Christmas miracle - Justin Bieber

Gabriella er en 17 årige pige med et helt normalt liv - eller næsten. Hun har en fortid, som hun ikke kan løbe fra. Hendes ar er det eneste, som fortæller hendes historie bag smilet. Hun er stor fan af Justin Bieber, og han har været en stor grund til, hun stadigvæk er i live. Hendes drøm bliver til virkelighed, da Bella og hende skal til Justin Bieber koncert en dag i December. Ikke nok med det, skal de også til meet and greet. Alt går godt, og da han synger One Less Lonely girl, bliver hun valgt, og endnu en af hendes drømme bliver til virkelighed. men spørgsmålet er, hvad sker der efter? Vil Justin finde ud af noget med hendes ar? Og forbliver han en af grundende til, hun er i live, eller ender han måske med at være grunden til, hun ikke vil leve længere? Læs med i Christmas miracle.
| Dette er vores bidrag til julekonkurrence mulighed 1

10Likes
3Kommentarer
12118Visninger
AA

15. Kapitel 13 - 13 december

Jeg vågner op frisk som aldrig før. Mit hoved dunker en smule, og jeg husker ikke, hvordan jeg overhovedet kom i seng i går. Jeg husker bare, det hele pludselig blev sort. Jeg kigger hurtigt ned ad min arm, og ser den er smurt ind i blod. Og pludselig går det hele op for mig.

 

Jeg ryster på hovedet af mig selv, og griner en smule. Jeg springer op ad sengen, går hen til klædeskabet, og finder mine løbebukser frem. Jeg får lavet nogle få øvelser, og løber så ud ad døren. Jeg sætter musikken til at spille i mine ører, og har lysten til at skrige med.

 

Jeg behersker mig, da jeg ikke tror, folk her har så meget lyst til at hører på min skrigende stemme og i sær ikke klokken lort om morgen. Jeg løber ned igennem skoven, og en følelse skyder igennem min krop. Hvilken følelser det er, og hvad den betyder, kan jeg ikke forklarer, men jeg smiler kort.

 

Jeg begynder at løbe hjemad, da jeg ser klokken er 7:15. Jeg skal jo også lige nå hjem og i bad, inden jeg skal i skole. Jeg har fire timer i dag, og jeg har tænkt mig at følge godt med i dag. Normalt plejer jeg, at sidde og hænge op ad væggen, fordi jeg enten er ved at falde i søvn, eller fordi jeg er faldet i staver, og tænkte på Justin. Men eftersom jeg ikke længere tænker på ham, og han er ude af mit liv, så kan jeg sagtens følge med i timen og være aktiv.

 

Jeg vil også rigtigt gerne have nogle bedre karakterer. Jeg ved, jeg kan få bedre, end dem jeg i forvejen har. Hvis nu jeg bare havde været fokuseret på min skolegang, i stedet for bare sidde og dovne den af, eller falde i snak med Bella, så kunne jeg sagtens have fået mindst 7 i hvert fag.

 

Jeg er nået til vores hoveddør. Jeg laver nogle få udstrækninger, inde jeg begriber mig ud i, at løbe op ad trappen, for at skynde mig ind i badet. Jeg får hurtigt vasket mit hår, og får fundet et håndklæde frem. Jeg snører håndklædet omkring mit hår, mens jeg åbner døren. Jeg løber hen mod mit værelse, og skal i gang med at finde noget tøj.

 

Normalt vil jeg bare have taget nogle slaskebukser, samt en hættetrøje, men i dag vil jeg gerne gøre lidt ud ad mig selv. Jeg finder nogle nylon bukser frem, en stram, sort nederdel samt en hvid t-shirt. Ud over har jeg min sorte blazer på, jeg føler mig så forretningskvinde agtigt.

 

Jeg går hen mod mit spejl. Jeg ser til min store overraskelse, at det er blevet smadret. Hurtigt går det op for mig, at det er fra i går, hvor jeg smadrede min hånd i det. Jeg griner kort over mig, fordi jeg kan være så dum.

 

Jeg finder et lille spejl frem, mens jeg langsomt begynder at blende min foundation ud. Jeg får lagt en eyeliner, efterfulgt af en masse mascara. Jeg får lavet mine øjenbryn, og føler mig nu klar til at komme i skole. Jeg elsker, når jeg har så meget overskud om morgen.

 

Og specielt når jeg så bruger tiden på at lægge makeup. Jeg bliver bare en helt anden person, når jeg begriber mig ud i at lægge makeup. Jeg får så meget mere selvværd, og stråler meget mere, når jeg ved, jeg ser frisk og vågen ud. Normalt bruger jeg ikke rigtigt noget, men i dag gør jeg. Jeg føler mig mere, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklarer det. Men mener glad? Jeg føler jeg har meget mere overskud.

 

Mit hår føntørrer jeg hurtigt, og lader det hænge, som det nu er med mine dejlige, naturlige krøller. Jeg smiler kort til mig selv, svinger min skoletaske over ryggen, og går så hen mod skolen. Jeg har endda også taget mine støvler på, så jeg rigtigt føler mig businesswomen.

 

*

Jeg kommer hen til skole, og ser med det samme Bella. Jeg råber hendes navn, hun vender sig om, og stirrer bare diskret på mig. Jeg står længe og siger hendes navn, uden nogle former for reaktioner. Hun er ikke vant til at se mig sådan her, så jeg kan godt forstå, hun nok har fået et kæmpe chok.

 

‘’Holy Shit Gab, du er satme lækker i dag. Hvad går der lige af dig?’’, hun kigger overrasket på mig, efterfulgt af et elevatorblik. Jeg griner kort ad hende, og smiler til hende, mens jeg drejer rundt om selv, for at vise hvor tilfreds jeg egentlig er med mit resultat i dag.

 

“Jaaa, jeg havde en masse overskud i morgen, var vildt frisk, så kunne jeg jo ligeså godt bruge det fornuftigt, og ser lidt mere præsentabel ud, end jeg plejer i skolen,” jeg blinker kort til hende, og tager min arm ind under hendes, mens jeg begynder at gå hen mod klasselokalet.

“Ja, det kan man da vist roligt sige. Og jeg som bare troede, du løj, om du var okay, efter alt det med Justin,” hun smiler til mig, og trækker ned i håndtaget. Jeg sluger lige en enkelt klump, inden jeg giver hende et kæmpe smil.

 

“Hvad er du ikke klar på byen fredag?” jeg trækker med et armen til mig, for at understrege min begejstring, for hvad jeg ellers synes, er en vanvittig god plan. Hun griner ad mig og nikker så på hovedet. ‘’Lækkert! Jeg skaffer noget vodka, og sådan noget, så kan vi bare mødes hjemme ved med ved 8 tiden, spille noget beerpong, og så tage i byen ved 00 tiden, deal?’’ jeg lægger hovedet på skrå, mens jeg kigger bedende på hende.

 

“Okay fint nok, kun fordi det er dig,” siger hun med et smil. “Yes,” siger jeg og hopper op og ned på stedet. Hun griner af mig og ryster på hovedet af mig. Vi kommer ind i klassen, og sætter os på vores pladser. Den her dag, skal nok blive god. Jeg kan virkelig føle det.

 

*

Jeg åbner vores hoveddør og sukker tungt. Endelig. Jeg smider mine sko og hænger min jakke op på knagen. Jeg smutter ovenpå for at komme op på mit værelse. Jeg smutter ind på mit værelse, smider min skoletaske på sengen, for at finde min bæbar frem. Jeg tænder min bærbar, mens jeg smider min skoletaske hen i hjørnet. Heldigvis er der ikke noget deri, der kan gå i stykker. I hvert fald ikke mere. Mens min computer tænder, sætter jeg noget musik på. Jeg skråler med, og har det fantastisk. Jeg er i godt humør i dag. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for det, men der er sket noget godt. Noget rigtig godt.

 

Jeg kigger hen på mit spejl og skærer en grimasse. Jeg må finde på noget at sige til min far. Men jeg ved bare ikke helt, hvad jeg skal sige. Jeg kan ikke sige, jeg slog min hånd ind i det. Der vil komme for mange spørgsmål. Måske at jeg tabte det? Nej, det hænger jo på væggen. Måske at det falde ned? Ja, det kan jeg godt bruge. Så må jeg bare håbe, at han hopper på den. Man kan jo bare håbe.

 

Jeg finder mit løbetøj frem, og tager det på. Mit hår svinger jeg op i en høj hestehale. Jeg finder min mobil og mine høretelefoner frem. Hørertelefonerne bliver placeret i mit ører, og jeg starter musikken. Jeg smutter hen til min bærbar, og slukker musikken der. Hoppende kommer jeg ud af døren og ned ad trappen. I gangen kommer mine løbesko på og bliver bundet. Så nu er jeg klar til at tage afsted.

 

Jeg åbner hoveddøren og kommer ud i den kolde luft. Kuldegysningerne meddeler sin ankomst, men jeg kan ikke tage mig af det. Jeg løber mig alligevel varm. Jeg lukker hoveddøren efter mig, og låser selvfølgelig med min nøgle, som jeg har taget,  inden jeg gik ud. Nøglerne lægger jeg i min lomme i min løbejakke. Musikken spiller højt i mine ører. Jeg sætter farten op, og hurtigt er jeg ude på fortovet.

 

Jeg løber derudaf, og smilet på mine læber kan ikke skjules. Jeg har det overraskende godt. En løbetur kan også altid løfte mit humør, hvis jeg er ked af det. Men lige i dag er jeg ikke, hvilket er underligt. Det er vist en god ting, at jeg har lært at lukke af for mine følelser, det betaler sig nogle gange, at kunne det.

 

Jeg runder et hjørne, og ser en kendt skikkelse. Jeg synker en klump og vender om. Den vej skal jeg i hvert fald ikke. Jeg løber den modsatte vej, og da jeg ikke skal støde ind i ham nu. Jeg er ikke klar til det.

 

Jeg fortsætter samme vej, som jeg kom fra. Dette bliver ikke en lang løbetur, derfor må jeg hellere lave nogle øvelser, når jeg kommer hjem. Men jeg kan og vil ikke støde ind i ham nu. Hele vejen hjemad, tænker jeg på Justin.

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...