Den vakkelvorne stol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Færdig
Denne korte novelle handler om helingsperioden fra et knust hjerte til en hel sjæl igen.

0Likes
0Kommentarer
78Visninger
AA

2. Efterår

Jeg sidder på den vakkelvorne stol i det lille lukkede rum. Jeg føler den kølige brise strejfe min krop. Jeg stirrer ud ad det åbne vindue. Det er efterår. De nedfaldne blade blotter langsomt de hjælpeløse træer, tilbage står de nøgne sårbare stammer. Vinden suser i mine ører, og hvisker sit tyste sprog, som kun de døende kan høre.  Jeg er døende, min krop er døende. Ordene ringer som en dræbende gift gennem min krop, ”det er slut.” Selvom dine ord rev mit hjerte ud og efterlod et mørkt endeløst hul, kunne jeg ikke lade være med at lytte til din blide stemme, og kigge i dine klare øjne. Jeg ser hele scenariet danse for mine øjne. Mit hjerte banker ikke mens jeg ser alt udspille sig igen. Vreden raser i min krop, men jeg sidder bare på den lille vakkelvorne stol, og stirrer ud ad vinduet, stirrer ud på efteråret. Kun få solstråler når gennem det fremdukkende mørke som er på vej. Var dine ord virkelige? Var de seriøse? Eller er det bare dæmonerne i mit hoved? Du er ikke min mere. Jeg er hjælpeløs. Langsomt visner min krop i takt med naturen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...