GLÆDESMOSAIK

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Færdig
Tilsammen danner de små øjeblikke en mosaik af glæde.

2Likes
5Kommentarer
203Visninger
AA

2. Hvorfor skriver jeg altid om dig?

Tråde er bånd, der endnu ikke er sammenflettede
Ligesom os

 

GLÆDE var energieksplosionen
Tusindvis af farvede tråde skød fra din håndflade ind i min
Elektriske ladninger og nervøs kulde

GLÆDE var kaffemorgener
Dansende støv i solstriben over køkkenbordet ved formiddagstid   
Eftermidnatssamtaler og brændende øjne

GLÆDE var sammensatte brudstykker
Dit blik fangede mit, og der var så mange usagte ord mellem os
Forelskede og måske halvtelepatiske

 

 

Tråde er bånd, der endnu ikke er flettet sammen
Ikke længere

 

GLÆDE er eksplosionsenergien
Tusindvis af farvede tråde flettes roligt ind og ud mellem hinanden
Knitrende ild og tryghedsbølger

GLÆDE er morgenkaffe
Min dyne drukner mig i din duft, og dit kys giver mig kuldegysninger
Omeletindbagt toast og kaffemaskinelarm

GLÆDE er livspuslespilsbrikker sat sammen
Overalt i min før ensomme verden er der tegn på din tilstedeværelse
Knudebundne lamper og rodede bogstaver

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...