Night World

Over en million monster per by lever i det skjulte og ødelægger hverdage og liv for ganske almindelige uskyldige mennesker.
Vi er ikke mennesker og kan ikke ses. Men gid vi kunne så vi kunne blive takket for at rede jeres røv på daglig basis.

Velkommen til nattefolket.




(SE VIDEOEN JEG HAR LINKET TIL MIN MOVELLA Det er fra et spil kaldt tera og ja, jeg har teget min hovedpersons våben direkte derfra. Fordi ærligt talt det er et mega sejt våben. Så ved i hvordan det ser ud i stedet for i forstiller jer en le. Og jeg ville forslå jer at søge på TERA REAPER WEAPON for at få et bedre kig på billeder. Videon er til højer på din skærm... Du kan springe til 01.00 i videon hvis du ikke gider introen. Det ville jeg gøre..)

7Likes
32Kommentarer
959Visninger
AA

5. Søvnløs

Når natten er slut og dagen, morgenen langsomt begynder igen, er vi stadig vågne.

Vi sover ikke om dagen som en anden vampyr. Vi har bare ikke det samme behov for søvn som mennesker. Vi kan gå i dage uden at sove. Jeg tror jeg sover… cirka hver tredje dag.

Så om dagen er tilbringer vi en masse tid på market. Der for vi tøj, make up til os som gerne vil se godt ud når vi skal ud og dræbe. Det er også her vi for lidt at spise hvis der er behov for det.

Men mest af alt er det her vi for vores Vencha og andre drikke fra, for slet ikke at tale om våben.

Ja vi skifter våben nu og da. Nogen skifter helt, andre for bare det samme som før men bedre, tungere, større, du ved så det passer til vægt og højde.

Meartice’s far arbejder på markedet i våben afdelingen. Så der er vi på vej hen.

 

Overalt står folk og enten kæmper mod hinanden for sjov, bytter, handler, eller står i boder og handler.

Vi kommer langt om længe frem til hans bod og maser os forbi køen.

De andre brokker sig og bander over os. En eller anden tager fat i mig og hiver mig tilbage. Det er en dreng.

Hans højre øre er skadet og mangler en lille stump i siden. Han har også tre ar på kinden fra klør. Hans hår sort som ender ud i en mørkeblå i spidserne. Han har en læder jakke på hvor det ene ærme er revet op ind til hans arm. Men der er intet sår.

Mit gæt er han drak Vencha. Han har brune øjne og lysere hud end Meartice men stadig en smule mørkere end mig. 

“På plads, du springer hele køen over“ Hvæser drengen. Jeg vrider mig hidsigt ud af hans greb. “Fight me” Svare jeg og skal til at vende ryggen til da jeg ser ham tage sine hænder ned mod hans bælte. Hans bælte er en stærk tyk læder ring om hans hofte som funktion som smæk bukser.

To andre bælter lavet fra præcis samme bælte op over hans bryst og en grålig gul trøje vor toppen af den er lavet af net. Ind under hans læder jakke.

I bæltet sidder to metal hængsler hvor i der hænger kæmpe metalliske handsker. Robot ligende kæmpe handsker. 

“Gerne” Siger han. Jeg hiver hurtigt min Scythe op og kaster den ene lænke om hans krop og med den anden del af min scythe fælder jeg ham et kort øjeblik hænger han i luften til jeg trækker mit våben tilbage og han lander med et tungt bump.

Jeg kaster mig ned og sætter mig oven på ham.

“Hvis jeg gerne ville springe over, så er det, det jeg gør, og så kan du brokke dig alt hvad du ville til du dør.” Snerre jeg med bladet for hans hals.

“ZUFIE! ER DU SYG I HOVEDET? Du kan ikke bare fælde folk sådan der” Jeg kan høre Meartice komme løbende mod os. Jeg himler med øjne. “Hvad snakker du om? Det kan jeg da sagtens? Det går jo strålende”

“Det ting som det her du gør, som er skyld i, at du ikke har venner.” Sukker hun og hiver mig op og stå. Drengen sender mig et flabet grin og som svar giver jeg ham midter fingeren op i hans dumme fjæs.

Men den bliver slået ned af Meartice som derefter sender ham et undskyldende smil og giver ham hånden.

“Onyx” Siger drengen og giver Meartice hånden. “Og i er?” Han kigger kun på hende. “Mearti..” “Ligeglade. Farvel” Afbryder jeg og slæber hende afsted efter mig.

“Du er altså virkelig uhøflig” Sukker min veninde. Jeg trækker på skulderen som svar, og fortsætter mod boden hendes far arbejder i.

Opus hedder han.

“Hej de damer!” Udbryder han og tager i mod os med smil og kram. “Hvordan var jagten, noget jeg kan hjælpe med?”

“Det gik strålende. Din datter startede med at få os næsten i drukne døden.” Smiler jeg og puffer til Meartice som stirrer på mig med åben mund.

“Nu overdriver du” Forsvare hun sig. “Det lyder som om i har haft det sjovt” Griner han.

Jeg kan rigtig godt lide hendes far. Han er super cool.

Manden har en kort brun vel styled hanekam og en ring i det ene øre. Tatoveringer af alle de store monstre han har dræbt gennem tiden på den ene arm og på den anden er det ham med hans våben.

Hans våben er et af de ekstreme. Det er et bælte hvor i han har disse kugler der ligner den slags man propper i en pistol. Dem har han også. Men det er i den anden side af bæltet. 

I venstre side er hans ekstreme våben som er en kæmpe robot cyborg high-tech virkelig sygt avanceret våben. Når han tager en kugle fra venstre side af bæltet skal han bare kaste den i jorden og den eksplodere i en kæmpe røgskyg der først og fremmest lammer et hvert monster i hvilken som helst størrelse i 35 sekunder. I den tid bliver han teleporteret ind i den maskine. Man kan kun lige se ham på toppen.

Hans arme og ben er blevet maskinen og han kan styre den og dens angreb ved hjælp af intet andet end hans tanker.

Hans hånd våben er når han ikke bruger maskinen, en kæmpe pistol ligende ting som sidder i en sele over hans ryg. Med andre ord hans våben er super ekstreme og high-tech som noget taget ud fra en fremtids film.

Og hvis han er ved at løbe tør for kugler så kan han sætte den til at at lave dem igen på ny for hvert tredje monster han dræber.

Den eneste ulempe ved robotten er, at fordi den er så tung bevæger den sig ikke særlig hurtigt. 

Så hvis han er lav på kugler kan ikke bare skifte med at gå til bens og robot som han ville.

Der var en gang hvor han måtte blive i robotten i 3 dage. Og det var en meget ubehagelig natte søvn han fik den nat han sov.

Han har løse camo bukser på og en simpel sort t-shirt og combat støvler.

"Ja. Jeg ville gerne have bladene slebet på den her.. Måske hvis du kan forslå en god opgradering på den ville jeg heller ikke sige nej"

Opus smiler inden Meartice møver sig ind foran og giver mig blikket.

"Hallo jeg har også efterspørgelser! MIN FAR. Jeg har første ret." Siger hun og vifter mig væk.

"Hvad mangler du så skat" Spørger Opus hende. Meartice smiler til ham og rækker tunge til mig.

"Mit skjold det totalt slidt og hængslen her min arm skal sidde i er løs. Og Zufie vil gerne have ordnet sin Schythe"

Jeg kaster mit våben på bordet i det øjeblik hun siger det.

"Og hvad har i?" Spørger Opus.

Jeg ligger 5 Jikie knogler på bordet. De er kul sorte og stadig lune og lidt våde fra deres ildelugtende fugtige rester af kød der sad på. 3 af dem er voksne 1 er en unge og den sidste er fra den ældre.

"Gammel Jikie" Siger han med blikket på knoglen.

Jeg nikker. "Men kun hvis du kan opgradere min scythe lidt" Smiler jeg og blinker.

Han kigger og griner til mig som svar. "Det en aftale de damer. Her Zufie tag sværdet her i mellem tiden og træn Lapis og Rehal"

Lapis og Rehal er to små børn der har mistet deres forældre, moderen blev taget af et hav monster da hun var ude og svømme. Deres far tog ud for a dræbe og kom aldrig hjem. Ingen fandt ham nogensinde og det er to år siden nu.

"I for en håndfuld sølv hvis i gider"

"REHAAAL! PIIIS" Meartice vapper mig over hovedet. "Du simpelthen utrolig. Ses far. Dig. Kom så" Meartice ruller med øjne af mig og trækker mig afsted.

Jeg kan ikke lade være med at grine. Den knægts navn er simpelthen så morsomt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...