The Flash - New Girl In Central City

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2016
  • Opdateret: 5 okt. 2016
  • Status: Færdig
Mød Shay McKenzie. En almindelig 19 årige pige, som flytter til Central City, hvor intet er normalt. Hendes fars død fik hende til at flytte til byen, hvor alt det umulige er muligt. Hvad sker der Shay flytter hertil? Hvem vil hun møde? Vil hun overleve byens mørke side.

4Likes
4Kommentarer
1928Visninger
AA

6. Brændt af

"Han brændte dig af?" Julia var meget forundret over at han havde brændt mig af i går. Jeg kunne heller ikke selv forstå det. Måske var han ikke så interesseret som jeg havde håbet og troet. "altså jeg ved kun han har haft datet Kendra en kort periode, men det var hurtigt slut. De er bare venner nu." Julia var typen der snakkede meget og jeg kunne godt lide det. Så behøvede jeg ikke at snakke lige så meget.

 

"har han heller ikke skrevet?" Hun lignede en der slet ikke kunne forstå han ville brænde mig af.

"Nej jeg har intet hørt overhoved! men det er også lige meget. Det var bare en date. Det betyder ingenting" jeg prøvede at overbevise mig selv om at jeg ikke var blevet en lille bitte smule såret over at han bare var blevet væk. Jeg skulle være ligelad. Jeg har jo lige mødt ham!

"uanset hvad, så er det virkelig dårlig stil. Det er i hvert fald ikke sådan man imponerer en pige. Du er gudesmuk. Der er sikkert et tons fyre, som vil på date med dig! Du har masser af vælge imellem" jeg kiggede væk i håb om hun ikke ville se mine blussede kinder. Det var da rart at nogen så sådan på en, men det var jeg bare ikke vant til.

Selvom jeg blev ved med at arbejde hele dagen og prøvede at lade være med at tænke på Cisco, så kunne jeg ikke. Hans ansigt blev ved med at poppe op i hovedet på mig. Jeg kunne bare ikke glemme ham. Det var jo fuldstændig ånsvagt. Han skulle glemmes. Han huskede jo tydeligvis ikke mig.

Idag var det mig der skulle lukke butikken og det var første gang. Jeg skulle vaske gulvene, bordene, disken og sætte alt på plads. Her var småmørkt, men det var hyggeligt.

Min mobil begyndte at ringe imens jeg vaskede gulvet. Jeg tog den op af mine lomme for at se det var Cisco som ringede. 26 timer for sent. Jeg trykkede bare på luk knappen og lagde den ned i mine busker igen. Jeg ville jo gerne snakke med ham, men alligevel ikke. Måske skulle jeg høre hans undskyldning for ikke at komme i går, men siden han først ringer nu, så for mig personligt var det lidt sent. Måske var det slet ikke en undskyldning. Måske ringede han blot for at sige at han faktisk havde fortrudt sin aftale med mig i går. Det kunne jeg også være at han var blevet forhindret. Tankerne ville bare ikke stoppe med at køre inde i mit hoved og jeg sukkede af mig selv. Man kan umuligt blive glad for en fyr på så kort tid. Det var ikke muligt. Det var ikke logisk. Okay nu lød jeg som min far.

Gad vide hvad der skete efter man var borte. Var man bare borte, eller var de her. Det var en åndssvag tanke om min far ville nok have grint af mig. Uanset hvad kunne jeg godt have brugt hans hjælp lige med det her, også selvom han altid sagde jeg først måtte date når han var blevet 60 år. Jeg kunne ikke lade være med at grine af tanken. Når han var 60 ville jeg være 30 år. Men han ville aldrig blive 60. Han var væk nu og der var intet jeg ville kunne gøre ved det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...