alligevel kan jeg ikke beskrive mine følelser i kroppen. Jeg er både glad, nervøs, det er ret så nervepirrende. Hvad vil han overhovedet tænke om mig, hvordan er han i virkeligheden? Så mange følelser, så mange spørgsmål.

 

Jeg åbner langsomt mit skab, og er udmærket godt klar over, hvilket syn, der møder mig. Alligevel kommer der et suk gennem mine læber. Alt mit tøj er rodet sammen. Hver gang det bliver vasket, smider jeg det bare ind i skabet. Så snart jeg får styr på mit skab, går der højst en dag, så er det allerede tilbage til det gamle igen. Jeg ryster på hovedet tager et par sorte, stramme bukser ud og en grå trøje. Jeg finder noget matchende undertøj frem og et par sorte strømper, hvorefter jeg begiver mig ud mod badeværelse med min ret så dovne krop.

 

Jeg lægger mit tøj på toilettet, hvorefter jeg tøffer hen til skabet med håndklæder i. Jeg hænger det ene op på krogen, og det andet lægger jeg på skamlen ved siden af. Jeg tænder for det varme vand, og leder efter den rette temperatur, mens jeg træder ind, - selvfølgelig efter at jeg har taget mit nattøj af. Endnu et suk bevæger sig frit ud igennem mine læber. Det varme vand løber ned ad min krop, og giver mig endnu engang en beroligende følelse.

*

“Gab, er du klar?” jeg vender blikket mod Bella, da hun ligesom snakker til mig. Vi står i køen til at komme ind til meet and greet, og jeg kan virkelig ikke vente. Nerverne sidder ude på tøjet, og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal reagere. Alt er så vildt. Det er virkelig en drøm, som går i opfyldelse.

 

“Det føles stadig som en drøm Bels” jeg kigger hen mod hende, mens smilet på mine læber ikke kan fjernes. Varmen indenfor hjælper ikke på, at jeg i forvejen har det varmt. Pigerne foran os går ind, hvilket er ensbetydende med, at vi er de næste. Jeg retter på min grå trøje, fordi jeg er bange for, man kan se mine ar. Jeg tager en dyb indånding og prøver at slappe helt af.

 

“Det skal nok gå Gab” siger Bella, som om hun har læst mine tanker. Hun ved næsten altid, hvad jeg tænker, og jeg ved næsten altid, hvad hun tænker. Jeg kigger hen mod hende, giver hende et lille smil, og tager mig kort til min venstre arm. Mine ar begynder at klø, hvilket de altid gør, når jeg har det varmt og er nervøs. Bella tager min højre hånd væk, og tager sin hånd i min. Jeg smiler kort til hende, og tager endnu engang nogle dybe indåndinger for at puste langsomt ud.

 

“Så er det jer” siger manden, der står ved indgangen til Justin. Bella og jeg tager en dyb indånding, og går så ind. Der står han, der står selveste Justin.

“Hej piger” siger han med et smil. Vi kommer helt hen til ham, og han giver os begge et stort kram. Jeg kan virkelig ikke forstå, at jeg endelig møder Justin. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal reagere. Jeg har mest lyst til at skrige, men det ved jeg, Justin ikke kan lide, hvilket jeg udmærket godt forstår. Jeg smiler kort til ham, virker cool, og går så tættere hen mod ham.

 

“Hej Justin” får Bella og jeg fremstammet. Han griner bare svagt af os. Han giver os endnu et kram, da han sikkert kan se på os, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre af os selv. ’’Må vi godt få et billede med dig?’’ Bella kigger tiggende hen på ham. Han nikker bare, mens han griner svagt, og stiller sig hen mod os. Han lægger sin ene arm om min lænd, og den anden arm om Bellas lænd.  

 

Billedet bliver taget, og vi får da også hurtigt taget et billede med min mobil. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre i den her situation. Hvad skal man sige? Hvad skal man gøre? Hvad vil han tænke, hvis man gør det eller noget andet? Det her er virkelig som en drøm.

 

“Det her er virkelig en drøm, jeg har stadigvæk ikke fattet, at jeg står her”, det var egentlig ikke meningen, at Justin eller Bella skulle høre det, men det gjorde de altså. Justin og Bella griner bare af mig, hvilket gør at jeg føler mig pinlig berørt.

 

“Hvor er du sød, men det er ikke en drøm” siger Justin og smiler til mig. Jeg smiler selvfølgelig stort igen, hvis jeg overhovedet kan smile større, end jeg allerede gør.

 

“Ved i hvad, jeg godt kan lide ved jer?” spørger Justin om, så Bella og jeg kigger undrende på ham. Vi ryster på hovedet, og kigger ham ind i hans dejlige hasselbrune øjne. Han blinker kort hen mod mig, for derefter at sige: ‘’At i ikke skriger’’, han smiler endnu engang til os, mens Bella og jeg bare begynder og grine.

 

Provokerende giver jeg et lille skrig, efterfulgt af et grin, hvor jeg så siger: ‘’Jamen det er så trættende at høre på i længden’’, han griner kort ad mig, og giver mig et dask på skulderen. En mand kommer ind, og fortæller os at vores tid er gået, og at vi skal sige farvel nu. Vi nikker til manden. Jeg går længere hen mod Justin, han vender sig om, og giver Bella et kram, mens han siger farvel. Derefter går han tættere mod mig, presser mig helt ind til ham og kysser mig på panden. Han blinker kort igen og hvisker: ‘’Vi ses smukke’’ i mine ører.

 

Jeg mærker langsomt, hvordan varmen stiger mig til hovedet, og mine kinder blusser op. Kaldte han mig virkelig lige smukke? Jeg forstår det ikke. Jeg er jo ikke smuk. Jeg er hverken tynd, flot eller noget i den retning.

 

Vi går ud ad den sorte dør, og Bella kigger rimeligt mærkeligt på mig. Jeg løfter øjenbrynet af hende, og ryster så på hovedet. ‘’Hvad er der Bels?” siger jeg med et smil, imens vi bevæger os hen mod vores pladser, som er lige foran scenen.

 

“Hvad sagde Justin lige til dig? Du ligner en tomat i hovedet” siger Bella med et grin i stemmen, mens hun blinker med det ene øje. Jeg rødmer endnu engang og et fnis slap ud igennem mine læber.

 

“Han kaldte mig smuk” siger jeg med en overrasket stemme.

 

*

Koncerten har efterhånden været i gang i noget tid, og Justin er lige gået i gang med One less Lonely Girl. Jeg vil ønske, at det enten er Bella eller jeg, der bliver valgt, men chancen for det er meget lille. Jeg er efterhånden vant til, at det jeg ønsker mig ikke går i opfyldelse, undtagen med den her koncert. Min far måt virkelig også have brugt mange penge og virkelig gjort noget for det.

 

Lyden af skrig rammer mine ører, da en går rundt for at finde One less Lonely Girl. Mine øjne lander på hende og følger hende, mens hun går igennem folk. Mit hjerte hamre hurtigere og hurtigere jo tættere, hun kommer på mig. Mit blik bliver stort i det, hun stopper foran mig, og smiler til mig. Da hun læner sig hen mod mig, er det, som om at tiden står stille.

 

“Vil du være Justins one less lonely girl?”, jeg kigger bare måbende på hende, og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. jeg står stivnet fast til jorden. Heldigvis redder Bella mig. “Ja, det vil hun gerne” siger hun og skubber forsigtigt til mig. Damen rækker sin hånd ud til mig, og jeg tager imod den. Med hendes hånd i min, går vi om bag scenen. Det er stadigvæk ikke gået op for mig, hvad det er der sker. Men når det gør, så ved jeg virkelig ikke, hvordan jeg kommer til at reagere.

 

Vi kommer om bag ved scenen og står nu ved indgangen til scenen. “Er du okay?” spørger hun om. Jeg vender mit hoved hen mod hende og sender hende et rigtig stort smil. “Ja lige nu er jeg, jeg tror ikke rigtigt, det er gået op for mig endnu” siger jeg og griner nervøst. Hun smiler stort til mig, og siger så: “Bare rolig, sådan har de fleste det altid, men han kan lide dig, husk det” hun blinker kort til mig, og døren begynder at åbne.Hun skubber blidt til mig, mens hun når at sige: “Så det nu''

 

Jeg begynder at gå, og skrigene rammer hurtigt mine ører.  Mine øjne flakker rundt omkring, og jeg kan mærke at tårerne kommer op i mine øjne. Danserne kommer hen til mig, og fører mig hen til stolen, jeg skal sidde på. Justins stemme lyder bare så perfekt heroppe. Danserne prikker mig på skulderen, hvilket jeg ved betyder, at Justin er på vej hen til mig nu. Hvad har jeg gjort siden, jeg fortjener det her?

 

Jeg kigger hen, hvor danserne peger, og ser Justin kommer på vej hen til mig. Og der rygere de første tårer og derefter går det hurtigt. Jeg hader at græde, men den her gang græder jeg af glæde. Justin tager blomsten fra en af danserne, og kommer hen for at giver mig den. Han smiler stort til mig, mens han synger. Jeg tager grædende imod den. Mine følelser er helt ude på tøjet lige nu, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er her på scenen med Justin, alt jeg gør kan alle se.

 

Justin stiller sig foran mig, og tager sin hånd op til min kind. Han tørrer de tårer væk, der er, men det nytter ikke noget, når der kommer flere efterfølgende. Men så kommer tanken op i mig, han sagde vi ses til mig. Så har han noget med det her at gøre? Jeg når ikke at tænke så meget før, at sangen er slut. Justin rækker sin hånd hen til mig, og jeg tager imod den. Jeg hopper ned fra stolen, og han kysser min kind. Folk går hurtigt amok og skriger. Justins hånd er stadigvæk i min, og han følger mig helt hen til indgangen og udgangen af scenen. Det plejer han da aldrig at gøre? Døren åbner sig, og jeg slipper Justins hånd. Inden jeg går ud, kigger jeg på ham, og smiler stort til ham, mens jeg siger: “Mange tak for alt Justin”

 

Jeg går ud af døren, og kommer hen til hende, der valgte mig. Tårerne triller stadigvæk ned ad mine kinder, da jeg kommer hen til hende. Hun smiler til mig, og giver mig et kram. Jeg bliver meget overrasket, men vælger så at kramme hende igen. “Tak fordi du valgte mig” siger jeg, da jeg trækker mig fra hende.

 

“Det var ikke mig der valgte dig. Justin havde beskrevet dig, og sagt at det var den pige, han ville have” siger hun og smiler stort til mig. Jeg tror, jeg er lige ved at tabe munden? Lille mig? Lille grimme mig? Nej det kan ikke være sandt. “Men hvorfor mig?” får jeg fremstammet, mens mit blik siger alt. Jeg er forvirret.

 

“Det han sagde til mig var, at han godt kunne lide dig, der var noget specielt over dig, som han godt kunne tænke sig, at lære at kende” siger hun. Jeg står helt forvirret. Mig? Der er intet specielt over mig?

 

“Han bad mig faktisk om, at få dit nummer” siger hun så smilende. Jeg er så forvirret og så mundlam. Jeg får et stykke papir i hånden, og så skriver jeg mit nummer ned. Tænk, at Justin vil have mit nummer og tænk, at jeg giver ham det? Det her kan ikke være sandt.

 

*

Bella og jeg er lige kommet hjem til mig, og vi er helt oppe at køre stadigvæk. Min far griner helt vildt af os, men okay jeg forstår ham så også godt. Bella og jeg går op på mit værelse, for at gøre os klar til at sove. Bella skal sove hjemme hos mig. Min far har gjort klar til det, så der ligger en madras på gulvet, dyne og pude til hende. Jeg har fortalt Bella alt, hvad der er sket, og hun har været virkelig meget oppe at køre. Selv jeg har ikke forstået det endnu.

 

Vi får gjort os klar til at sove, og får lagt os ned. Klokken er efterhånden mange, så vi burde nok lægge os til at sove. “Godnat Bels” siger jeg og smiler i mørket, selvom hun ikke kan se det. “Godnat Gab” siger hun, og jeg kan fornemme, at hun smiler. Jeg får mig lagt ned, hvor jeg så lukker mine øjne og falder i søvn ret hurtigt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...