Your only live ones

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2016
  • Opdateret: 26 sep. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når du flytter til en ny by, møder nye menneske? Vanessa er lige flyttet til byen, og er modigere end andre, sammen med sine nye veninder oplever hun noget ingen ville udsættes for. Hvad sker der når du ringer til et nummer og det er selveste Justin Bieber der er på den anden side af telefonen? Find ud af det i "Your only live ones"

0Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. Maredit

Jeg løber alt hvad jeg kan. Jeg ville ønske at jeg kunne skrige, men det var umuligt ellers havde jeg ikke kræfter nok til at løbe. Jeg vender mit hoved, kort for at se hvad der sker, i det jeg vender mig om kan jeg se 5 mænd i sort løbe efter mig. Jeg skulle til at dreje, da jeg rammer ind i noget hårdt og stort. Jeg kigger kort op og ser et ansigt med et klamt smil på munden, efter det blev alting sort. 

Jeg våger op med et sæt. Mit ansigt er helt vådt af sved, et gys går gennem min krop. Jeg kigger på mit ur, klokken er kun 05:00. Jeg rejser mig op fra min seng og går ned i køkkenet for at tage noget vand. Jeg har nu haft det samme maredit to nætter i træk siden vi flyttede til byen, men hver nat kom der flere detaljer. Jeg går op i seng igen og prøver at falde i søvn. Efter noget tid falder jeg endeligt i søvn. 

"VANESSA" råber en kvinde stemme. Jeg ved med det samme at det er min mor. Inden jeg når at svarer kommer der et råb igen. "VANESSA, DIN MORGENMAD BLIVER KOLD" råber min mor igen. "KOMMER NU" svarer jeg tilbage og hopper nærmet ud af sengen. Jeg går neden under, og ser en kuffert stå ved indgangen. Hvor mærkeligt tænker jeg med trækker blot på skulderene. Jeg går ind i køkkenet, og ser min mor kommer ind fra stuen. Hun har jakkesæt på og det må betyde endnu en rejse. Jeg kigger ned på bordet, men min mor begynder at snakke.

"Jeg kommer til at være væk i en måneds tid, men du overlever søde" siger hun. Jeg kigger op og smiler et falsk smil, hun smiler tilbage så det måtte virke. "Det helt fint, mor" siger jeg og smiler svagt. 

Vi kysser og krammer, min mor begynde at græde. Men det gjorde hun altid. "Moar jeg er 17 jeg skal nok klarer mig" siger jeg til hende. Hun nikker "Men du er stadig min lille pige" får hun sagt mellem snøftene. Jeg kigger ud af vinduet og ser min sætte sig ind i hendes bil.

____________________________________________________________________________________________

Det var så første kapitel og jeg håber i nyder historien indtil videre. Hvis i har nogle ideer må i meget gerne skrive dem i kommentar feltet. Jeg håber også at få noget konstruktivt kritik, både godt og dårligt. 

- Ajna 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...