Night World

Over en million monster per by lever i det skjulte og ødelægger hverdage og liv for ganske almindelige uskyldige mennesker.
Vi er ikke mennesker og kan ikke ses. Men gid vi kunne så vi kunne blive takket for at rede jeres røv på daglig basis.

Velkommen til nattefolket.




(SE VIDEOEN JEG HAR LINKET TIL MIN MOVELLA Det er fra et spil kaldt tera og ja, jeg har teget min hovedpersons våben direkte derfra. Fordi ærligt talt det er et mega sejt våben. Så ved i hvordan det ser ud i stedet for i forstiller jer en le. Og jeg ville forslå jer at søge på TERA REAPER WEAPON for at få et bedre kig på billeder. Videon er til højer på din skærm... Du kan springe til 01.00 i videon hvis du ikke gider introen. Det ville jeg gøre..)

7Likes
32Kommentarer
1086Visninger
AA

3. I kamp

Vi sidder og propper os med varme skum fudiser med vores hår fyldt med tang og sand, og vores mund fyldt med klistret skumfidus. Meartice har det endda på næsen, jeg fniser da jeg opdager det.

“Jeg ved ikke hvilket sjovt sted du har spottet på mig men jeg vil bare sige at du altså har det MIDT i PANDEN, okay?” Grynter hun og vender fornærmet hovedet væk fra mig.

 

Jeg mødte Meartice da jeg var 11 og ude efter mit første drab ved nogen af de svagere monstre. Jeg stødte ind i en Skygge. Et monster der er mestre i efterligning. Det er en skygge som kan indtage form af alle monstre den har mødt og derfra kopier dens angrebs evner. Et af det andre svære monstre at dræbe fordi den er så utilregnelig. Men Meartice så jeg var i problemer og tog chancen ved at tage Skyggen bag fra og dræbe den. Der efter havde hun forsøgt at stikke af, for hvis du dræber en andens monster risikere du at de vil dræbe dig. At dræbe er hvad der holder os i live. Så teknisk set havde hun lige taget den leve tid jeg kunne havde fået fra det monster. Alle skygge folk skal som regel klare sig selv. Hvis folk ser du er i problemer ignorere de det højest sandsynligt og fortsætter forbi. Ingen vil være på flugt fra et andet skygge folk. Men det sker.

Meartice reddet mig dengang og så stak hun næsten af, så jeg brugte mit våben til at fælde hende for at sige tak. Ikke god taktik men det fungerede.

Siden det har vi været venner og indgik pagten om at dele vores drab.

 

Det har en plus side og minus side.

Minus er at når jeg dræber et monster for jeg kun det halve af den levetid jeg oprindeligt ville havde fået, hvis jeg ikke havde indgået den pagt.

Så vi skal altså dræbe lidt ekstra hvis vi ville have samme leve tid som de fleste.

Plus siden er at du til gengæld hele tiden har en til at hjælpe dig.

Hvis en af os dør i kamp for den anden alt det liv de havde.

 

Meartice rejser sig og kaster sin rygsæk op over skulderen.

“Klar?” Spørger hun. Jeg hælder vand ud over bålet og nikker og tager min egen rygsæk.

“Yep. Jeg syntes at jeg tideligere så  Jikies løbe mod en farm” Fortæller jeg hende.

“Farmen mod nord her 9 kilometer her fra. Det de der ildmonstre ikke?“ Sukker hun. Meartice elsker farme. Hun elsker at tale med dyrene der som regel er der.

“Hvis vi skynder os kan det være vi er først”

 

Meartice nikker og sætter i løb lige efter mig. Vi løber mellem skygge folk og monstre så hurtigt vi kan. Meartice råber.

Jeg høre sværd klinge mod klør og vender mig om og ser 3 Kobolds angribe hende.

Kobolds er et monster der ligner et mutanteret menneske blandet med en mutanteret rotte. De er meget destruktive og aggressive. De angriber alt hvad de ser. Hendes skjold bliver slået ud af hendes greb og hun ligger nu blottet med kun et sværd at gøre godt med

“Zu-Zufie?” Kalder hun. 

Men jeg er allerede bag den ene af dem som gør klar til at dræbe hende, mens de to andre er lige bag mig og jagter mig.

 

Jeg har min Scythe i hånden og svinger den over mit hoved i det jeg hopper, lænkerne strækker sig ud og svinger de le ligende blade bag ud og man høre lyden a kniv skarpe blade skære gennem kød.

De tog Kobolds hyler. De er ikke døde. Men deres skade giver mig tid til at springe på ryggen af den tredje som er stor.

Jeg tager tilløb og sætter af i et spring hvor jeg laver en kolbøtte i luften med min Scythe ude som rammer den på hver sin side af ryggen og skære op fra skulderen og ned.

Den skriger og vrider sig. Jeg springer igen og lander på dens sårede ryg.

Med et kamps råb slår jeg med min Scythe endnu engang så lænkerne slår bladene ud. Jeg holder den foran dens hals, mens bladene krydser hinanden. Da lænkerne er foldede ud til dens fulde længde trækker bladene sig tilbage og skære gennem hud, kød, scener og knogler.

Derefter tumler hovedet ned og lander foran den stående hovedløse krop om nu mister balance og lander oven på det afskåret hoved.

Jeg kan mærke den tilbageværende levetid den ellers ville havde haft hvis den døde af alderdom, fylde mig og fylde mig med liv, energi og styrke.

Meartice er allerede på benene og har sit skjold til at beskytte sig igen. Koboldsene spytter efter hende, deres spyt er giftigt og ville ætse os fuldstændig hvis vi ikke kunne gøre noget.

En af dem er bag hende og affyre en sydende spytklat efter hendes nakke.. Jeg kan ikke nå at bruge mit våben som skjold, i stedet sender jeg bladet på min scythe afsted mod fødderne på Meartice og lader lænken vikle sig om hendes ben før jeg trækker den tilbage og fælder hende. Spytklatten lander længere foran hende og ætser sig gennem jorden. Igen sender jeg min Scythe afsted og fælder den bag hende som spyttede.

“AV!” Råber jeg da jeg får en sten i hovedet. “Det hvad du får for at fælde mig” Siger hun mens hun bore sit sværd ind i Kobolden foran hende og derpå dræber den.

“Det var så lidt” Svare jeg og mærker endnu en gang nyt liv fylde mig inden jeg en endelig sidste gang sende min Scythe afsted og skære den op fra maven. Da monstret vælter med sin døds vægt tilter overkroppen af og der ligger den så, i to dele.

For tredje gang mærker jeg monsterets liv sive ind i mig. Meartice stiller sig ved siden af mig og kigger fra den hovedløse til den splittede Kobold.

 

“Du er lidt brutal.. Det et meget brutalt våben du har valgt.” Mumler hun og stikker sit sværd i jorden for at tørre blod og syre af det.

Jeg trækker på skulderen. “Ja men på den anden side er det nemmere at dræbe”

"Kom tag deres gift kirtel.. nu ødelage du vel ikke gift kirtlen på den du delte i to vel?" Spørger Meartice.

Jeg trækker på skulderen. Meartice skære det monster hun dræbte, op fra midten af brystet og ned og griber fat i de to splittede hud stykker på monstret og åbner op.

Hun stikker hånden ind og piller derefter et blodigt grønligt organ ud. Gift kirtlen.

Jeg tager min Scythe og skære endnu en gang min splittede monster op på den anden midte, vandret og gør som Meartice og hiver giftkirtlen ud. Meartice har nu to mens jeg har en. Vi ligger dem alle ned i en pose og derefter ned i min rygsæk.  "Mine hænder stinker" Siger jeg og rynker på næsen. "Vandpyt" Siger Meartice og peger på vejen. Midt i er der en god dyb vandpyt som vi skyller vores hænder rene i.

 

Mit våben er som sagt en Scythe. Oversat er det en le. Men det er ikke direkte en le. Det her er et design hvor dit våben sidder i en slags rygsæk designet specielt til dette våben.

Når jeg tager mit våben er det meget muligt jeg omtaler det som ental men der er to dele. Det ligesom dem der går rundt med dobbelt knive eller to pistoler. Håndtaget er ligesom på et sværd men en smule kortere og enden er bred og lidt kugle rund. Der nede er lænkerne som giver denne boomerang effekt. Når lænkerne er fuldt udstrakte er mit våben tvunget tilbage på plads.

Når den er med lænkerne ude så ser man top stykket. cirka 10 centimeter har den der le stang. Og efter det kommer bladet som også har form som på en le. Så når jeg tager mit våben ud så er der en til hver hånd.

På grund af dens design gør det dette til et meget nådesløs våben. Det er derfor Meartice mener der er brutalt. Og hun har vel nok ret.

 

Meartice er mere den der rigtig kriger kloge snedige type som godt kan lide det lidt enkle. Det håndtere hun bedre. Hun går som regel efter hjertet eller hovedet på det små til mellem store og større monstre. Men på det rigtige store monstre eller Skygger, der kan hun godt gå lidt crazy på dem. Skære arme eller ben af eller stikke dem i øjet.

Jeg der imod. Jeg er ligeglad og jeg ville give et barn mareridt eller få dem til at tude eller chokere folk. De er monstre og de skal dø. 

 

I sit sværd tjekker Meartice sin make up. Hun retter sit sorte hår og tager en tår Vencha fra sin flaske.

Vencha er en drik som healer hvad end skade vi har. Om vi er såret eller brækket et ben eller ramt af gift. Hvis vi drikker healer vi med det samme og er god som ny.

Meartice drikker langsomt. Jeg opdager at hånden hun holder med er ætset af syre fra monsterne. Men som hun drikker forsvinder syren og bliver erstattet af hud.

Hendes sorte ellers glatte page hår er blevet uglet af kampen. Hun har en ledt bred kæbe som giver hendes ansigt et lidt vildt kriger udtryk men hendes øjne er lange og smalle Det vil sige lidt tegne serie agtigt og så har hun svagt skær blåt i hendes ellers ved første øjekast grå øjne. Hun er kraftigt stærkt bygget i krops bygning hvor i mod at jeg er mere splejset i det, i forhold til andre skygge folk. Hendes gyldne varme karamel hud bliver lyst op i et svagt skær af måneskin.

 

Hun vender sig mod mig og giver mig kiks som er identiske med de der hollandske kiks man kan købe i menneskers Tiger butikker.

“Nåh skal vi finde de der skide Jickies inden de starter en fest?” Smiler hun.

Jeg tager en bid af den seje men søde kiks og tygger på karamellen der sætter sig i tænderne. 

“Ja.. det var planen, var det ikke?” Meartice svinger sit sværd om bag skulderen og ned i holderen hun har på ryggen og svinger hendes skjold på plads i dens holder.

Og så sætter vi endnu engang i løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...