Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12094Visninger
AA

19. Kapitel 17 - 17 december

Vi står lige nu i køen for at komme ind til Zwei. Det er endelig vores tur, så vi viser vores ID, går ind og sætte os ved et bord. Bella begynder at synge med, hvilket får mig til at grine. Hun rejser sig op, for at købe mere at drikke til os, selvom vi er godt pyntet efter et par beerpongspil.

 

Bella kommer tilbage med vores drink. En sang begynder at spille i højtaler, og med det samme får jeg en klump i halsen. Det er Selena Gomezs sang, omkring hende og Justins forhold efter deres breakup. Denne sang må godt snart være ovre.

 

“The bed’s getting cold and you’re not here
The future that we hold is so unclear
But I’m not alive until you call
And I’ll bet the odds against it all
Save your advice ‘cause I won’t hear
You might be right but I don’t care

There’s a million reasons why I should give you up
But the heart wants that it wants”

 

Jeg rejser mig hurtigt op, mens Bella kigger mærkeligt på mig. Jeg får råbt igennem larmen, at jeg smutter på toilettet. Bella nikker til mig, og sender mig et smil, for at vise mig, at det er okay. Jeg skynder mig afsted og kommer hen til toiletterne. Heldigvis er der ingen kø. Jeg kommer ind på toilettet, og låser mig inde. Men selv herinde fra, kan jeg høre sangen.

 

“This is a modern fairy tale
No happy endings
No
wind in our sails
But I can’t imagine a life without
Breathless moments
Breaking me down, down, down, down”

 

Jeg tørrer hidsigt tårerne væk og tager en dyb indånding. Jeg låser døren op, og ser mig selv i spejlet. Mit makeup sidder stadigvæk fint, og jeg smiler til mig selv, mens jeg hvisker: “du er stærk, du kan klare det her. Det er bare en dreng.” Jeg smiler tilfreds til mig selv og smutter ud til Bella igen. Jeg ryster smilende på hovedet, da hun allerede sidder med en dreng, og det ligner de er ved at æde hinanden.

 

Jeg sukker og vælger at smutte ud på dansegulvet. Jeg kommer ud på dansegulvet, og synes at jeg skimter Justin i et hjørne. Jeg bevæger mig rundt, og finder en lækker dreng, som står henne i et hjørne. Jeg smutter hen til ham og smiler sødt til ham.

 

“Skal vi danse?” jeg smiler til ham. Han smiler tilbage, tager min hånd og trækker mig med ud på dansegulvet. Normalt er jeg ikke så åben, men alkolen sætter sine spor.Jeg rykker mig tættere og tættere på ham, og han ser ikke ud til at klage, da han også rykker sig tættere på mig. Jeg forfører mig mere end nogensinde, jeg er selvsikker og virker glad. Han smiler til mig, og bare hans smil får mine ben til at virke som gele.

 

Jeg synes endnu engang, jeg ser Justin, men jeg er ikke sikker. Jeg kan ikke vide det, men jeg er næsten helt sikker. Personen kigger hen på mig, og der går det op for mig, at det faktisk er Justin. Jeg rykker tættere på drengen, hvis det overhovedet er muligt. Jeg glider min krop op ad ham, og han ser ud til at nyde det. Jeg smiler tilfreds for mig selv. Han placerer sine hænder på mine hofter, og følger min rytme. Mine hænder er alle vegne på hans krop, og han reagerer meget voldsomt på det.

 

Han trækker mig endnu tættere på sig, og hans hænder glider ind under min kjole, og jeg stopper hurtigt alt, hvad jeg har gang i. Jeg fjerner hans hænder, hvor jeg derefter fortsætter. Han kører endnu engang hans hænder ned på min røv og ind under min kjole. Jeg tager fat i hans hænder og kigger ind i hans øjne, der lyser af lyst. Jeg ryster på hovedet ad ham.

 

Han tager hårdt fat i mig, og trækker mig med ham. Jeg prøver at stå fast, men jeg kan ikke. Jeg læner mig frem, vores læber mødes og jeg prøver at nyde det. Jeg rykker ham hen på den anden side, og jeg får synet af Justin igen. Med vilje lader jeg endnu engang vores læber mødes igen, kun fordi jeg ved Justin ser det hele.

 

Han bliver ved, han prøver at trække mig med ud på toilettet, men jeg vil virkelig ikke. Jeg prøver at slippe mig fri fra hans greb, uden noget held.  “Slip mig, jeg vil ikke!” Han stopper op, og kigger hårdt ind i mine øjne. Jeg skal til at råbe til ham igen, men en stemme afbryder mig i det. En alt for genkendelig stemme.

 

“Hun vil vist ikke det der, makker.” Jeg vender mig om, og stirrer lige ind i Justins øjne. Jeg synker en klump, men skærer en grimasse, da han strammer sit greb. “Det bestemmer du ikke, kan du ikke se, at hun er helt vild med mig, makker.”

 

“Giv slip, jeg skal tisse!” siger jeg bestemt. Jeg kigger bestemt ind i hans øjne, og han nikker derefter, og slipper mig. Jeg skynder mig hen til toiletterne. Jeg skynder mig ind, hvor efter jeg bryder sammen. Min mobil vibrerer, og jeg tager den op. Jeg snøfter kort, og ser det er en besked fra Bella. Jeg låser min mobil op og går ind på beskeden.

 

“Jeg er taget med ham den lækre hjem, jeg håber ikke, det gør noget. Du finder forhåbentligt selv hjem. Elsker dig.” Jeg sukker kort. Jeg ender bare med at skrive, det er okay, og at jeg også elsker hende. Jeg ønsker ikke en diskussion med hende, derfor lader jeg den bare ligge. Selvom det ikke er smart, men det er jeg vant til. Det er det, jeg altid gør, så hvorfor ikke bare gøre det nu?

 

Jeg bryder helt sammen. Jeg kan slet ikke mere, hvorfor skulle jeg lige se ham her? Hvorfor skal han altid formår, at ødelægge min aften fuldstændig? Kan han ikke bare fucke ud ad mit liv? Mit hjerte skriger efter ham, men min hjerne prøver alt, for jeg skal glemme ham. Igen det der med Selenas sang. The hearts want what it wants.

 

Døren går pludselig op. Jeg kaster mine hænder op foran mine øjne, for at skjule jeg græder. ‘’Gab…’’ jeg genkender med det samme stemmen. Jeg mærker hurtigt, hvordan vreden stiger i mig, samtidig med mit hjerter skriger efter ham. Hvor er det en forvirrende følelse, Jeg hader det. Jeg fjerner mine hænder, så han kan se, hvad han har gjort ved mig.

 

‘’Hvad sker der?’’, han går hen mod mig, lægger sin hånd på ryggen af mig, og begynder at ae mig. ‘’Slip mig Justin, virkelig. Jeg gider ikke og finde mig i dit pis længere’’, jeg vender mig om så hans arm er på min arm. Jeg kaster hans arm væk, mens jeg rejser mig i vrede. Mit indre jeg begynder dog at grine, da hans arm rammer væggen. Jeg græder ikke længere, men varmen i mit ansigt begynder langsomt at stige. Jeg er vred, virkelig vred. Jeg kan slet ikke tænke på andet end billedet af ham og Selena.

 

‘’Gider du ikke mit pis mere?!!!! Nu skal du fandme holde din kæft Gab, jeg finder mig virkelig ikke i, at du hele tiden lægger det over på mig, som om det kun er mig, der gør noget forkert her. Hvem har lige reddet din røv, for ikke at blive voldtaget, fordi du lige skulle spille smart overfor mig? Ja, jeg er skuda udemærket godt klar over, du kun gjorde det, fordi du vidste, jeg fulgte med i enhver bevægelse, i lavede’’, hans stemme er høj. Jeg træder forskrækket et skridt tilbage. Det er dog ikke så stort, da der ikke er så meget plads herinde. Hvilket betyder at Justin og jeg står virkelig tæt på hinanden.

 

Jeg har aldrig nogensinde i mit liv troet, at jeg skulle høre, Justin stå og råbe ad mig. ‘’Men..’’ ‘’Nej Gab, der er ikke noget fucking men. Nu skal du bare tage dig sammen, virkelig!!’’. At høre at han kalder mig mit kælenavn, får det sidste til at flyde over. Min vrede overtager min krop. Jeg svinger automatisk min hånd, så den lander med et ordentligt brag på Justins kind. Jeg løber ud ad døren. Jeg kan ikke tro mine egne øjnene. Har jeg lige slået Justin? Har jeg virkelig lige slået den dreng, som jeg vil opgive hele verden for? Mit indre giver sig selv high five, men sådan har jeg det ikke uden på. Jeg kan ikke samle mig selv lige nu.

 

Jeg løber hjem ad. Jeg vil ikke mere. Tårerne triller ned ad kinden. Jeg kan slet ikke stoppe med at græde, jeg har lyst til at skrige. Skrige som aldrig før. Lyst til at smadre noget - smadre ham. Men hvad kan jeg smadre, når jeg allerede har smadret mit spejl? Jeg kan ligesom ikke smadre det en gang mere, det vil være lidt umuligt. Eller vil det? Måske det skal prøves?

 

Jeg kommer hen til min hoveddøren, og får fundet nøglen. Jeg låser mig ind og smækker døren efter mig. Helt ligeglad med alt omkring mig. Jeg låser døren efter mig, og smider mine sko og jakke på gulvet. Jeg styrter ovenpå mit værelse og smækker døren igen. Jeg lægger mig i sengen, og tager en pude op til mit hoved. Jeg skriger af mine lunger fulde kraft, og det føles fantastisk at komme ud med alle de følelser. Jeg stopper, og rejser mig op.

 

Mit blik lander på spejlet, som er smadret, så hvad gør det, hvis jeg smadrer det lidt mere. Jeg sender min hånd direkte ind i spejlet. En smerte kommer frem i min hånd, og et smil lander på mine læber. Blodet er noget, jeg har savnet, og følelsen inden i mig er fantastisk. Spejlets rester ligger på gulvet, og mit spejl kan nu ikke rigtigt bruges til mere. 

 

Min mobil ringer, og da jeg ser, hvem det er, overvejer jeg virkelig at smide min mobil ud af mit vindue. Men af en eller anden grund vælger jeg at tage den. Hvad går der lige af mig? “Det er Gabriella,” siger jeg så neutralt som muligt. Ikke at det gik godt, da man kan sagtens spore vreden i min stemme.

“Hej Gab…” “Lad vær med at kalde mig Gab, Justin!” afbryder jeg ham. Han bliver stille i et par sekunder, som føles som minutter, før han endelig beslutter sig at åbne sin mund igen.

 

“Gabriella, jeg har ikke noget sted at sove, kan jeg komme hjem til dig? Jeg ved godt, alt det jeg har gjort er forkert, men jeg savner virkelig vores fantastiske venskab. Jeg ved godt, jeg har været forvirrende overfor dig, og det undskylder jeg over,” siger han. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, da jeg slet ikke regnede med, at det var det, han vil sige. Endnu engang overtager alkoholen mine følelser, og jeg kommer sikkert til at fortryde mine ord, når jeg står op igen.

 

“Jaja Justin, jeg er stadigvæk meget sur på dig, det ændre en undskyldning ikke bare. Men fint kom herover og sov, men du skal ikke tro, du er tilgivet. Ligesom det med Mason, ved jeg godt, hvem du hentyder til på twitter,” siger jeg hårdt.

 

Jeg kan høre, Justin tager en dyb indånding. “Jeg ved det, undskyld,” siger han. Jeg ryster på hovedet af ham, da jeg ikke ved om, jeg skal tro på ham. Jeg vil så gerne, men jeg kan ikke. Ikke efter alt det han har gjort. “Jaja det er fint Justin, så kom dog herhen.  og sove Justin,”

 

Jeg smækker røret på, og gør klar til han kan sove her. Han kan fandme få lov til at sove på sofaen, men som om jeg overhovedet holder den. Vi alle sammen er udemærket godt klar over, at så snart han smider sig i min seng, kalder mit hjerte efter ham, og så vinder hjertet. Jeg smutter ned og låser døren op, hvor jeg derefter smutter ovenpå igen.

 

Jeg hører, han går op ad trappen. Jeg prøver alt på at virke ligeglad, men alligevel ikke sur eller ked af det. Jeg smiler kort til ham. Han begynder og trække sit tøj af, smider sig i sengen, og lægger sig ind under min dyne. Jeg kigger bare på ham og ryster på hovedet.

 

Jeg kan ikke lade vær. Lige om lidt ved jeg, jeg med 100% garanti lægger armen om ham og begynder at putte med ham. Jeg kæmper virkelig med mig selv lige nu. Jeg smider armen omkring ham, putter mig indtil ham og smiler automatisk ved duften af ham. Han stønner langsomt, lader hans fingre flette ind i mine, og klemmer vores hænder sammen.

 

*

Jeg vågner op, og mærker nogle arme omkring mig. Jeg begynder at gå i panik, indtil jeg begynder at huske aften fra igår. Åh gud, det er Justin, hvad fanden har jeg gang i?! Justin begynder at bevæge sig. Jeg vender mig mod ham, og han åbner sine øjne, og smiler sit smil.

 

“Godmorgen,” siger han. Jeg siger svagt godmorgen igen. Han rejser sig op, og meddeler at han smutter i bad. Jeg nikker bare, og rejser mig op for at finde min bærbar. Jeg går ind på netflix og begynder at se videre på Pretty Little Liars. Efter et afsnit kommer Justin ind igen. Han ligner sig selv. Hvilket vil sige, at han ligner en million.

 

“Jeg smutter,” siger han. Han sender mig et lille smil. Han kommer hen, og giver mig et kys på kinden. Før jeg ved af det, er han allerede smuttet. Jeg sukker, og læner mig tilbage i sengen. Jeg magter det ikke lige nu, derfor begynder jeg igen at se Pretty Little Liars.

*

Bella og jeg er endnu engang klar til en tur i byen. Vi drikker af det alkohol, vi købte dagen før. Det hele er næsten væk nu. Vi drikker bare og drikker. Bella har endnu ikke sagt noget om ham drengen fra i nat, og sniger sig uden om det når jeg spørger, derfor lader jeg det ligge. Vi drikker det sidste færdig, slukker musikken og smutter ned i byen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...