The Flash - New Girl In Central City

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2016
  • Opdateret: 5 okt. 2016
  • Status: Færdig
Mød Shay McKenzie. En almindelig 19 årige pige, som flytter til Central City, hvor intet er normalt. Hendes fars død fik hende til at flytte til byen, hvor alt det umulige er muligt. Hvad sker der Shay flytter hertil? Hvem vil hun møde? Vil hun overleve byens mørke side.

4Likes
4Kommentarer
1924Visninger
AA

3. I Central City

Jeg havde endelig fundet vej til min arbejdsplads og der var alligevel mange mennesker i forhold til at det var midt på dagen. Jeg skulle bare rydde bordene af og tørre dem af, når folk var gået, så der ikke var kaffe ud over det hele. Der var mange mennesker som bare fik dem to go. Heldigvis var jeg lidt usynlig i alt det her. Menneskerne som arbejdede her var meget flinke. Jeg var bare lidt genert, så jeg ville bare gerne have det overstået. Jeg var så træt efter den lange køretur med tog og busser. Næsten alle i dag bestilte The Flash. En drik med alt for meget koffein. Jeg klagede ikke. Jeg havde allerede drukket et par stykker, da min træthed var ved overgå mig. Jeg var bare glad for jeg stadig var vågen. 

Der kom flere mennesker herind. Det var 2 fyre nok i midten af 20'erne. 2 kvinder i midten af 20'erne og en mand der kunne ligne hende den enes far. Vent lige...det var da Iris West. Synet af hende fik mig til at tænke tilbage på alle de aftener min far havde siddet foran sin computer og bare ventet på der ville komme et opslag om The Flash. Hun var gude smuk. 
Men en af drengene fik min opmærksomhed. Han havde skulderlangt hår, der var sort og småkrøllet i enderne, hans hud var flot brun og flotte mørke øjne. Han lignede lidt en nørd, for at være ærlig, men nuttet var han, med hans søde smil og lidt choppy kinder. Han var ikke så høj, men højere end mig, men der skulle heller ikke meget til med mine 154 centimeter. Mit hjerte begyndte stille at banke en smule hårdere, imens jeg næsten ikke kunne tage øjnene fra ham. 
Jeg forsatte med at rydde op, imens da bestilte. Jeg kunne se ham den anden nikkede i min retning, som fik ham den nuttede til at kigge på mig. Jeg tog hurtigt mine øjne væk og begyndte at rydde et bord af. Jeg kunne fornemme deres blik i nakken imens de gik over til de andre. 
"Shay" min chef Julia råbte selvfølgelig på mig. Jeg gik med hurtige skridt hen og satte bakken med tomme kaffekopper og gik hen til hende. Hendes hår var lysebrunt, skulderlangt og helt glat. Hun havde lidt store øjne som fik hende til at se meget uskyldig ud og de var grå. Hun var bleg og lignede ikke en der havde været ude i solen nogensinde. "lad os tage en kop kaffe og sætte os" hun hentydede til det bord som var lige ved siden af den flok som nu sad og snakkede imens jeg stadig kunne se han kiggede på mig. Jeg nikkede bare og fulgte med hende. 
Endnu en Flash skulle nok få mig til at vågne lidt op. 
"hvad synes du om byen indtil videre? Du er jo lige flyttet til" hendes stemme var stille og rolig. Hun havde en sød stemme. Hvad syntes jeg endeligt om at bo her? Det var jo et meget godt spørgsmål. 
"jo det er okay. Det er en lille by i forhold til New York, men her er hyggeligt." svarede jeg simpelt. Jeg var new yorker. Det var en stor by, med masse mennesker, som havde så travlt at en som mig forsvandt lidt i mængden. 
"New york, der har jeg altid drømt om at komme hen. Der skulle jo være helt fantastisk. Vent...var din far ikke forskeren Jamieson McKenzie?" jeg nikkede kort til hendes konstatering. Det var helst et emne jeg ville undgå. Det gjorde stadig ondt at snakke om ham. Jeg savnede ham hver dag og jeg havde ingen anden familie. "jeg var meget fascineret af hans teorier også selvom de ikke altid blev modtaget med åbne arme. Han var genial" hun sendte mig et smil. "hvis der er nogen der ved noget om forskning i denne by, så er det dem der sidder lige ved siden af" hviskede hun hen over bordet til mig, hvilket fik mig til at se hen mod dem. "to af dem arbejdede på star labs" forsatte hun stille. Okay så min første indskydelse var lidt rigtig. Han var en nørd, en klog en af slagsen. "og han kan jo slet ikke tage øjnene fra dig" hviskede hun med et lille grin, som fik mine kinder til at blusse lidt. Jeg var ikke vant til drenge så på mig. Jeg var bare den sindssyge forskers datter, med det to  øjenfarver. Ja mit ene øje var krystalblåt og det andet var en lys brun farve. Det var nemt at se forskellen og farven, og i folkeskolen var jeg blevet drillet med det. Skolen var bestemt ikke den bedste tid for mig. 
Jeg kunne ikke lade være med at se over mod deres bord igen og opdagede hurtigt at de alle så på mig. Det var noget jeg ikke var vant til og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle have det med det. Det var en underlig følelse og jeg havde allemest lyst til at gemme mig ude i baglokalet og ikke komme ud igen. Normalt ville jeg flygte, men det kunne jeg jo ikke fra min arbejdsplads. 
Jeg blev færdig med at drikke min kop kaffe og hoppede let og elegent ned fra stolen for at tage vores kopper og sætte dem ud. "jeg har aldrig rigtig fået den opmærksomhed før. Det er underligt" grinede jeg stille til Julia. Hun sendte mig et underligt blik. 
"hvorfor dog ikke? Du er jo gudesmuk" mine kinder blussede let ved hendes kommentar og jeg kiggede væk. Jeg trak bare let på skulderne og det gik op for mig at jeg skulle forbi deres bord, for at gå ud med kopperne. 
"jeg må tilbage til arbejdet" smilede jeg til hende og gik stille og roligt forbi hende. Alle deres øjne lå på mig også på ham den nuttede. Jeg prøvede mit bedste bare for at holde fokus på hvor jeg skulle hen indtil der var der en som tog fat i min skulder. Jeg vente mig rundt og så det var ham den virkelig høje fyr. Han var okay nuttet, men bestemt ikke min type. 
"Hej jeg hedder Barry" han holdte hånden mod mig og jeg gav ham et håndtryk og fortalte mit navn. Han grinede lidt akavet. "min ven som jeg sidder sammen med derovre" han pegede over mod deres bord, imens man kunne se han gemte sig lidt, fra denne akavede situation. Jeg ville gøre det samme hvis jeg kunne. "han synes du ser virkelig sød ud, men han var ikke modig nok til at komme hen og snakke med dig" jeg kiggede bare på ham med store øjne og havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg kiggede kort en mod Julia, som holdte øje med situationen med et smil på læben. Man kunne se hun syntes det var sjovt, for man kunne sikkert nemt se hvor utilpas jeg var. "så jeg ville høre fra ham af, om du ville gå ud med ham i aften" i det øjeblik var jeg sikker på mit hjerte ville hoppe ud af brystet på mig. Min mund blev tør og jeg kiggede over på ham fyren. Han sad med hovedet i hænderne og smugkiggede herover, som om han var bange for hvad der ville ske. 
Jeg tog en dyb indånding. "øhh...altså jeg kan ikke i aften. Jeg er lige flyttet hertil og jeg har et hav af papkasser som mig skal have pakket ud, så jeg kan komme rundt i lejligheden" svarede jeg med et lille grin og jeg undrede mig meget over at jeg faktisk lød selvsikker. Han nikkede stille. "men hvis han gerne vil gå ud med mig, kan han komme og bede om mit nummer, så jeg kan aftale noget" jeg kunne ikke lade være med at smile over mod ham. 
"så hvis han selv kom herover så ville du gerne gå ud med ham?" spurgte han langsomt og kiggede lidt underligt på mig. Jeg nikkede bare som svar. "okay. Jeg må lige få sparket noget mand ind i ham, også regn med at høre fra ham." med de ord forsvandt han over til sit bord igen og snakkede med ham. "Hey Shay" jeg kiggede over mod Barry igen. "han hedder forresten Cisco" jeg smilede bare tilbage, vendte rundt og gik over for at stille kopperne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...