Night World

Over en million monster per by lever i det skjulte og ødelægger hverdage og liv for ganske almindelige uskyldige mennesker.
Vi er ikke mennesker og kan ikke ses. Men gid vi kunne så vi kunne blive takket for at rede jeres røv på daglig basis.

Velkommen til nattefolket.




(SE VIDEOEN JEG HAR LINKET TIL MIN MOVELLA Det er fra et spil kaldt tera og ja, jeg har teget min hovedpersons våben direkte derfra. Fordi ærligt talt det er et mega sejt våben. Så ved i hvordan det ser ud i stedet for i forstiller jer en le. Og jeg ville forslå jer at søge på TERA REAPER WEAPON for at få et bedre kig på billeder. Videon er til højer på din skærm... Du kan springe til 01.00 i videon hvis du ikke gider introen. Det ville jeg gøre..)

7Likes
32Kommentarer
1007Visninger
AA

6. Problemer

Rehal var den store af dem. Han var 13 og brun kastanjebrunt hår med tjavsede lokker. Hans øre var tit helt fremme altid opmærksom i bevægelse efter alle lyde, og jeg mener virkelig ALLE. Med røde fede bogstaver og streg under.

Han havde tit en beige jakke på og en eller anden ulden sweater på. Jeg trænede altid med ham. Og han var tit pisse irriterende. Men det syntes jeg jo om stort set alle. De kunne gå forbi mig og få øjenkontakt med mig og så ville jeg have lyst til at spænde ben for dem. Meartice er dog min basse. Hende kan jeg godt lide. Som en af de få.

Rehal er tit utålmodig og ville ud og dræbe med det samme. Han er bare ikke i stand til at tage hvilket som helst monster endnu. Han har valgt en økse. Øksen er ikke den du kender.

Denne her har et langt håndgreb ligesom et spyd men istedet en pile spids er der en økse på toppen. 

Lapis er lille han er 11 eller 12. Jeg kan ikke huske det, jeg også ligeglad. Jeg har ikke tænkt mig at komme med gaver til hans fødselsdag. Han har orange hår der minder mig om ild. Han går tit med en hue i sort, grå eller hvid eller en anden mørk farve. En mørkerød du ved bordeaux sweater ligene overtrøje. Eller en læder jakke i samme farve nuance. Og mørke bukser. Men alligevel er den skrigende hår farve ikke nok.

Nej han vil have en eller anden neon farve fingerløse handsker på. Han lytter mere og er mere rolig. Selfølgelig gav Meartice mig lorte ungen.

Lapis har valgt pistol som Opus. Man tænker nok pistol larmer og derfor ikke er et klogt valg. Men vores er designet til at være helt og adeles lydløse. De siger nada. Intet bang intet bum intet brag. Ingenting. 

Han har dog ikke robotten som Opus har og det er ikke sikkert at han nogensinde for den eller gider at have den.

Det samme gælder den store arcannon. Lige nu er han tilfreds med sin meget fancy skyder.

Jeg syntes Lapis er nuttet. Men Meartice gav mig ansvaret for Rehal fordi han minder mest om mig i følge hende. Hvilket jeg OVERHOVEDET IKKE kan se. På nogen som helst måde.

Han svinger sin økser mens han drejer rundt i en cirkel. Det lange økse skaft smadre ind i mit ben.

"Av" Snerrer jeg af ham og ligger mit sværd bag hans hæl så han falder over det.

 

"Det gjorde du med vilje" Siger han surt.

"Det en del af din træning. Du kunne bare se dig for i stedet for at være så ukoncentreret." Forklare jeg for at retfærdig gøre mig selv. Han fægter øksen mod mig og jeg blokere som refleks. Gang på gang på gang. 

"Lad mig nu fælde dig!" Siger Rehal hidsigt med ørene der skifter mod alle retninger af fugle kvidre, snakken. Hans lillebror længere henne som også får læring af Meartice.

"Hvad skulle du få ud af at jeg lader dig fælde mig. Det for du ikke noget ud af?" Sukker jeg og himler med øjne.

"Hvorfor kan jeg ikke have Meartice" Mukker han. Jeg skær en flabet grimasse af ham.

"Fordi hun ikke gider at have dig og det kan jeg godt forstå" Vrisser jeg af ham. Han fastgøre sin økse til sit hylster og vender sig og løber.

"HVAD LAVER DU!" Råber jeg efter ham. "VISER JEG GODT KAN DRÆBE MONSTRE." Råber han ulykkeligt tilbage. "Åh nej"

 

Jeg sætter i spurt tilbage til Opus og springer endnu en gang køen over.

Folk brokker sig og bander mens jeg ignorere dem. "OPUS" Råber jeg med begge hænder flat trykket mod disken. 

"Zufie? Hvor er Rehal" Siger han med mistænksomme øjne. "Please lad være med at døm mig du ved godt jeg ikke er god med børn" Sukker jeg. "Du ikke god med nogen generelt, for det meste" Svare han. Jeg himler med øjne.

Han skal bare gnide salt i såret.

"Har du mit våben klar?" Spørg og klapper stresset hænderne ned i bordet. "Øh nej jeg ligger jo ekstra arbejde i det for dig. Så tager det også ekstra tid." "Har du nogen andre scythes? Nogen der lige har solgt deres. Jeg kan ikke gå ud med den her underlige brede stang" Siger jeg og smider sværdet op på bordet som om det var alien.

"Den er ligeså stærk som den egen. Men jeg har noget her. Men den er ikke din størrelse" Siger han og rækker mig en flot broderet scythe. Udskåret med sommerfugle i træ som er snoet rundt om dens metal til grebet, og malet i lyse farve. Jeg tager i mod og mærker det i vægten. Lidt for let til mig men dette må fungere for nu. "Ses jeg skal finde en unge." Siger jeg og skynder mig at sætte våbnet i sin holder og smide det over ryggen før jeg sætter i løb. 

Jeg løber efter den retning jeg så ham løbe i og stopper efter noget tid.

Meartice slår mig ihjel når hun opdager det.

 

"REHAL!" Råber jeg og kigger mig omkring. Intet.

Jeg har altid sagt til ham at stranden var de sikreste sted at træne og dræbe når han skulle være seriøs. Men nu er Kraken der og hvis lille Rehal går ud på broen og monstret tror det er tid til at lave en tsunami kan han virkelig være på røven. Eller endnu være han er i byen og render ind i Kobolds eller skygger. Eller andre slemme monstre...

Eller hvis han er så dum som jeg håber han ikke er, er han rendt mod skoven hvor de store monstre er nogle gange. Åh gud.

"REHAL! JEG SKAL NOK LADE DIG FÆLDE MIG. KOM NU!" Råber jeg.

Jeg mærker et greb på skulderen. Vægten fortæller det en som er samme højde som mig cirka. Det kan umuligt være Rehal. Så ville det ligge som en der var en smule lavere og mere spinkel. Det her er et fast greb.

Jeg trækker min scythe op og snurre rundt på tåspidserne med det skarpe blad millimeter fra halsen på den person jeg troede var et monster.

Den blåhåret dreng fra før. "Ælle belle mig fortælle" Siger jeg i rytme mens jeg let tapper bladet mod huden på hans hals. "Hvad laver du" Spørger han med et blik som om jeg er skør. "Slår ælle belle om jeg skal kappe hovedet af dig eller ej. Jeg for jo liv for det og jeg kan ikke lide dig. Det er win - win for mig."

"Hvordan ville du så finde din hund?" Spørger han. Jeg rynker brynene. Hvad snakker han om. "Jeg har fandme ingen hun. Er du dum eller hvad?" Siger jeg og lader bladet hvile på hans skulder stadig millimeter fra halsen. Han virker ikke påvirket og det går mig på nerverne..

"Jeg ved godt du ikke har en hun. Det skjult sarkasme. Ham med den beige sweater overtrøje ikke? Med dyb V udskæring i halsen? Han er rendt mod byen det område med Firbenet Blod Vandre." Forklare han. Jeg stirrer på ham mens han griner flabet.

"HVAD! OG DU STOPPEDE HAM IKKE." Råber jeg hidsigt. "Næh. Du virker som en der ikke kan lide andres indblanding i dit liv"

"Du ved hvor han er. Du kommer med mig." Siger jeg  bestemt og sænker mit våben.

"Ikke tale om. Du pisse sur på alle. Ikke særlig sød. Det er anden gang på under 4 timer du har truet mig med dit våben. Du ved sikkert ikke hvad jeg hedder selvom jeg præsenterede mig selv tideligere og nu vil du have min hjælp. Du kan tro nej" Siger han og vender mig ryggen i det han begynder at gå. Jeg stirrer på hans rygsæk. Den er tung. Sikkert fyldt med ting der kan være værdig fuldt på market. Brugbart. Det er min nøgle. Jeg svinger min lånte scythe uden at ligge for meget kræft i det. Men nød og næppe for bladet svunget sig ind under stropperne på rygsækken og skær dem op. Den falder til jorden med et tungt bump. Og jeg skynder mig og samle den op. Min egen rygsæk ligger hos Opus så at bære hans på min egen ryg bliver intet problem. Bortes fra de ødelagte stropper. 

"DIN LILLE TYV" Råber han, men jeg binder stropperne sammen og svinger derefter rygsækken op på min ryg.

"Hjælp mig og skaffer dig en ny rygsæk... og du for indholder i denne tilbage. Åh ja og forresten hedder du Onyx" Smiler jeg. Han himler med øjne og går modvilligt med mig uden at veksle flere ord. Han går forrest for at vise vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...