The Flash - New Girl In Central City

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2016
  • Opdateret: 5 okt. 2016
  • Status: Færdig
Mød Shay McKenzie. En almindelig 19 årige pige, som flytter til Central City, hvor intet er normalt. Hendes fars død fik hende til at flytte til byen, hvor alt det umulige er muligt. Hvad sker der Shay flytter hertil? Hvem vil hun møde? Vil hun overleve byens mørke side.

4Likes
4Kommentarer
1937Visninger
AA

10. Girls night out

Klar til en tur på bar var jeg i hvert fald. Jeg havde dog valgt flade sko, for jeg havde mega ondt i fødderne i dag. Jeg havde været på arbejde de sidste 5 dage jo, så var man godt træt i fødderne, når det slog weekend. Det var 4 dage siden jeg havde aftalt med Iris at vi skulle på bar og i de 4 dage havde jeg intet hørt fra Cisco. Han svarede ikke på sms'er og tog ikke mobilen når jeg ringede. Det var første gang det var sket og jeg var mere og mere sikker på at han ikke gad mig mere. Måske overdriver jeg, men jeg blev hurtigt usikker og især på sådan noget. Måske havde jeg sagt eller gjort noget som havde gjort ham sur.

Jeg stod klar ude på gaden og ventede på at Iris hentede mig. Hun ville komme med en taxi, for vi skulle være fulde i aften. Også selvom det ikke var lovligt for mig. Nogle regler er der ind i mellem for de skal brydes.

Klokken var blevet 00 og vi sad inde på en bar. Driksne var fløjet ned og vi snakkede bare. Iris havde en kort stram sort kjole på som virkelig sad flot på hende. Hun datede ikke nogen for tiden, så hun kiggede meget på fyrene herinde, men for at være helt ærlig...der var ingen flotte fyre i aften. Iris havde fået en eller anden random dude til at tage et billede af os og lagt op på facebook. Vi så mega godt på det billede. Der var en masse der havde liket og kommenteret allerede.

"hvorfor er det at jeg intet og jeg mener intet, har hørt fra Cisco de sidste par dage?" spurgte jeg og det lød meget bare som en mumlen. Hun trak på skulderne.

"Mænd er ikke altid til at forstå. Nogle gange er det meget bedre bare at være venner med dem, for uanset hvad forstå" fik hun sagt højt så jeg kunne høre det. Jeg kunne ikke lade være med at grine, for hun lød simpelthen så sjov. Hun havde også drukket mere end mig, så det var ikke så underligt.

Timerne gik og jeg havde aldrig været så fuld i mit liv. Iris havde ringet til Barry for at blive hentet. Jeg valgte at sige jeg ville gå, selvom klokken var 5 om morgen. Vi stod udenfor og ventede og det var seriøst koldt.

"Vi må gøre det her igen. Snart" sagde jeg og hun nikkede ivrigt imens hun prøvede at holde balancen på sine tårnhøje stiletter.

"der kommer de" skreg hun op og næsten løb over til Barry som steg ud af bilen. Selvfølgelig steg Cisco ud på den anden side. "er du sikker på du ikke skal have et lift?" kiggede hun på mig, imens Barry holdte hende, så hun ikke ville falde.

"Hun SKAL med. Hun har intet valg" sagde Cisco og gik over til mig. "vi kører dig hjem" han så alvorligt på mig. Hvem troede han lige han var? Jeg har intet hørt fra ham, han har ikke svaret mig også tror han bare han kan komme her og bestemme over mig! Nej han kan fandme tro om igen.

"Du bestemmer IKKE over mig!" svarede jeg snøvlende og hårdt igen. Vi datede kun. Han havde ikke engang kysset mig endnu også tror han at han kan bestemme. Han er ikke min far.

"Du skal ikke gå hjem selv, på denne tid! Du aner intet om hvad der kan ske" råbte han af mig. Jeg kunne mærke hvor rasende jeg blev. Mit blod kogede. "du er fuld og tænker ikke klart" Han trådt helt tæt på mig og lagde sine hænder på mine kinder. "jeg skal nok forklare alt i morgen. Bare lad os køre dig hjem" hans stemme var blid og rolig. Jeg kunne ikke sige nej til ham. Jeg nikkede bare stille. "er det så nu du fortæller mig din adresse" svarede han grinende imens han fik mig ind i bilen. Hvad hed det nu og hvordan kom jeg derhen.

"Iris kan du huske...?" som bilen bevægede sig fik jeg det bare seriøst dårligt. Jeg var sikker på at jeg skulle brække mig. Hun rystede stille på hovedet i hendes halve søvn. Det hele kørte mere rundt for mig nu, end det havde gjort hele aftenen, men jeg kunne ikke lade være med at grine. Mine øjne lukkede stille i og mere hørte jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...