Night World

Over en million monster per by lever i det skjulte og ødelægger hverdage og liv for ganske almindelige uskyldige mennesker.
Vi er ikke mennesker og kan ikke ses. Men gid vi kunne så vi kunne blive takket for at rede jeres røv på daglig basis.

Velkommen til nattefolket.




(SE VIDEOEN JEG HAR LINKET TIL MIN MOVELLA Det er fra et spil kaldt tera og ja, jeg har teget min hovedpersons våben direkte derfra. Fordi ærligt talt det er et mega sejt våben. Så ved i hvordan det ser ud i stedet for i forstiller jer en le. Og jeg ville forslå jer at søge på TERA REAPER WEAPON for at få et bedre kig på billeder. Videon er til højer på din skærm... Du kan springe til 01.00 i videon hvis du ikke gider introen. Det ville jeg gøre..)

7Likes
32Kommentarer
998Visninger
AA

7. Blodvice.

"De hedder Røvmonstre" Retter jeg ham. "Faktisk hedder de Blodvice. De lige kommet tilbage her til" Siger han. Hvilket sikkert er rigtigt. Jeg har ikke set en i årevis. De er også mega klamme.

Jeg husker første gang jeg så en, skreg jeg. Så klamme var de. Den gik på fire ben først og jeg troede okay det her er et dyrisk ligende monster. Okay det har fire ben, den bagben var tynde for oven men ved den knæ var det som om den var beklædt med en form for armor. En tyk skal som om det var beskyttende knogler uden på kroppen. Og den havde ingen hale dens røv så underlig ud. Men det var ikke noget jeg satte spørgsmål ved. Men lige pludselig rejste den sig. Den satte af med bagbenene og løftede dens røv op i luften til den stod lige og rank op og gik nogle få skridt. Og det jeg var sikker på var bagben på den lignede nu lange klamme arme. Den var tynd ved overarmen og jeg tror ved albuen startede den her skjold ligende del af armen. Jeg var meget forvirret over dens bagben nu lignede arme. Den havde knoglet bøjet rygrad, med syle spidse pigge. Og det jeg troede var dens røv var nu et hoved og i stedet havde den en menneske ligende røv. Men det der fik mig til at skrige var denne tynde lange ting der bevægede sig mellem dens ben og jeg troede et kort øjeblik det her var et klamt hentai porno monster.

Den vendte sig mod mig og fik mig endnu engang til at skrige. Det jeg troede var en klam pik var en tunge, heldigvis.

Men den havde to hoveder. Et som sad hvor det skulle når den stod op. Og så et der sad længere nede. Før benene. Når den var på alle fire var det øverste hoved omme på ryggen og man kunne ikke se det var et hoved bag fra. Derfor havde jeg troet det var en røv. Den pigge på ryggen blev til pigge på maven. Jeg havde aldrig set noget ligende.

 

"Hvorfor skulle han også stikke af" Grynter jeg. Det var et retorisk spørgsmål. Hvilket ville sige det var ikke meningen han skulle svare. "Nok fordi du ikke er særlig sød. Hvis du er sød ved folk er der nok større chance for de ikke prøver at stikke af fra dig" Han griner til mig over skulderen. Han går mig dybt på nerverne. "Jeg bad ikke om din mening" Siger jeg afvisende. "Hvorfor er du hele tiden så led ved folk." Spørger han og stopper op for at se mig i øjne som om dette er et seriøst dybt øjeblik. "Fordi det kræver for meget" Siger jeg. Ikke tale om han skal lære mig at kende. Det ville bare betyde jeg var forpligtet til at lære ham at kende. Jeg prøver at få ham til at gå igen. Han ved nemlig hvor Rehal er. Men han rykker ikke. I stedet bliver han stående og venter på en bedre forklaring. Jeg sukker irriteret og giver efter. "Fordi alle er fucking syge i hovedet. Okay? Du kunne være et hug fra at dø og hvis jeg reddet dig ved at dræbe monstret eller prøvede at fælde det og kom til at dræbe det... så er der gode chancer for at du ville dræbe mig. Og sådan er det med alle. Jeg kunne ligge og på en tallerken til et monsters måltid og ingen ville rede min røv. Jeg er heldig Meartice gjorde. Jeg kan ikke gå forbi en der er ved at dø uden at hjælpe. Og det kan koste mig livet. Ikke fra et monster men fra personen selv jeg måske reddet. Og hvis det er sådan størstedelens logik fungere ser jeg ingen grund til at være sød ved nogen. Jeg kan alligevel ikke regne med største delen i sidste ende. Okay? Frem ad. Nu. Tak" Vrisser jeg uden at give ham mulighed for at fortsætte samtalen med mig skubber jeg ham frem. Han er dum, irriterende, arrogant, endnu mere dum. Dum.

Jeg kan nu se monstrene der går rundt og skifter mellem at gå på alle fire og to ben. Jeg for kuldegysninger og mine ben ryster af kulde. "Er du okay?" Spørger han og tilbyder mig nogen handsker han hiver op af lommen på sin jakke. Jeg skuler til ham og slår dem ud af hænderne på ham så de ryger til jords. "Fiesty" Griner han og bukker sig for at samle dem op. Kun fordi jeg ikke kan lide ham beslutter jeg at være endnu mere provokerende og sparker dem længere væk lige inden han for fat i dem. Han kigger lidt små irriteret op på mig. Jeg gaber.

Jeg håber det irriterer ham.

Jeg kigger ud på de mange monstre. Jeg hader dem virkelig. De klamme. De er faktisk de eneste monstre som jeg helst vil undgå selvom jeg ved jeg kan klare dem. De giver mig bare en dårlig smag i munden. Hvis de nu havde rejst sig med forbene først og ikke bagbene. De var deforme og det gav mig myrekryb.

Onyx kommer hen til mig igen efter han havde samlet sin lorte handsker op. "Er du klar til kamp? Og jeg lover jeg ikke dræber dig hvis du tager et drab fra mig." Smiler han. Jeg himler med øjne og skær en grimasse. "Jeg skal nok sørger for at hvis jeg et øjeblik føler at du sigter mod mig med dit våben.. så nakker jeg dig. Du bør passe på du ikke tager mit drab. Jeg dræber ligesom for to." Siger jeg og hentyder til Meartice. Hvis hun ikke har opdaget der er noget galt endnu kommer hun i hvert fald snart til det. Alle drab bliver delt selvom vi ikke er i nærheden af hinanden. 

Jeg tager en dyb indånding og tager det første skridt ud mod monstrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...