GLÆDESMOSAIK

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Færdig
Tilsammen danner de små øjeblikke en mosaik af glæde.

2Likes
5Kommentarer
202Visninger
AA

3. Årstidsglæde

Det er nok egentlig ikke selve regnen, jeg elsker
I stedet er det duftene, når jeg lukker øjnene
med fødderne plantet i det fugtige græs
Måske har jeg bare tæer
Stilheden er stille på en måde, som kun findes nu
En enkelt fugl synger – måske om regnens afslutning
og luften er kølig, men ikke kold
Jeg synker snart ned i jorden, som var jeg vand

Gruset knaser under vores vandrestøvlesåler
Kæmper for at trække vejret og snakke samtidig
Det høje græs kilder mine bare ben
Vægten presser mig ned, men jeg flyver
Jeg er ét med vandfaldenes skumsprøjt
Vi har ikke meget, men vi har alt
Især når vi er færdige med dagen
og duften af indertelt luller mig i søvn

Jeg springer rundt efter faldende gode dage
Et hårdt vindstød river flere med sig
Der må være nok til, at triste dage helt forsvinder
Regnen gennemrusker min krop
og mit hår klister til min pande
Jakken flagrer efter mig, som var jeg en heks
Tordenen buldrer og mit hjerte råber
DET HER ER AT LEVE

Alt er blødt, men samtidig glasklart
Min tågede ånde i skæret fra gadelygten
blander sig med snefnuggene
der daler, lander, smelter på min hånd
Den sorte himmel overskygges af Cassiopeia
Måske burde jeg fryse i den frostkolde luft
men jeg er pakket ind i store trøjer
og i glæden ved snevejr

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...